Til forsiden
 
Til forsiden

Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der er stillet til og om Caretakerprojektet.


Om IBA-hjemmesiderne

Når man vælger linket til "caretakere" på lokalitetssiderne, er der link til kontaktoplysninger på nogle caretakere, men ikke til alle?

Svar fra Timme Nyegaard: Det har at gøre med hvilke personlige indstillinger, man har valgt i DOFbasen. Hvis man har valgt at ens kontaktoplysninger skal være hemmelige i DOFbasen, så er der ikke noget link - med mindre man er lokalitetsansvarlig, hvor adresse altid vises. Desuden er det altid muligt at sende en mail til hjemmesideansvarlige caretakere. Du kan ændre dine personindstillinger ved at logge ind her: http://www.dofbasen.dk/logind.php. Gå dernæst til denne side: http://www.dofbasen.dk/mine/person.php.

Kan IBA-hjemmesiderne fortsætte efter Caretakerprojektets ophør som finansieret projekt i 2008 eller – hvis en forlængelse opnås - i 2013?

Svar fra Thomas Vikstrøm & Timme Nyegaard: Svaret er i princippet ja; IBA-hjemmesiderne er tænkt som ét af de elementer i projektet der alt andet lige skal have ubegrænset levetid


Om caretaker-lokaliteterne

Kan I henvise til et link, der angiver hvilken talstørrelse, der gælder for de enkelte fuglearter, for at de kan udgøre en del af udpegningen i forbindelse med Natura 2000-grundlaget?

Svar fra Thomas Vikstrøm:

- Hvad rastende vandfugle angår, kan man finde listen på www.dof.dk/caretaker  under Lister og vejledninger / 1 % grænseværdier…  Det skal tilføjes at hvis først en art er kommet på udpegningsgrundlaget for et område, kan den kun evt. fjernes herfra igen hvis dens antal aftager af naturlige årsager, altså ikke hvis den aftager af kulturbetingede (menneskeskabte) årsager

- Hvad ynglefugle på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I angår, foreskriver direktivet faktisk at disse arter skal beskyttes overalt hvor de forekommer! Ved revisionen af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag i 2004-05 pressede DOF derfor kraftigt på for at få alle liste I-arter på udpegningsgrundlagene i alle fuglebeskyttelsesområder hvor de måtte forekomme. Miljøministeriet holdt imidlertid fast i sit helt eget påfund (uden belæg i direktivet), nemlig kun at sætte arter på udpegningsgrundlaget hvis de menes enten

- At yngle regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.

- i en del af artens livscyklus at have en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter, hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand, eller

- at have en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade

Når man sådan gennemgår listen over IBA'er, slår det mig, hvor mange vandfugle- og hvor få landfugle-lokaliteter, der egentlig er udpeget. Jeg ved udmærket godt, at Danmarks styrke på fuglefronten primært er vandfugle, men jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er udpeget flere skov- eller hede-/overdrevs-lokaliteter.

På Djursland, hvor jeg trods alt færdes en del, er det vel ikke lige Begtrup Vig og Stubbe Sø, som folk opsøger for at se på fugle. At der engang har været en ynglende ryle ved Begtrup eller en håndfuld ænder i Stubbe Sø, er ligesom ikke helt nok til at berettige til betegnelsen IBA?

Hvor er spætte- og rovfuglelokaliteterne, hvor er tornskader, hedelærker og pirol? Rent politisk synes jeg, at der ville være mere fornuft i OGSÅ at udpege IBA'er, som er gode naturlokaliteter sådan generelt... Hvorfor er Møns Klint ikke en IBA?

Svar fra Thomas Vikstrøm og Timme Nyegaard:
Det ser ud til at du har fået det indtryk at IBA’erne kun er de lokaliteter som der findes hjemmesider for under ”De vigtigste fuglelokaliteter” på www.dofbasen.dk/IBA. Sådan er det ikke, og det bør vi i Caretakerprojektet nok gøre mere opmærksom på! Der er nemlig masser af skov- og hedelokaliteter med blandt IBA’erne, inkl. Møns Klint, men det er ikke alle lokaliteters caretakere der har fået oprettet en hjemmeside for deres lokalitet endnu!

