Til forsiden
Til forsiden

Caretakerprojektet
- Om projektet
  - Lokalitetsdelen
  - Artsdelen
- Lister og vejledninger
- Kalender
- Nyheder
- Kontakt og deltagere
- Publikationer
- Spørgsmål og svar

Caretakerprojekts overvågning af truede og sjældne ynglefugle

Flere af vore velkendte og iøjefaldende ynglefugle, som generationerne før os betragtede som en naturlig del af det danske landskab, lever i dag en trængt tilværelse. Det gælder især en række rovfugle samt flere hede- og engfugle. Indsamling af data og viden om de truede og sjældne ynglefugle er et vigtigt udgangspunkt for at kunne modvirke, at disse arter forsvinder fra det danske landskab. Siden 1998 har DOF derfor overvåget Danmarks mest sjældne og truede ynglefugle. Indtil projektet i 2008 blev en del af Caretakerprojektet, var det bedre kendt under betegnelsen ”DATSY”. Som en del af Caretakerprojektet løber projektet frem til 2013.

Danmark er blandt de lande i verden hvor man ved mest om fuglenes antal, status, udbredelse og levesteder. Vi er i dag i besiddelse af den viden fordi tusinder af DOF's medlemmer siden 1960 systematisk har indsamlet viden om fuglene. Det har vi gjort ved at overvåge både de almindelige og de sjældne og truede arter. Vores viden er i dag et uundværligt redskab i forvaltningen af den danske natur.

Caretakernes aktiviteter
For hver truet art melder en gruppe af medlemmer sig til først og fremmest at overvåge, men også i et vist omfang at formidle og beskytte arten. For hver art udvikles der i projektforløbet en vejledning med anvisninger i hvad, hvornår og hvordan der skal overvåges.
Formidlingen af arterne finder først og fremmest sted via DOF’s hjemmeside, hvorunder hver lokalitet og hver art får sin egen side. De ”tørre facts” om arten leveres til de lokale hjemmesider af DOF mens de lokale caretakere selv kan bidrage med det de finder mest interessant. Formidlingen kan desuden bestå i afholdelse af fugleture, indlæg i pressen osv.

Beskyttelsen af fuglelivets vilkår søges forbedret hvor der er behov for det. Det kan fx dreje sig om at forhindre færdsel ved rovfuglereder eller beskyttelse af marker med ynglende engsnarre eller hedehøg. Dette finder sted i dialog med lodsejere og myndigheder alt efter caretakernes evner og lyst til at involvere sig heri.

Hvilke arter er med?
Projektet vil aktivt forsøge på landsplan at få overvåget i alt 45 arter af ynglefugle, udvalgt fra følgende nationale og internationale lister:
• Verdensfredningsorganisationen IUCN’s globale rødliste (i alt 4)
• Den nationale, danske rødliste
• BirdLife International’s såkaldte SPEC-lister over opmærksomhedskrævende arter i Europa (Species of European Concern)
• EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I over beskyttelseskrævende europæiske ynglefugle

Se artslisten her

For yderligere oplysninger kontakt da Thomas Vikstrøm ( ) eller artscaretakerne.



DOF- Vesterbrogade 140 - 1620 København V - Tlf. 3328 3800 - E-mail: dof@dof.dk © 2004-2006