Opsamling på Perleugen

14/3 2021

Først og fremmest en stor tak til alle, der bidrog med tid, iver og ikke mindst indtastninger i den nyligt overståede Perleuge. Vejret var som ventet ikke på vores side i hele perioden, og det kan naturligvis have haft betydelig indflydelse på aktiviteten både blandt uglerne og feltfolket. Fra råkoldt og snefyldt til kraftig blæst godt fordelt over det meste af ugen. Alligevel gik vi ikke alle forgæves derude.

I løbet af dagene (og nætterne) fra fredag d. 12. til søndag d. 21. februar lykkedes det nemlig at registrere i alt 5 forskellige perleugler fordelt på tre lokaliteter i tre forskellige landsdele, Sydvestjylland, Midtjylland og Bornholm. Tidligere i år har der desuden været en enkelt perleugle på yderligere to lokaliteter, så dermed hidtil minimum 7 fugle på fem lokaliteter i år, og der kan udmærket komme flere til (, tak…). Derudover blev der registreret i alt seks andre uglearter, hvilket var nogenlunde forventeligt.

Stor hornugle blev fundet på 14 lokaliteter, alle i Jylland. På næsten lige så mange steder vest for bælterne fandtes slørugle, men udover Als og nordenfjords altså ingen på øer, og vinteren har ikke overraskende gjort sit indhug i bestanden; således var flere af fundene af døde fugle. Blot en enkelt jysk kirkeugle fandt i perioden vej til en observatørs indre øre. Anderledes gik det med natugle, der registreredes på rigtig mange lokaliteter over det meste af landet, heraf dog ingen vest for en lige linje mellem Skive og Løgumkloster, og ej heller nogen på Bornholm. Djursland glimrer i øvrigt også ved fraværet af indtastninger af natugle, men mon ikke der relativt let kunne rådes bod på dette. Skovhornugle er først nu så småt begyndt at sprede sig ud til ynglelokaliteterne efter de klassiske fælles vinterovernatninger, og der er således blot en enkelt indtastning af syngende fugle, mens rastende fugle er fundet sporadisk over det meste af landet med største masseforekomst på 20 på det nordlige Bornholm. Mosehornugle byder undertiden ligeledes på større forsamlinger, men højeste antal i Perleugen blev på blot 4 individer på Ølsemagle Revle. Arten blev helt efter bogen primært fundet ved kystnære lokaliteter; i løbet af denne uge hovedsageligt i den sydlige del af landet.

Endnu engang tak for indsatsen derude. I morgen er det marts, og det bliver kun bedre derfra, så kikkerten om halsen, dofbase-app’en op af lommen og ud i det blå, der snart bliver grønt. God tur og god fornøjelse.

Natuglen er nu i gang med sin ynglesæson

12/3 2021

Natuglerne er begyndt med årets yngleforsøg selvom vejret stadig er koldt og vinterligt.

De fleste natugler starter med æglægning allerede i marts. Deres unger forlader reden som ca 3 uger gamle dunede ”uldtotter” og fordeler sig i grene og træer i nærheden af redestedet. Træernes blade er oftest ikke sprunget ud, når natugleungerne kan ses i det fri omkring midten af april.

Ungerne forlader redestedet så tidligt for at undgå, at et rovdyr opdager alle ungerne i et redekuld. Ungerne kan først flyve efter flere uger, så de er stadig meget udsatte, og der er en stor dødelighed i de første uger. Udover både flyvende og klatrende prædatorer kan koldt og regnfuldt vejr også være barsk for ugleungerne.

Enkelte natuglepar yngler senere, så der kan også ses nye “uldtotter” i maj og juni måned.

”Forladte” natugleunger er IKKE forladte!
De voksne fugle holder til i nærheden og fodrer ungerne om natten.
Hvis man finder en natugleunge, som har forvildet sig ned på jorden, kan man hjælpe ved at sætte den et par meter op i en grenkløft fx i et tæt grantræ. De voksne fugle vil fortsat kendes ved ungen selvom den er blevet rørt ved af et menneske.