Du kan se kort over både dækningsgraden og lokaliteternes udstrækning her: www.dof.dk/caretaker. Hvis du samme sted går ind under ”Lister og vejledninger” kan du på skemaform finde alle lokaliteter og lokalitetsansvarlige.

Lokaliteterne i Caretakerprojektet falder i tre kategorier: 1) internationalt anerkendte IBA’s, der kvalificerer sig ud fra faglige kriterier, bl.a. forekomst af mindst 1 % af en bestand, 2) potentielle IBA’s, dvs. lokaliteter, på hvilke der er formodning om forekomster, der kvalificerer området som IBA (bl.a. Begtrup Vig) og 3) øvrige lokaliteter af regional eller lokal ornitologisk interesse og/eller som er særligt værdifulde af formidlingsmæssige årsager (bl.a. Stubbe Sø). Vi kan altså ikke selv udpege de egentlige IBA’s, de kvalificerer sig automatisk ud fra deres fugleforekomster.

Vi kan tilføje at på ud af projektets foreløbig 162 lokaliteter er rødrygget tornskade fokusart på de 55 og hedelærke på 17, ligesom 111 lokaliteter har mindst en rovfugleart som fokusart. Du kan finde hele listen over lokaliteternes fokusarter på projektets hjemmeside.

Hvad betyder SPA?

Svar fra Thomas Vikstrøm:
SPA er den engelske forkortelse for Special Protected Area, der i EU-sproget er betegnelsen for et EF-fuglebeskyttelsesområde, altså en europæisk fuglelokalitet der er beskyttet efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979.

Hvad betyder IBA?


Svar fra Thomas Vikstrøm: IBA er den engelske forkortelse for vigtig fuglelokalitet, ”Important Bird Area”. I BirdLife International’s sprogbrug – og dermed i DOF’s – betyder IBA nærmere bestemt en fuglelokalitet der lever op til bestemte, videnskabelige kriterier for at kunne kaldes en lokalitet af international betydning for fuglelivet. BirdLife International har i 2000 udpeget 127 IBA’er i Danmark; det er disse lokaliteter der udgør grundstammen i Caretakerprojektet.

Hvad er forskellen på A-, B- og C-kategorierne for caretaker-lokaliteterne?

Svar fra Thomas Vikstrøm:
A-lokaliteter er egentlige IBA’s i henhold til BirdLife International’s publikation ”Important Bird Areas in Europe” fra 2000 mens B-lokaliteter er potentielle eller kandiderende IBA’s (fx Nørreådalen ved Viborg) som iflg. de lokale caretakere ser ud til at opfylde BirdLife’s IBA-kriterier og som vi (hvis det holder) vil indstille til BirdLife at anerkende som egentlige IBA’s ved Caretakerprojektets Fase I-afslutning i 2008. C-lokaliteter, nogle gange kaldet formidlingslokaliteter, er resten, fx Fugleværnsfondens reservat Ravnstrup Sø, Utterslev Mose i København og naturgenopretningsprojektet Bølling Sø i Midtjylland.

Jeg har forstået at det kun er i selve IBA'en fuglene skal tælles. Hvis der fx skal kigges efter større reder i de omkringliggende skove og det skal give mening, skal IBA' en vel også udvides. Hvad er politikken omkring dette?

Svar fra Thomas Vikstrøm og Timme Nyegaard:
Mht. politikken i udvidelser af IBA’s har vi det princip at de lokale caretakere i langt de fleste tilfælde er de nærmeste til at vide hvor den ornitologisk set rigtige IBA-grænse bør forløbe, og det er meget ofte afvigende fra grænsen for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Med andre ord ser vi gerne at de lokale caretakere foretager ændringer i deres IBA-afgrænsning i forhold til det tilsvarende EF-område! Hermed får vi også gode argumenter i baghånden når EF-områdegrænserne engang skal revideres igen (skete sidst i 1993).


