Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes - Men netop disse træer har de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler - i mange haver og parker mangler også naturlige redemuligheder for de fugle, som ruger i huller.
Man kan afhjælpe fuglenes bolignød på flere måder. Dels ved ikke at fælde gamle træer, dels ved at opsætte redekasser. For mange af de hulrugende fugle er det nemlig antallet af egnede redesteder (huller), som begrænser antallet af fugle - og ikke mangel på føde. Derfor kan man nemt få flere fugle i sin have, blot ved at opsætte redekasser.
Fuglene gør stor nytte i haven ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i haven. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger.
Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. I en have er det nemt at få mejser og stære til at yngle. I sommerhusområder kan man få glæde at arter som broget fluesnapper, rødstjert og natugle, der alle gerne yngler i kasser. I beboelsesejendomme kan man hænge kasser til både mursejlere, stære, spurve og tårnfalke - husk blot, at ejeren skal give lov.
Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine redekasser. De fleste kasser bygges efter samme grundmønster.
Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Husk også, at det blandt andet er størrelsen på indflyvningshullet som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen.
Husk at kassen skal have en revne eller et hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere.
Mejse- og stærekasser
Ophæng
Nu er kassen færdig og klar til at blive hængt op. Det kan klares på flere måder:
Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr.
Ugle-, falke- og andekasser
I redekasser til de store arter lægges ca. 10 cm bunddække (sammenpresset hø, halm, eller træspåner) for at undgå at æggene triller ud til siderne. Disse arter bringer bringer ikke selv redemateriale til kassen. Derfor skal kassen heller ikke renses om efteråret.
Ophæng
Redekasserne hænges med mulighed for fri udflyvning til åbent terræn. Kassen skal således ikke hvile på en stor gren, der kan hindre fri indflyvning. Tårnfalke foretrækker meget frit luftrum omkring kassen (sæt f.eks. kassen på en pæl eller en åben husgavl).
Kassen hænges bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Så undgår man direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest.
I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have. Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en "ny" kasse til et evt. andet kuld.
Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, f.eks. på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier. Det er bedst, hvis kassens åbning vender mod nord eller øst.
Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og selv en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage.
Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide af benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand. Ellers kan man opleve det triste syn af et kuld hjælpeløse fugleunger, der er faldet ud af en rådden kasse.
SE VIDEO: Derfor skal du tømme dine redekasser om efteråret
Ved ynglesæsonens start kan man se, hvordan fuglene flyver til kassen med redemateriale. Derefter kommer den mere stille periode, hvor de ruger på æggene.
Der er ingen tvivl om, hvornår æggene klækkes og ungerne kommer ud. De gamle fugle flyver til kassen med mad til de sultne unger. Deres tiggelyde bliver stadig højere, jo større ungerne bliver.
Når ungerne er flyvefærdige, forlader de kassen. I den tid kan man se dem baske rundt i haven. De gamle fugle fodrer dem stadig. Det er ofte hannen, der står for det, da hunnen ofte hurtigt går i gang med et 2. kuld.
Hvis man er meget forsigtig, kan man kigge i kassen. Men pas på - der er en risiko for at kuldet opgives, hvis man forstyrrer for meget., og hvis ungerne er næsten udvoksede, kan man risikere, at de forlader reden før de er helt flyvefærdige.
En gang i mellem kan man få besøg af flagermus i sin kasse. Lad dem sidde i absolut fred. Flagermus er meget følsomme over for uro. Også de mangler huller i træerne - måske mere end fuglene.
Man kan også opleve, at der er flyttet humlebier eller hvepse ind i kassen. Hvepse kan være et ubehageligt bekendtskab, og hvis boet skal fjernes, så gør det, inden det bliver for stort. Men husk også at hvepse gør nytte ved at æde mange skadelige insekter. Humlebier har ligesom fugle og flagermus svært ved at finde egnede boliger. Lad derfor flagermusene blive boende og hæng i stedet en ny kasse op i nærheden til fuglene.
Katte, egern og spætter kan plyndre redekasser. Den bedste beskyttelse er at hænge kasserne, så de ikke er let tilgængelige. For at hindre at ungerne fiskes ud af kasserne, kan der sømmes en 12-15 mm bred liste under flyvehullet indvendigt i kassen.
For at hindre spætter i at hakke sig vej ind i kassen, kan der sættes en lille galvaniseret metalplade op om indflyvningshullet. Disse plader kan købes i Naturbutikken.
Det kan ske at et kuld unger dør i kassen - tilsyneladende uden årsag. Måske har ungerne fået insektlarver o.a. føde, som er sprøjtet med insektgifte. I den fuglevenlige have bruger man ikke sprøjtegifte!
Vi har her nævnt nogle af de fuglearter, der kan yngle i redekasser. Vil du vide mere så læs i f.eks.
Som medlem i DOF får du automatisk tilsendt Naturbutikkens varekatalog, hvor du til fordelagtige priser kan bestille alt til den fuglevenlige have - f.eks. redekasser med kighul, kassette - og videobånd med fuglesang, foderbrætter, bøger om havens fugle, kikkerter etc.