Tur til Nationalpark Müritz

DOF Storstrøm, DOF Storstrøm, Næstved Kommune
MANDAG 10. JUNI 2019
 
 Fugletur

Tur til Nationalpark Müritz i Tyskland

Mandag d. 10. juni – torsdag d. 13. juni 2019

Bemærk: Turen er tidligere annonceret til at være i Kr. Himmelfartsferien d. 30/5 – 2/6 2019, men det er ikke lykkes for os at booke ledige hotelværelser i denne periode, så derfor er turen flyttet.

Nationalpark Mürits er et større vådområde med søer, skove og moser. Flere lokaliteter bl.a. tæt ved hotellet vil blive besøgt. Mulige arter: Havørn, Fiskeørn, Trane, Rødhovedet And, Flodsanger, Savisanger, Græshoppesanger, Mellemflagspætte, Pirol, Isfugl og topmejse og toplærke til østdanskerne og meget mere.

Der vil blive udsendt mere detaljeret program, når vi ved om turen gennemføres.

Transport:

Bussen starter mandag morgen d. 10. juni kl. 7.00 i Næstved med stop i Vordingborg, Nykøbing F. og der sejles fra Gedser kl. 09.00

Køreturen fra Rostock færgehavn til hotellet varer ca. 1½ time, men der bliver ophold undervejs. Nationalpark Müritz ligger ca. midtvejs mellem Rostock og Berlin.

Hjemrejse: Afgang Rostock torsdag d. 17.00 og hjemkomst Næstved ca. 20.30 efter afsætning i Nykøbing F. og Vordingborg

Overnatning, pris og tilmelding

Vi skal bo på nationalparkhotel Kranichrast, der ligger midt i nationalparken: http://www.nationalparkhotel-kranichrast.de/

Pris for dobbeltværelse: 3400 kr.

Pris for enkeltværelse: 3850 kr.

Prisen indeholder transport, 3 overnatninger, 3 morgenmad og 3 frokostpakker 2-4 dag og 3 aftensmad 1-3 dag. Deltagerne skal således selv sørge for morgenmad/frokost 1. dag og aftensmad 4. dag.

Vi kan ikke love alle der ønsker enkeltværelse, at det kan opfyldes.

Tilmelding finder sted til Ulla Brandt på mail: ubrandt46@gmail.com eller tlf. 25670704. Gerne efter kl. 16.00. Tilmeldingsfrist: 20. april. Det er først til mølle og der er kun 28 pladser, så skynd dig.

 

For at turen bliver gennemført skal der være mindst 25 tilmeldte. Max. antal 28. Den 20. april bliver det afgjort om turen gennemføres. Hvis turen gennemføres betales der senest 10. maj 500 kr. i depositum, der ikke bliver tilbagebetalt ved evt. senere afbud til turen. Restbeløbet betales senest 25. maj.

Beløbet indbetales på DOF Storstrøms konto nr.:  5041 4005392.

Mere information om turen hos turlederne:

Lars W. Christoffersen tlf.: 23299063, email: lars.walsted@gmail.com

Michael Thelander tlf.: 21787961, email: m.thelander@post.tele.dk

KONTAKT Lars Walsted Christoffersen, 23299063 (lars.walsted@gmail.com) og Michael Thelander, 21787961 (m.thelander@post.tele.dk)

MØDESTED 

Bussen starter mandag morgen d. 10. juni kl. 7.00 i Næstved med stop i Vordingborg, Nykøbing F. og der sejles fra Gedser kl. 09.00