Om overvågningen af fuglene

Vi er nogle caretakere, der har diskuteret, hvor fast grænsen omkring et caretakerområde egentlig er - dvs. hvad kan man tillade sig at tælle med?

Eks: Tissø er et caretakerområde, hvor der står bl.a. gæs og gulnæbbede svaner på nogle enge syd for lokaliteten - altså uden for IBA-området. Det er evident, at disse fugle i høj grad 'hører til' Tissø, da de ligger og rakker frem og tilbage mellem engene og Tissø. Vil det være korrekt/forkert - såfremt fuglene på en tælledag står på engene og ikke i søen - at tælle disse fugle med? Engene ligger op til 500 - 700 meter uden for området.

Svar fra Thomas Vikstrøm: Ja, det vil være forkert at tælle fugle med på en IBA hvis de står så meget som en meter udenfor. Den helt oplagte løsning er at udvide IBA’en så den får en fornuftig, ornitologisk begrundet afgrænsning. Som det er nu, er mange IBA’s jo afgrænset som det tilsvarende EF-fuglebeskyttelsesområde, og ofte er dette langt fra hensigtsmæssigt. Hvis vi får lagt nogle mere velbegrundede grænser, har DOF også gode argumenter på hånden når vi engang skal argumentere for revisioner af EF-område-grænserne.

I Borreby Mose oplever vi tit, at antallet af f.eks. troldænder om vinteren kan skifte fuldstændigt. Om formiddagen kan der være i tusindvis, og samme eftermiddag kan mosen være næsten tømt. Caretakergruppen har drøftet det, og der er ikke nogen af os, der er 100 % sikre på, at de 'kun' flytter sig inden for IBA'en. Det er ikke utænkeligt, at en del fugle bl.a. flytter sig til IBA 96 'Farvandet mellem Skælskør fjord og Glænø', og det område er jo ikke dækket (bortset fra Omø). Det er mig bekendt ikke undersøgt, men der er dog indikatorer på at denne trafik rent faktisk sker. Bl.a. har et par sjældnere fugle vist sig først ved Sevedø Fed (inden for IBA 96) og dagen efter i Borreby Mose. Hvad gør man egentlig i sådanne tilfælde??? Det vil jo være misvisende hvis vi tæller på et tidspunkt, hvor der er 'tømt for fugle', og hvis der er et mønster i hvornår de kommer og går, har vi ikke kunnet finde det.

Svar fra Thomas Vikstrøm: Dette er et velkendt problem på alle IBA’s!! Der er næppe andet at gøre end at prøve at komme ud og tælle på det bedste tidspunkt! Og det er jo svært, som du selv anfører, men dog lettere hos jer end fx for caretakerne på Saltholm, Læsø og lignende steder. De og I kan blot bruge deres og jeres erfaringer så godt som muligt og så prøve at ramme de rigtige tidspunkter på dagen og måneden med det rigtige vejr. Det bliver jo trods alt lettere med tiden…

Hvad er definitionen på 'fokusarter'?


Svar fra Thomas Vikstrøm: Fokusarter er først og fremmest de arter som iflg. BirdLife (2000) kvalificerer lokaliteten internationalt, dernæst de arter som udgør EF-udpegningsgrundlaget i henhold til Skov- og Naturstyrelsen (2005). Dertil kommer alle de arter som de lokale caretakere selv finder interessante/relevante at overvåge/beskytte/formidle på deres lokalitet, og her er fx liste I-arter og rødlistearter jo altid et godt bud på arter at medtage.

Hvorfor er f.eks. sangsvane kategoriseret som ”liste 1 rastende” i Hovvig og Store Åmose, men blot som ”rastefugl” i Saltbæk Vig, Skælskør Nor og Tissø?

