Kære Jan

Du får DOF’s hæderspris 2020 for dit ihærdige og grundige arbejde med Danmarks rovfugle igennem størstedelen af dit liv.

Det hele startede med, at du som 16-årig læste Vagn Holsteins bog, ”Duehøgen”, som du havde lånt på biblioteket. Det var her din interesse startede – nærmest som en åbenbaring.

Siden har du beskæftiget dig med duehøgen ved at undersøge et kæmpe område i Vendsyssel på 2.417 kvadratkilometer. 600 timer om året i 40 år bliver til et tidsforbrug på 24.000 timer, hvor du har tilbagelagt mere end 200.000 km i fuglenes og videnskabens tjeneste. I alt har du ringmærket mere end 3.000 duehøge, et imponerende antal.

Under dit arbejde fandt du tidligt ud af, at duehøgen havde det svært, og at den blev efterstræbt i områder med store jagtinteresser.

Her fik du brug for dine diplomatiske evner og formåede med indlevelse og viden at skabe et unikt samarbejde med jægere og lodsejere, som førte til, at du fik tilladelse af myndighederne til at fange og flytte duehøgene op til 30 km væk fra fasanudsætningspladserne - en metode du havde kendskab til fra Sverige. Ved at fange og genudsætte duehøgen lykkedes det at eliminere den ulovlige efterstræbelse af duehøgen.

Du har som amatørornitolog i den grad bygget bro mellem det videnskabelige og det praktiske feltarbejde, hvilket har frembragt en uvurderlig faglig viden om rovfuglene og om duehøgen i særdeleshed. Du har forsket så længe og grundigt i duehøgens yngleadfærd, at du er blevet en af Europas fremmeste eksperter, og du har alene og sammen med andre skrevet intet mindre end 25 artikler til DOF’s videnskabelige tidsskrift, DOFT.

Du blev ikke biolog som ellers planlagt, men har arbejdet i skoven hele dit arbejdsliv, og da skovens rovfugle også har været din hovedinteresse, har du ikke haft din færden på så mange andre lokaliteter i Danmark. Det har der ikke været tid til. Derfor er det sjovt at læse i Nordjyllands Fugle, at du efter mange års fuglekiggeri kom til Skagen og fik strandskaden som en ny art, hvorefter mobningen ingen ende tog.

Din store interesse og arbejdet med rovfuglene førte til, at du også har været mangeårigt medlem af Rovfuglegruppen, hvor du bidrager med din store viden og dine bestandsoptællinger. Gruppen har desuden nydt godt af, at du også er en eminent fortæller, når du holder foredrag om dit arbejde.

Her giver du stor inspiration til gruppens medlemmer, og en af dine pointer er: ”Sørg for at samle alt ind! Det kan godt være, du ikke lige nu ved, hvad du kan bruge det til. Men en dag vil det vise sig, at notaterne og de indsamlede effekter vil gemme på uvurderlige oplysninger”.

Vi ved, at du i dit hus opbevarer tusindvis af fjer, føderester, knogler m.m., som du gennem tiden har fået brug for til dine mange undersøgelser og videnskabelige artikler. Bl.a. har du siden 2005 indsamlet 800 fjer fra kongeørne, som nu bliver analyseret af Københavns Universitet. Det kan vise sig, at de kan være med til at opklare oprindelse, slægtskaber mm.

Din store erfaring med klatring og ringmærkning af duehøge og andre rovfugle har også fyldt en del i din karriere, og senest har Københavns Universitet haft brug for din store ekspertise i forbindelse med et GPS-projekt om kongeørnene, hvor du siden 2015 med dine klatreevner har hentet kongeørneungerne ned og derved medvirker til indsamling af oplysninger fra reden. Dette har dog ind i mellem givet dig etiske kvaler – for hvad er det egentlig, vi gør, når vi i vores bestræbelser på at få viden, påfører fuglene sendere og eventuelle skader, fordi de skal flyve med senderen som rygsæk resten af deres liv.
Så omsorgen for fuglene og beskyttelsen af dem fylder også i din bevidsthed.

Jeg kunne blive ved med at fortælle, for dine meritter er mange, og netop derfor er denne Hæderspris fuldt fortjent.

Talen blev holdt af Kirsten Marie Haugstrup, formand for Hædersudvalget, på vegne af Per Ekberg (Rovfuglegruppen)