Udskriv

Sydfalster

Vigtig rasteplads for trækfugle om efteråret, heriblandt gæs, ænder, vadefugle og traner
Se Google-map med fugleskjul, P-plads, m.v.  


Fugletårnet ved Bøtø Nor. Foto: Joy Klein

Beskrivelse
Bøtø Nor er rester af en langt større, lavvandet strandsø, der engang lå mellem morænelandskabet på den vestlige del af Sydfalster og den nuværende lange, lige strand mod øst. Strandsøen var den gang 15km lang og omgivet af rørsump og strandenge. I 1860 besluttede man sig for at dræne området og anlagde diger, kanaler og en pumpestation, men arbejdet blev ødelagt af den mægtige stormflod i 1872. Herefter måtte man begynde forfra. Denne gang blev landindvindingen en succes og området består nu af landbrugsjord, udstrakte sommerhusbebyggelser og klitplantager. En pumpestation ved Marrebæk fører vandet fra kanalerne ud i Guldborgsund.

Kun den centrale del af det oprindelige Bøtø Nor er bevaret som fuglereservat. Reservatet dækkede oprindeligt 110ha men et naturgenopretningsprojekt, der blev gennemført i 2015, har udvidet arealet til ca. 200ha. Området består af enge, rørskove og søer. For flere oplysninger om genopretningsprojektet, se link til højre.

Fugle
Ynglefugle
Forskellige andefugle yngler i reservatet, bl.a. krikand og gråand, og nogle få par af knarand, skeand og atlingand. Grågåsen er blandt de faste ynglefugle med en efterhånden ret stor bestand. I rørskoven yngler rørdrum, vandrikse, trane og op til tre par rørhøg. 

Træk- og rastefugle
Om efteråret er Bøtø Nor en vigtig rasteplads for trækfugle. På søerne raster grågås, blisgås, bramgås, knarand, krikand, gråand, spidsand, atlingand, skeand og indimellem pibesvane. Mange vadefugle ses i reservatet under deres træk, f.eks. større flokke af hjejle og vibe samt i mindre antal krumnæbbet ryle, brushane, sortklire, hvidklire og tinksmed. Odinshane ses forholdsvis jævnlig i Bøtø Nor i august/september.

Nogle få ikke ynglende traner tilbringer nogen gange sommeren her, men ses i større antal i træktiden om efteråret. Om dagen søger de føde på de omkringliggende marker men overnatter i reservatet.

Om vinteren går store flokke af grågæs, sædgæs, blisgæs og bramgæs på de omkringliggende marker og ofte ses et større antal sangsvaner. Kortnæbbede gæs bliver iagttaget stadig hyppigere og i stigende mængde. Den sjældne rødhalsede gås er set enkelte gange.

Af rovfugle ses havørn jævnligt hele året, da den nu også yngler i den nærliggende Bøtø Plantage, og vandrefalk ses ret hyppigt i træktiden og om vinteren. Lærkefalk trækker over området om efteråret og om vinteren kan man iagttage blå kærhøg, der fouragerer i rørskoven og på markerne.

Af og til dukker sjældne fugle op. Der er i sommeren 2009 f.eks. set silkehejre, og sølvhejre optræder stadig oftere, endda i småflokke. Om sommeren høres af og til savisanger og drosselrørsanger i området.

Andre dyr
Reservatet er en vigtig lokalitet for padder. Ud over skrubtudse, er der en bestand af de sjældne arter strandtudse og grønbroget tudse. Besøger man området lige efter solnedgang i maj/juni kan man på stille aftener opleve en spændende lydkulisse af kvækkende tudser af alle tre arter.

Adgang
Fra rute E55 mellem Nykøbing F og Gedser drejer man af i Marrebæk mod Bøtø. Hvor vejen ender i et T-kryds drejer man til højre ad Bøtø Ringvej. Der er både et fugleskjul og et fugletårn med fin udsigt over området fra reservatets østside. Man kommer til skjulet ved at dreje til højre ad Trevlekronevej og køre helt ned for enden. Skjulet er overdækket og handicapvenligt. For at komme til tårnet, kører man længere ned ad ringvejen (mod syd) og til højre ad Tidselvej og ned for enden. Ved tårnet er der en handicapvenlig rampe med platform. Der er skilte til begge steder ved ringvejen. Man kan køre fra det ene til det andet ad Lævej. Der er ikke adgang til selve reservatet. Der er en lille P-plads ved begge tårne.

Store flokke af gæs ses i vinterhalvåret bedst fra hovedvej E55 fra Marrebæk og ned mod Gedser. Der findes flere P-pladser langs vejen.

Syd for fuglereservatet ligger Bøtø Plantage, der er Sydfalsters største skov, hvor man kan gå en rundtur. Skoven har i de senere år ændret helt karakter fra at være udpræget nåleskov, til at være blandskov med mange åbne områder. I skoven yngler der som nævnt havørn, samt musvåge, spurvehøg, tårnfalk og rødtoppet fuglekonge. Der er bl.a. adgang fra den store P-plads ved enden af Bøtø Ringvej. Her findes også toiletter.

Endnu længere mod syd ligger Gedesby, en landsby med bindingsværksgårde genopbygget efter stormfloden i 1872. Mod nord ligger Marrebæk, hvor den gamle pumpestation nu er et museum med pumpemaskiner. 


Rørhøg. Foto: Klaus Malling Olsen