Svar fra Thomas Vikstrøm: Om vi kalder en art for en ”rastefugl” eller for ”liste I-rastende” er ikke helt enkelt. Rastefugle er i denne sammenhæng de arter som jævnligt forekommer (eller har forekommet) på en lokalitet med >1 % af den såkaldte flyway-bestand; det gælder således for sangsvane i Saltbæk Vig, Tissø og Skælskør Nor m.m. Udover at være en sådan rastefugleart, er sangsvanen imidlertid OGSÅ med på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I over EU-ynglearter der skal beskyttes overalt hvor de forekommer. Det er caretakerne i Store Åmose og Hov Vig der selv har valgt at have sangsvanen med blandt deres fokusarter, og da arten hverken yngler eller forekommer med mere end 1 % på nogen af de to lokaliteter, har vi blot valgt at kalde den ”liste I rastende”. Der kan dog som nævnt sagtens medtages fokusarter på en lokalitet uden at disse arter behøver være hverken på liste I eller at opfylde 1 %-kriteriet.

Som jeg forstår Caretakerprojektet, skal det være en samlet optælling der foregår, dvs. det kræver folk hver gang vi skal i marken?

Svar fra Thomas Vikstrøm: Mht. samlede optællinger gælder dette kun rastefugle der netop bør tælles i hele IBA’en på én gang så vidt muligt, og ja, det vil normalt kræve flere folk, men kan dog også nogle gange klares af en enkeltperson, hvis ikke IBA’en er for stor. Ynglefugle kan sagtens optælles af enkeltpersoner, og man kan sagtens koncentrere sig om små afgrænsede dellokaliteter på hver enkelt tur.

Hvornår skal jeg tælle hvad i forbindelse med Caretakerprojektet? Jeg kan mindes at have fået noget materiale tidligere, men hvor finder jeg det? Derudover vil jeg gerne høre, om der er nogen, der har en beskrivelse af forskellige optællingsmetoder, da jeg er ved at starte en registrering omkring nogle nye søer, og nogle af de folk jeg har fået involveret står meget tøvende over for hvad der bliver talt om.

Svar fra Thomas Vikstrøm: På Caretakerprojektets hjemmeside kan man på siden Lister og vejledninger finde en masse. På listen Lokaliteternes udpegningsgrundlag og øvrige fokusarter finder man sin lokalitet og dens relevante arter på den alfabetiske liste. Derefter kan man i Optællingsvejledninger finde den nyeste udgave af vejledningerne i optælling af de allerfleste arter af relevans for Caretakerprojektets lokaliteter samt en del andre. En genvej til optællingstidspunkterne for de relevante arter af rastefugle findes i Grænseværdier for vandfugle.
Jeg vil mene at Caretakerprojektets optællingsvejledninger også vil dække de fleste af (eller alle) de arter der kunne være relevante at dække i nye naturområder. Der er dog tale om foreløbige vejledninger der løbende forbedres, bl.a. på baggrund af kommentarer fra caretakerne.


Om DOFbasen


Jeg forstår at der er et særligt sted i DOFbasen, hvor man kan indberette sine tællinger som caretaker. Jeg har været inde i DOFbasen for at kigge efter, hvor man gør det, men kan ikke finde det?

Svar fra Thomas Vikstrøm: Stedet findes under "Metode" hvor punktet nederst i rullegardinet hedder "IBA-tælling" - kun caretakere kan anvende denne metodeangivelse. Vær dog opmærksom på at man KUN skal vælge metodeangivelsen "IBA-tælling" hvis man ENTEN har deltaget i en optælling der (nogenlunde) har dækket hele ens IBA mht. én eller flere rastende fuglearter ELLER indtaster ynglefund fra IBA’en.


Hvilke arter skal IBA-bearbejdes i DOFbasen? Hvordan forholder man sig til de bearbejdede IBA-tællinger: Handler disse bearbejdede tællinger om alt det fjerkræ, man ser på caretakerlokaliteterne, eller koncentreres disse udelukkende om de arter området er udpeget for? Vi har i vores IBA valgt, at vi gerne vil tælle alt det fjerkræ vi ser på turene for de registrerede tællinger, men forestiller mig, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan vi håndterer det i sidste ende.

Svar fra Thomas Vikstrøm: Med hensyn til IBA-bearbejdningen af arterne i DOFbasen er det allervigtigste at denne KUN foretages for arter der med rimelighed kan siges at være TOTALDÆKKET i hele IBA’en under en tælling. Det spiller så en mindre rolle hvilke arter der er tale om, blot man KUN IBA-bearbejder arter der er optalt nogenlunde fuldstændigt på hele lokaliteten under tællingen.


