Gram Storskov

Gram Storskov har et meget varieret fugleliv med bl.a. ynglende Ravn, Huldue og Skovsanger. En stor del af trækfuglene er ankommet, fuglesangen er rigtig godt i gang, og vi kan stadig se fuglene her lige før løvspring, så alt pegre på en artsrig tur.

TILMELDING 

senest 26. april kl. 18 til Søren Peder Nielsen

TURLEDER Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com) og Sven Bødker, ()

KONTAKT Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Lige nord for Ribe kl. 08.30: P-pladsen overfor Skovgrillen - Plantagevej 22.

 

GPS 55.3405, 8.77339
SE STORT KORT

En dejlig forårsmorgen med høj sol, næsten ingen vind og moderate varmegrader steg 12 forventningsfulde sydvestjyder ud af bilerne ved Gram Slot. Vi skulle på tur et sted med det pompøse navn Gram Storskov. Det viste sig dog at være en misforståelse ved programlægningen. Vi skulle i stedet besøge den mindre skov, Lunden, ved slottet, og derved blev det.

Allerede på p-pladsen var der noget at se, idet en Rørhøg trak hen over os. Kort efter gav en Rødstjert lyd fra sig i nærheden. Da vi fandt den, viste den sig dog at være en Husrødstjert, vore ører havde blot endnu ikke opnået den grad af fintuning, der hvert forår skal til for at genkende fuglestemmerne.

Første del af turen gik langs Gram Å og ved bredden af slotssøen. I søen var der Knopsvaner, Grågæs og Blishøns. Vi gik i et lydtapet af fuglesang, det var især en nydelse at høre adskillige Løvsangere, der var ankommet fra Afrika i løbet af den seneste uges tid. Vi havde også Gærdesanger, Rørspurv, Munk og mange andre, men to arter skilte sig ud: Blåhals og Græshoppesanger. De sad i samme område og kunne høres samtidig. Græshoppesangeren måtte vi (som det oftest er tilfældet) nøjes med at høre, men dens ensformige ”symaskinesang” er nu en oplevelse i sig selv. Blåhalsen var vi heldige at få at se et par gange omend på nogen afstand. Godt at konstatere, at den nu også findes inde midt i Jylland, efter at indvandringen i de første mange år foregik langs kysterne.
Rødstjerten, som vi i første omgang fejlagtigt mente at have hørt på p-pladsen, fik vi til gengæld at se nu, idet to hanner holdt til i et læhegn, hvorfra de jævnligt fløj ned på marken for at fouragere.
En Gøg blev også hørt en enkelt gang, men desværre kun af en enkelt deltager (vi hører ikke alle ligefrem skarpt!).

Turen gik nu ind i selve Lunden, der er en gammel løvskov, der ikke drives forstligt, og derfor rummer væltede træer i forskellige grader af nedbrydning med mange svampe, spættehuller og mosbegroninger. Her så og hørte vi - ikke overraskende – deciderede skovfugle som Stor Flagspætte (hørt både tromme og kalde og set et par gange i glimt), Spætmejse, Parktræløber (hed tidligere Korttået do. – kun få af os fik fornøjelse af den), Skovsanger (nogle få deltagere hørte den) og Sumpmejse.
Vi fik også lært Bogfinkens såkaldte regnkald.

Vi kunne godt have brugt en botaniker og en entomolog på turen, men måtte klare os uden. Vi kunne dog kende blomstrende Skovsyre og Hæg, den sidste omsværmet af nogle sorte flueagtige insekter med enormt lange følehorn og med mange små biller på bladene.
En sommerfugl blev fotograferet og efter hjemkomsten bestemt som en Skovrandøje (hvilket en af deltagerne allerede foreslog på stedet).
Vi brugte ca. tre timer på at gå en tur på 2 – 3 km, vi måtte hele tiden standse op for at lytte og se.

Det planlagte program var nu gennemført, men ni af deltagerne fortsatte til Vadehavet, nærmere bestemt Gl. Hviding Engsø.
På forlandet her gik ikke mindre end 22 Traner, som må være ikke-kønsmodne fugle, der opholder sig her om sommeren. Det er fantastisk, at man nu ser denne store, flotte fugl i så stort antal. Det er ikke mange år siden, den stort set var udryddet som dansk ynglefugl, mens der nu er adskillige hundrede par i landet.
Ved søen fik vi kigget på Brushane, Rødben, Rørspurv og Tornirisk, men den helt fine oplevelse blev et par Skægmejser, der flere gange sad frit fremme i toppen af rørene og ganske tæt på os. Vi fik således god mulighed for at sammenligne de to køn.
Ved søen hørte vi også årets første Rørsangere – to syngende fugle.

Turen gik nu til Ribemarsken, hvor der var meldt Pomeransfugl ud.
Vi fandt en pløjemark, der var næsten levende af fugle, som dog viste sig at være Hjejler. På en anden mark viste det sig, at det var Stenpikkere, der rørte på sig.
Endelig lykkedes det at finde flokken, som vanligt på en bar pløjemark. De var i en rimelig god afstand og sås fint i håndkikkert, men naturligvis endnu bedre i skoperne. Vi talte 41 individer (der var meldt 42 ud).

Hermed sluttede turen – en meget vellykket forårstur.

Der blev dog et nachspiel for den ene bil. Vi lagde hjemvejen forbi Sneum Digesø, hvor vi sluttede af med at beundre en Sortstrubet Lappedykker.

/Søren Peder Nielsen