Udskriv

Sydøstsjælland

Et naturområde på gammelt militærterræn, med ynglende og rastende svaner, gæs, ænder og vadefugle
Se Google-map med fugletårn, fugleskjul, P-plads, m.v.

Avnø - udsigt fra tårnet mod vest. Foto: Finn Jensen

Beskrivelse
Avnø var tidligere et militærområde med flyvestation. Militæret forlod området i 1993 og i 2002 blev det fredet. Området omfatter våde strandenge, strandsumpe, småskove og kysten med mange sten.

Naturstyrelsen har tilsynet med området. Der er lavet en del naturgenopretning, bl.a. er der etableret tre store vandhuller og flere mindre. Flere af drænene er sløjfede, som betyder at der er en del vand på arealet. Vandhullerne veksler i vandstand og kan tørre ud på visse tider af året. Området afgræsses af kreaturer. I 2011 blev der etableret en fugleø ”Klydeøen”. Lige nord for Avnø ligger Svinø Vig og øen Hylteholme, hvor der ses mange fugle.

Vest for Avnø, i Avnø Fjord, ligger Avnø Røn, der er en ubeboet holm med store sten og en lang sandkyst, der oversvømmes ved højvande.

Fugle
Ynglefugle
I skoven er der en fiskehejrekoloni og en rågekoloni. På strandengene og ved kysterne yngler knopsvane, grågås, gravand, krikand, gråand, skeand, atlingand, strandskade, vibe og rødben. Klyde, lille præstekrave, stormmåge og dværgterne ynger på Klydeøen.

Træk- og rastefugle
Det meste af året er der mange knopsvaner og grågæs der raster i området. De senere år har der været et stort rykind af bramgæs, der bruger området til rast og især til overnatning. Om sommeren kan man se flere andearter, bl.a. knarand, krikand, gråand, atlingand og skeand, mens pibeand dukker op om efteråret.

Ud over de ynglende vadefuglearter ses rastende hjejle i større flokke og strandhjejle, islandsk ryle, krumnæbbet ryle og tinksmed i mindre antal. Storspover fouragerer her hele året rundt.

Området er overvintringssted for sangsvane, blisgås, canadagås, stor skallesluger og blishøne. De ses tit på havet ud for halvøen. Desuden ses større flokke af bjergirisk på de åbne arealer om vinteren. Blå kærhøg er en regelmæssig vintergæst.

Havørne ses hele året,  både unge og gamle. Tit ses de på Avnø Røn, de store sten i vandet, eller flyvende inde over Avnø eller Knudskov. Vandrefalk ses efterår, vinter og forår, samt enkelte gange i løbet af sommeren.

Sjældne fugle ses af og til: bl.a.dukkede to steppehøge op i 2011. En rødhalset gås fouragerede sammen med en flok bramgæs i 2013 og samme år var der en silkehejre der stod sammen med nogle fiskehejrer i Lagunen, syd for Hylteholme.

Andre dyr
Spættet sæl yngler på Avnø Røn. Dyrene ses tit sole sig på de mange sten ud for Avnø.

Adgang
Man kan komme til Avnø fra rute 22 mellem Næstved og Vordingborg. Hvis man kommer nordfra drejer man til højre mod Svinø by, kort efter at have passeret Dybsø Fjord. Efter kirken i Svinø drejer man mod venstre og efter ca. 3km drejer man til højre ad Flyvervej mod Avnø. Hvis man kommer sydfra på rute 22 kan man dreje til venstre ved Sallerup og kort efter til venstre igen, og derefter følge vejen til Avnø.

Der er P-plads ved naturcentret, som er indrettet i den gamle flyvestation. I centret er der en udstilling om Avnø. Der er fri adgang året rundt, døgnet rundt. Ved centret er der også toiletter og picnicfaciliteter. Der er ligeledes adgang til det gamle flyvetårn, hvorfra der er en flot udsigt over hele området. Det er det bedste sted til at overskue de små søer på engen.

Der er flere afmærkede stier rundt om området. I fuglenes yngletid (15. marts – 15. juli) er færdsel kun tilladt på rød, blå og gul rute. Der er et fugletårn ved Nokkeskov i den østlige del af Avnø-halvøen (blå rute), hvor der også befinder sig shelters, teltplads, bålplads og grill. Et fugleskjul i den nordvestlige del (rød rute) har udsigt over til Hylteholme med store laguner og småloer.

Avnø Røn overskues bedst fra Avnøs kyst og fra flyvertårnet. Adgang er forbudt på rønnen hele året rundt. Der er begrænset adgang til fjordområdet omkring rønnen.

Folderen ”Sporerne på Svinø og Avnø”, udgivet af Naturstyrelsen, viser de mange stier og andre faciliteter i området (se link).

Knopsvanefamilie. Foto: Jens Peter Lomholt