Om naturbeskyttelse

Er det tilladt at opstille en automat-kanon på en mark i et fuglebeskyttelsesområde til at skræmme fugle (gæs) væk med? Den har stået der i flere uger nu og der er ikke en gås i området!!!

Svar fra Knud Flensted:
Hvis gaskanonen skræmmer fugle (fra udpegningsgrundlaget) væk fra Natura 2000-området i betydelig grad, så har kommunen pligt til at gribe ind og få det bragt til ophør. Så er det en sag DOF bør kigge nærmere på. 


Hvor må kite-surferne egentlig sejle? Var i går på optælling på min caretakerlokalitet. Fuglene blev meget generet af en kite-surfer, der med stor fart gennemsejlede området.

Svar fra Knud Flensted : Reglerne for kitesurfing følger reglerne for brætsejlads, dvs. at der IKKE er nogen generelle begrænsninger, heller ikke i EF-fuglebeskyttelsesområderne! Brætsejlads inkl. kitesurfing er KUN forbudt hvis det specifikt er anført i en bekendtgørelse for et vildtreservat eller i en fredning.

Må der overhovedet finde hugst og sankning sted i et EF-fuglebeskyttelsesområde i yngletiden? Hvis ja, skal der så ikke tages vidtgående hensyn til arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for et EF-fuglebeskyttelsesområde? Og skal der ikke tages hensyn til arter, som er opført på direktivets bilag 1, men som ikke indgår i udpegningsgrundlaget?

Svar fra Thomas Vikstrøm & Knud Flensted : Der må gerne finde hugst og sankning sted i et EF-fuglebeskyttelsesområde, men disse aktiviteter må ikke forringe leveforholdene for de pågældende arter. Der skal også tages vidtstrakte hensyn til arter fra direktivets bilag I som ikke indgår i lokalitetens udpegningsgrundlag, men beskyttelsen af disse arter fortolkes normalt ikke lige så strengt som mht. arterne på udpegningsgrundlaget

Må skovejeren fælde træer eller tillade nogen at sanke brænde i en skov der er udpeget som fuglebeskyttelsesområde?

Svar fra Knud Flensted : Som udgangspunkt ja, men kun hvis det ikke forringer forholdene for de arter som først og fremmest skal bevares i fuglebeskyttelsesområdet. Det er de arter der danner det såkaldte udpegningsgrundlag. I visse tilfælde skal andre arter eller særlige naturtyper også beskyttes i et fuglebeskyttelsesområde, og de arter skal der naturligvis også tages hensyn til.
Hvis der regelmæssigt optræder arter fra fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, men som ikke står på udpegningsgrundlaget, så skal der også tages hensyn til disse arter.

Link til udpegningsgrundlag: http://www2.sns.dk/natura2000/fuglebeskyttelse/oplysninger/udpegningsgrundlag/default.htm

Hvordan er fugle i øvrigt beskyttet imod fx træfældning eller skovarbejde i yngletiden?

Svar fra Knud Flensted : Fugles reder med æg og/eller unger er beskyttet imod (bevidst) ødelæggelse i medfør af lov og jagt og vildtforvaltning. Det er altså ikke tilladt at fælde et træ hvori man ved der er en fuglerede med æg eller unger. Men hvis man gør det uden at vide det, så er det tilladt! Det svarer lidt til at man ikke kan blive dømt for at køre en odder ned med sin bil hvis det sker uforsætligt. Men hvis man kører efter odderen for at køre den ned, så risikerer man at få en straf i form af bøde eller fængsel, jf. lov om jagt og vildtforvaltning.

Link til lov om jagt og vildtforvaltning: http://www.skovognatur.dk/Lovgivning/Love/Jagtloven.htm



DOF- Vesterbrogade 140 - 1620 København V - Tlf. 3328 3800 - E-mail: dof@dof.dk © 2004-2011