Udskriv

Det er smart at kunne bruge en kikkert når man skal kigge på fugle. Med en kikkert kommer du helt tæt på fuglene.

Når du skal øve dig i at kikke i kikkert er det en god ide at begynde med at kigge på noget, der ikke bevæger sig. Du kan begynde med at kigge på træer og andre planter. Når du er blevet lidt god til at justere kikkerten ordentligt kan du hænge et foto af en fugl op i et træ med en snor så det dingler lidt. Når du er blevet god til at finde og stille skarpt på billedet som bevæger sig lidt så kan du begynde at stille skarpt på de rigtige fugle. Måske har du et foderbræt hvor der kommer fugle som du kan øve dig på.

Kikkerten som du bruger skal justeres så den passer til lige præcis dine øjne. For at tilpasse din kikkert så den passer til dig skal du kikke på en fast genstand. Så skal du lukke det højre øje og stille på midterskruen indtil du ser helt skarpt med det venstre øje. Så lukker du det venstre øje så du nu kun kikkert med det højre øje. Nu stiller du skarpt ved at dreje det højre okular indtil du også ser skarpt med det. Så er kikkerten tilpasset dine øjne. For fremtiden skal du kun justere afstanden til det du kikker på ved at justere på midsterskruen. Nu kan du begynde at øve dig på at kikke på fugle.