Udskriv

HejreTV er slut for i år. Masser af unger blev det til. Tak til alle jer mange tusinde, der så med direkte fra fiskehejre-kolonien i Frederiksberg Have. De første unger blev udklækket cirka 25. marts. Læs mere om fiskehejren nedenfor. 

Fiskehejre - fakta:

Fiskehejrens ynglesæson starter allerede i januar, hvor de første reder bliver optaget af familie-ivrige hejrer. De første æg lægges i februar, og de første unger kommer til marts. 1. marts er der æg i enkelte reder, mens andre hejrer knejser efter en dame fra sin udvalgte rede eller bygger til med grene . Følg også vores andre fugle på DOF's Facebook-side.

• Fiskehejren er en stor fugl og beslægtet med storken, som den ligner med sine lange ben. 
• 90 cm høj og med et vingefang på næsten to meter kan det undre, at hejren kun vejer det samme som en suppehøne. 
• Hejren genbruger gerne reden fra sidste år, som den så forbedrer lidt på med nye kviste og grene. Jo højere træ jo bedre redeplacering. 
• Den er næsten altædende, men foretrækker (mindre) fisk til ungerne. Den voksne hejre kan æde både fladfisk og ål på mere end 30 cms længde. 
• Ikke alle hejrepar yngler på samme tid. De ældste kan starte allerede i februar, mens de yngste kan vente helt til maj. 
• Ca. 5 lyst blågrønne æg udruges af de to køn i fællesskab. 
• Fiskehejren ruger på æggene i ca. 26 dage. 
• Efter ca. to måneder flytter ungerne hjemmefra. 
• For tiden yngler ca. 4000 par fiskehejrer i Danmark. 
• DOF's HejreTV er finansieret af Nordea-fonden lige som ØrneTV og UgleTV
• Læs mere om fiskehejren på www.dof.dk/fiskehejre 

Kontakt: Projektleder Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Videoer

Marts: Fiskehejren gylper mad op til nogle af årets første fugleunger

Fiskehejren knækker hals for en mage

Fiskehejrens parring kræver god balance