FOREDRAG OM TRÆKFUGLE

DOF Sydøstjylland, Vejle Kommune
TIRSDAG 16. JANUAR 2018
 KL. 19:00 - 22:00
 Foredrag/møder

Mark Desholm fortæller om fugletræk. Fugletrækket som biologisk fænomen har til alle tider fascineret os mennesker hvor især dets enorme omfang og ekstreme sæsonmæssige regularitet har imponeret os fugleelskere. I tusindvis af timer er blevet brugt på minutiøse iagttagelser, som til dels har resulteret i en langt mere detaljeret viden om disse massebevægelser, men måske vigtigst af alt, har afstedkommet en lind strøm af nye kvalificerede spørgsmål om fugletrækkets stadig uløste gåder. Hvorhen flyver de og hvorfor standser nattergalene ikke bare ved Middelhavslandendes store spisekammer, men flyver den lange vej syd for Sahara? Hvordan finder de vej deroppe i nattens mørke, frem og tilbage mange år i træk, og hvorfor dukker der pludselig ekstremt sjældne fugle op i Danmark? Vi vil ud over at høre om de biologiske godbidder, også blive præsenteret for det væld af højteknologiske teknikker som er udviklet til udforskning af dette felt inden for videnskaben. Det være sig ringmærkning, diverse former for elektronisk mærkning, akustisk- og infrarøde observationer og radar. Velkommen til en aftenflyvning med vores fascinerende trækfugle!
Mark Desholm er uddannet biolog og forsker, med speciale inden for trækfugle. Mark sidder i en stilling som afdelingschef for Naturafdelingen i Fuglenes Hus, DOF.

TILMELDING 

Ingen tilmelding.



KONTAKT Peter Mygind Leth, 60113003 (pleth@health.sdu.dk)

MØDESTED 

Bygningen, Ved Anlæget 14 B, Vejle.