Natuglen er vores mest almindelige ugle i Danmark og er udbredt i næsten hele landet – den mangler kun på enkelte småøer. Den er dog ikke særlig almindelig i Vestjylland.
Som det kan ses på billedet nedenfor, har natuglen 2 farvevarianter: 1 grålig og 1 rødbrun.

Arten yngler naturligt i hule træer eller i en gammel rede fx fra en musvåge. Desværre bliver mange gamle træer fældet inden de bliver velegnede til hulrugende fugle og dyr, men i mangel af gamle hullede træer kan man hjælpe arten med en redekasse. Redekasser til natugler kan sættes op overalt hvor der er større træer, fx i skoven eller i gruppe store træer i en baghave. Hvis man ikke selv ejer store træer så spørg den lokale skovejer om lov til at hænge en kasse op.

Kassen skal blot op i 5-6 meter højde i et ældre træ i et roligt område lidt væk fra veje og stier så der ikke er alt for befærdet af mennesker. Antallet af natugler og deres ynglesucces svinger meget fra år til år – det afhænger bl.a. af svingninger i musebestanden. Så man skal ikke opgive hvis redekassen ikke bliver beboet det første år.

Natugle 2 farvevarianter fotograf Allan Bech
Foto: Allan Bech

Natugle unge fotograf Anne Marie Kirk


Foto: Anne Marie Kirk

 

Nyt om kirkeuglen ved Egon Østergaard

15/02 2021

De danske kirkeugler har det skidt, og de har igennem årtier haft kurs mod at uddø på grund af dårlige levevilkår i det danske landbrugsland. Status er stadig, at arten er kritisk truet, men et sidste forsøg på at redde den gøres nu i regi af Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljøministeren om jagt og vildtforvaltningsspørgsmål.

I 2020 har rådets organisationer i en arbejdsgruppe for kirkeugle arbejdet hårdt på i fællesskab med Aarhus Universitet og Aalborg Zoo at skabe et fagligt og økonomisk grundlag for en indsats. Det er i sidste øjeblik, og de kommende år vil vise, om det lykkes at redde arten som ynglefugl i Danmark.

Arbejdet bygger på et bredt samarbejde mellem flg. organisationer samt med et par lokale ugleentusiaster: Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse og DOF.

Hovedfokus for indsatsen er i Himmerland, hvor de fleste af de sidste ynglepar findes. Der er dog også enkelte par andre steder i Jylland, men fremtiden for disse meget isolerede par er meget usikker. Kirkeuglerne bevæger sig normalt ikke over store afstande fra det sted, hvor de er udklækket, og det er et problem, når bestanden er så lav.

I en netop udarbejdet rapport af Peter Sunde fra Aarhus Universitet/Institut for Bioscience 2021 opgøres den kendte bestand til 9 par (+ 8 enlige) i 2019 og 11 par (+ 7 enlige) i 2020. Af parrene er henholdsvis 9 og 8 i Himmerland. Det samlede antal, kendte udfløjne unger var 20 i 2019 og 16 i 2020. Mange af de resterende par bliver fodret med daggamle kyllinger for at øge de voksne fugles og ungernes fødeindtag i denne kritiske periode.
Der gøres nu med Aalborg Zoo og arbejdsgruppen som tovholdere en stor indsats for være i god dialog med kirkeugleværterne, og der arbejdes pt. med en 5-årig genopretningsplan for kirkeuglen. En sådan indsats indeholder ud over formidling om projektet også konkrete tiltag med levestedsforbedringer, fodring og opsætning af nye redekasser. Især levestedsforbedringer omkring etablere par er en afgørende indsats, der på sigt skal gøre det muligt at udfase fodring.

Undersøgelser udført af Aarhus Universitet har dokumenteret, at fødeudbuddet i Himmerland er langt ringere end i Slesvig-Holsten, hvor der stadig er en rimelig bestand af kirkeugler. Netop derfor er levestedsforbedringer med flere tilgængelige mus afgørende for succes. Hvis genopretningsplanen skal lykkes, kræver det dog finansiering, så det arbejder vi hårdt på, for ellers ser det meget sort ud.

