Tønderegnens vådområder

Vi besøger den fuglerige kog, der ligger i bekvem afstand fra landegrænsen sammen med Bottschlotter See i baglandet.

På vejen hjem bliver der nok tid til Rickelsbüller Koog og Margrethekog.

Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, er inviteret til denne tur.

Husk pas!

TILMELDING 

 senest 18/5 til Søren Peder Nielsen

TURLEDER Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)

KONTAKT Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)

MØDESTED 

 P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Lige nord for Ribe kl. 08.30: P-pladsen overfor Skovgrillen - Plantagevej 22

 

GPS 55.4696, 8.4572
SE STORT KORT

Turen hang indtil et par dage før i en tynd tråd, idet vejrudsigten lovede regn. Heldigvis ændredes den til opklaring fra sydvest, og det holdt i virkelighedens verden. Det regnede endnu, da vi mødtes i Esbjerg, men klarede op, så da vi nåede ned mod grænsen, kom solen frem og lunede de 10 deltagere.

Målet var oprindeligt Hauke-Haien Koog, men da der var meldt en del interessante observationer ud lige omkring grænsen, besøgte vi i stedet flere lokaliteter i det område.

Vi lagde ud ved Nørresø lokket af oplysninger om stationær Fiskeørn og Sydlig Nattergal. Fiskeørnen fandt vi straks, da vi kom op på diget nord for søen. Den sad i nogle udgåede træer midt i søen og opholdt sig der under hele vort ophold.
Søen rummede flere svømmefugle, mest bemærkelsesværdigt 3 Atlingænder (hanner) og flere Knarænder.
Den Sydlige Nattergal sad og sang i et krat- og tagrørsområde ved p-pladsen, der bød på adskillige andre sangere, bl.a. Kærsanger, Sivsanger, Tornsanger, Munk og Løvsanger. Alt dette var helt som forventet - overraskelsen var en Rød Glente, der kom trækkende henover.

Vi fortsatte til vestenden af søen ved pumpestationen. Her så vi Sivsanger frit fremme i lyset, Mudderklirer og fem overflyvende Ravne. Det mest spektakulære var dog en ung Råbuk, der svømmede/vadede tværs over søen.

Turen gik nu over grænsen til Hasberg Sø, hvor forventningen var at se Sortterner. Dem var der dog ingen af (bortset fra at man fra en af bilerne så en enkelt på vejen dertil). Til gengæld var der to par Rørhøge, hvoraf det ene par skiftevis fløj rundt og slog sig ned temmelig tæt på os. De havde sandsynligvis rede der. Vi så adskillige Rørhøge andre steder på turen, men her var observationsforholdene helt i top.
Et par Rødben ynglede også her og gav opvisning i sangflugt som territoriemarkering, en sand fornøjelse for både øjne og ører.

Efter et kort kig ud over Rudbøl Sø, hvor der ikke var noget at skrive hjem om, var tiden inde til lidt grænsehandel i Aventoft, inden turen gik til sydenden af Rickelsbüller Koog. Her gik et par Skestorke rundt og fouragerede i fladvandet sammen med en hel del Klyder.

Nu gik det tilbage til Danmark og en langsom køretur med adskillige stop på diget mellem Margrethekog og Rickelsbüller Koog, hvor vadefuglene kan ses på tæt hold fra bilerne. Strandhjejle, Klyde, Rødben og Strandskade var alle flotte syn.
Madpakkerne blev indtaget ved det fremskudte dige og fulgt af en tur op på digekronen, hvorfra vi kiggede på småvadere som Almindelig Ryle og Stor Præstekrave. En mindre flok Knortegæs græssede på forlandet, og en flok på 200-300 Bramgæs trak over, begge arter er her nok kun få dage, inden turen går nordpå til ynglepladserne.

Vi skulle også have et blik ud over Margrethekog østfra og kørte derfor til klæggravene ca. midtvejs mellem grænsen og Vidåen. Herfra så vi turens eneste Havørn i det fjerne - en slående kontrast til vinterens ture, hvor man ofte ser 10-12 Havørne i Margrethekog. Her ved klæggravene så vi også en Dværgmåge flakse rundt, den var klækket i 2016.

Sidste stop var Vidåslusen, hvor der var meldt Kærløbere ud i de seneste dage. Da undertegnede endnu aldrig er lykkedes med at få den at se, skulle der naturligvis gøres en indsats. Ved ankomsten mødte vi en gruppe ornitologer fra Als, der kunne fortælle, at de netop havde set to fugle, og ca. hvor de var. Vi skyndte os ned på forlandet til faskingården lige nord for å-udløbet, hvor der gik et par hundrede småvadere og fouragerede. Almindelig Ryle, Stor Præstekrave og enkelte Krumnæbbede Ryler. Op med skopet og så ellers i gang med en minutiøs gennemgang af hver enkelt fugl. Flere gange så vi afvigende Almindelige Ryler, men de passede ikke i karaktererne til Kærløber. Endelig lykkedes det. To fugle var der, og når man først havde fundet dem, var der slet ingen tvivl. De skilte sig markant ud med deres kraftige, bekkasinagtige stribning på hovedet. En stor dag for turlederen med en ny art!
I øvrigt var der også gode oplevelser med de andre vadere, specielt den iøjnefaldende røde Lille Kobbersneppe.
En Gråsæl fulgte nysgerrigt vores gøren og laden fra å-udløbet.

Hermed sluttede dagens tur, men inden sidste punktum, vil jeg lige nævne Rørspurven. Den så vi alle vegne siddende frit fremme. Den er jo uhyre almindelig, men det kan være en god idé en gang i mellem at glæde sig over alle vore mange almindelige men smukke fugle, så det gjorde vi.

/Søren Peder Nielsen