I dette forår forventer vi at gennemføre en målrettet eftersøgning i områder, hvor der måske er oversete ynglepar. Skulle du registrere tudende kirkeugler, så indtast dem i DOFbasen, så fundet kan indgå i indsatsen for at redde kirkeuglen.

 

 Opsætning af kasser til natugler ved Johannes Bang

15/02 2021

Kasser til natugler kan opsættes på bygninger, men der er meget større chancer for, at kasserne bliver beboede, hvis de opsættes i træer.
Men kassen kan også blive beboet, hvis den sættes op i en gruppe træer.

Det helt ideelle sted er løvtræer med et indslag af nåletræer, hvor natuglen foretrækker at gemme sig om dagen.

Hvis kassen forsynes med et par lægter på bagsiden, der stikker 10 cm op foroven og forneden, er kassen nemmere at anbringe på en gren. Derved undgår man også, at den kommer til at hænge skævt. Et nylonreb (1 cm i diameter) bindes om lægterne foroven og forneden. For at sikre sig, at kassens bevægelser i stormvej ikke medfører, at nylonrebene glide op eller ned over lægterne, sætter man et par søm eller skruer i lægterne, som forhindrer nylonrebene i at glide op eller ned over lægterne.

For at kasserne skal blive beboede, skal de anbringes i et træ i 6 meters højde eller højere. Helt afgørende for, at kassen bliver beboet, er 10 cm flis i bunden. Det gælder alle kasser til ugler og falke. Høvlspåner dur ikke, da de nemt blæse ud. Hverken ugler eller falke kan selv bringe redemateriale til kasserne.

Kassen skal helst anbringes, så åbningen vender mod øst eller nord, så den vender væk fra vest eller sydvest, hvor regnen hyppigst kommer fra i Danmark.

Helt afgørende er den fri tilflyvning. Ugler eller tårnfalke flyver til kassen nedefra, og når de flyver ud, falder de lidt ned, inden de får luft under vingerne. Derfor må der ikke være grene lige under kassen. Ovenover kasserne har grene ingen betydning.

Husk, at ingen må stå under træet, når kasserne sættes op. Kasserne er så tunge, at det kan være livsfarligt, at få dem i hovedet, hvis kassen tabes under opsætningen.

 

 Uglernes 2020 ifølge Dofbasen

21/12 2020

Af de i alt 11 arter ugler, der nogensinde er truffet i Danmark, er der i 2020 registreret 8 ifølge Dofbasen. Der er i skrivende stund 10 dage tilbage af året til at finde nr. 9, og vi har, som alle ved, ikke meget andet at give os til.

Natugle og skovhornugle er som vanligt de geografisk mest udbredte, se fx kort over registreringer af natugle i 2020 her:
Natugleobservationer
og skovhornugle i 2020 her:
Skovhornugleobservationer

Bemærk, at natugle helt mangler på Bornholm, men den er de senere år blevet relativt almindelig i Vestjylland. Mosehornugle ses også i hele landet, og ”ses” er jo det helt rigtige ord at anvende her, eftersom arten som bekendt er relativt aktiv i dagtimerne. Lidt under 1.000 observationer er det blevet til i år af denne fine art.

Slørugle kan blive den næste til reelt at kunne findes over hele landet. Der har igen i år været drypvise registreringer rundt på øerne, naturligvis i tillæg til de mange fund i hele Jylland. En målrettet eftersøgning på øerne ville formentlig resultere i en del flere fund. Slørugle er helt modsat mosehornugle så absolut ikke en ugle, man bare lige ser.

Kirkeugle og perleugle er i dag begge sjældne ynglefugle herhjemme, kirkeugle med knap eller omtrent 15 mere eller mindre succesfulde par i Jylland, mens perleugle er registreret på 4 lokaliteter i Dofbasen i år, heraf en enkelt på Bornholm og resten i det jyske, ligesom alle indtastninger af kirkeugle. Vores største ugleart, stor hornugle, er også udelukkende at finde i Jylland, hvor den dog nærmest kan findes overalt. Omtrent 250 observationer er der indtastet i år.

Årets eneste SU-art blandt uglerne har ikke overraskende været høgeugle, idet der jo allerede i slutningen af 2019 var flere forekomster på Sjælland. 9 lokaliteter på Sjælland har haft besøg af denne smukke ugle, mens der er indtastet en enkelt andenhåndsoplysning fra Bornholm. At vi så skulle opleve, at 2 af uglerne rent faktisk gjorde yngleforsøg, var naturligvis ret overraskende, og det skabte mindre overraskende en del postyr, men det er der skrevet rigeligt om.

Og 2021? Tjah, der går næppe mange dage af det nye år, før indtastninger af de første 5-6 arter dukker op i Dofbasen, da flere synger aktivt i januar. Vi må skynde os ud, så snart vejret er til det; næste års sammenfatning skulle jo nødigt indeholde færre ugler. Sæt i gang!

 

Johannes Bang fortæller om sine oplevelser med natugler

7/12 2020

Usædvanlige jagtmetoder hos natuglen.

Jeg er vokset op i Glostrup, som dengang havde karakter af en landsby. Skolen lå lige overfor kirkegården og præstegårdshaven, hvor der var et par natugler.

Da jeg en novemberaften gik forbi skolen på vej hjem, hørte jeg en metallisk lyd, som jeg ikke kunne identificere.

Jeg kikkede nøje efter, hvad det kunne være? Det viste sig at være en natugle, som hoppede på et ben i tagrenden på skolen, mens den med det andet ben afsøgte hulrummet under  tagstenene for at fange gråspurve.

En anden aften sad den på gadelampen, hvor der sværmede en masse natsommerfugle tiltrukket af lyset.
Den gang var der meget får gadelamper, men mange insekter. Så uglen forstår at benytte alle de muligheder, der findes for at skaffe sig føden.

Kan natugleunger dø af sult, selv om der er mad nok?

Ja, det kan de.

Jeg klatrede op for at mærke ugleunger i en uglekasse, hvor var nogle små unger, som jeg ikke kunne mærke. Jeg så lidt på dem og besluttede at efterse kassen 14 dage senere, når ugleungerne havde den rette størrelse. Da jeg kom der op efter de 14 dage, lå der 2 døde ugleunger og 40 mus samt 2 fugle, så min første reaktion var. De kan i hvert fald ikke være døde af sult, men det var de.

Hunnen som ruger æggene ud og passer ungerne, indtil det bliver nødvendigt, at hun også hjælper med til at skaffe mad.

Mens ungerne er små parterer hun byttet, som hannen bringer. Hannen er skaffedyr, og det kan der ikke lavesom på, selvom hunnen dør. Så han bliver ved med at komme med føde, indtil ungerne dør af sult. Han kan ikke ændre på den arbejdsdeling, der ligger fast.

 


Vinterferien 2021 står i perleuglens tegn

16/11 2020

Vinterferie! Hvad skal tiden dog gå med? Mange hygger nok blot herhjemme i Danmark i 2021, men det går naturligvis ikke, så ud af (ferie-)huset - vi skal ud for at lytte. Vi laver nemlig ferieugen om til PERLEUGEN, og vi håber, at alle har lyst til at deltage i kortlægningen af danske perleugler.

De senere år er arten fundet i flere relativt (vest-)kystnære plantager, men de er som bekendt også fundet i flere større nåletræsplantager midt i det jyske, mens Bornholm i mange år var det eneste ynglested i landet. På gode, stille aftener kan en syngende perleugle fint høres på over en kilometers afstand. Sidder der mon en eller flere på Sjælland og venter på at blive opdaget?

Vi opfordrer alle til at taste alle fund i Dofbasen og meget gerne med mere eller mindre præcis georeference. Vær opmærksom på, om der er tale om privat eller offentlig skov, både i forhold til adgangsforhold og eventuelt i forhold til offentliggørelse af fugle, der måske kun kan høres fra steder, man i netop denne forbindelse har fået lov til at være. Vi håber "natuglivis", at man også registrerer alle øvrige arter, man måtte støde på.

Rigtig god fornøjelse.