Udskriv

Samsø, i farvandet mellem Århus og Kalundborg

Et meget stort antal ynglende og rastende fugle. Ynglende skarv, fiskehejre, grågås, gravand, ederfugl
Se Google-map med udsigtspunkter m.v.

 
Stavns Fjord. Foto: Mogens Wedel-Heinen
 

Beskrivelse
Stavns Fjord er et 20km2 stort vandområde langs østkysten af Samsø. Fjorden rummer flere små holme og afgrænses mod øst af et godt 5km langt, smalt stenrev, Besser Rev, som er Danmarks længste tørre stenrev. Mod vest og syd er der strandenge. Nogle få steder er der landbrug ned til fjorden. Nord for fjorden er halvøerne Langør og Lilleøre dannet af strandvolde.

Fjorden er hovedsagelig lavvandet men der er en dybere rende der løber syd og vest for Hjortholm og igennem fjordmundingen ud til Kattegat. En del af havbunden i fjorden bliver tørlagt ved lavvande. De ni holme i Stavns Fjord er for det meste dækket af græs og krat og græsses af får og kvæg. Der er mange små stenholme og store sten overalt i fjorden. Denne fine habitat, med næringsrige vadeflader, frodige enge og stor variation i landskabet tilbyder ideelle livsbetingelser for mange ynglende og trækkende fuglearter.
 
Fugle
Ynglefugle
På Yderste Holm og på Kolderne i Stavns Fjord findes Danmarks største skarvkoloni med ca. 2000 par. En fiskehejrekoloni med 10-15 par befinder sig på Karlskold, hvor der også er rågekoloni på ca. 30 par, for øvrigt Samsøs eneste. Grågås yngler på de større holme i fjorden, men især på Kyholm og på Lindholm øst for Stavns Fjord.

Tejst yngler på øerne øst for Stavns Fjord. Vejrø har den største bestand af ynglende tejst med ca. 50 par. På Lindholm og Kyholm yngler få par. Ved Kyholm raster hver sommer 40-50 ikke ynglende tejst.

Stavns fjord havde i mange år én af Danmarks største ederfuglekolonier med op til 2300 par (1973). Men et udbrud af fuglekolera i 1996 og 2000/2001 reducerede bestanden til ca. 300 par. I 2007 foretog DMU en totaloptælling af ederfugl i Stavns Fjord, som viste en firedobling af bestanden, idet der optaltes 1200 rugende hunner.

Der yngler godt 1200-1300 par sølvmåger og omkring 25-30 par sildemåger og 30-40 par svartbag i Stavns Fjord og på holmene uden for fjorden. Havternerne yngler regelmæssigt i Stavns Fjord med 80-90 par, især i år uden ræve på Hjortholm og Yderste Holm. Splitterne yngler uregelmæssigt med 2-5 par. Dværgternen er desværre forsvundet som ynglefugl.

Klyderne har i nogle år haft det vanskeligt på holmene i Stavns Fjord på grund af rævene. Bestanden var nede på 2-3 par. Men nu er det lykkedes at etablere en fast koloni på sydsiden af Yderste Holm med 10-15 par, takket være en effektiv regulering af rævebestanden.

Af andre ynglefugle kan nævnes: Knopsvane, gravand, toppet skallesluger, strandskade, stor præstekrave, vibe og rødben. Endvidere huser strandengene og strandoverdrev langs fjorden en del rørspurve, engpibere og sanglærker.

 
Trækfugle
De første vadefugle, der kommer til øen i større tal, er småspoverne, som raster på Nordby Hede og i den nordlige del af Stavns Fjord i juli og august. På Besser Rev dukker de første stenvendere op.  
 
I august/september ankommer flere vadefugle fra nord, især hjejler og almindelige ryler, men også enkelte krumnæbbede ryler, islandske ryler og strandhjejler kan ses. Mange hvidklire ses fouragere i de lavvandede dele af fjorden, mens stenvenderne foretrækker stenstrandene på Besser Rev. I november ankommer småflokke af islandsk rødben, som bliver i fjorden hele vinteren, hvor også overvintrende storspover ses i pænt antal. 75-100 stenvendere og 30-40 sortgrå ryler overvintrer hvert år på Bosserne, syd for Vejrø.
 
Krikænder, gråænder og pibeænder dukker også op i større antal i løbet af de første efterårsmåneder. Hvinænderne ses først i oktober, og de bliver her hele vinteren. Vinteren i Stavns Fjord præges også af de mange rastende grågæs og gråænder. Mindre flokke af pibeænder overvintrer også. Og midt på vinteren ankommer flere og flere gravænder. 150-200 mørkbugede knortegæs ses i fjorden fra oktober til maj. De senere år er der begyndt at dukke større flokke af bramgæs op i fjorden. Canadagås og blisgås gæster også Stavns Fjord om end i mindre antal. Sangsvanerne præger også billedet hver vinter i og ved Stavns Fjord - godt 200-300 hvert år. 
 
Om foråret er det først og fremmest hjejle, vibe og lille kobbersneppe, der ses raste i fjorden. Især sidstnævnte ses i ret store antal fouragerende i alle de lavvandede områder rundt omkring i fjorden sammen med f.eks. hvidklire og strandskade. Det er også på det tidspunkt, at ederfuglene kommer ind til fjorden fra Kattegat for at yngle rundt omkring på holmene. Havørne ses jævnlig raste og fouragere i Stavns Fjord, hvor også vandrefalk kan opleves hver vinter.
 

Adgang
Man kan sejle til Samsø med færge fra Hov syd for Aarhus til Sælvig på den vestlige side af øen, eller fra Kalundborg til Ballen Færgehavn på den østlige side af øen.
 
Der er offentlig adgang til fjordområdet med visse begrænsninger. Det er forbudt at færdes på alle holmene i fjorden hele året, med undtagelse af Sværm, hvor det er tilladt at færdes til fods langs kysten i perioden 15. juli – 31. marts. Det er ligeledes forbudt at færdes på Besser Rev og strandengene ved Hesselholm, Lilleholm og Barnekold i perioden 1. april – 15. juli.
 
Man kan se ud over Stavns Fjord fra flere steder, da der er mange stier og markveje der fører ned til fjorden. Nogle steder findes der informationstavle. Derudover kan følgende fire steder anbefales:
 
1. Langør på den nordlige side af Stavns Fjord. Fra havnen og især fra bakken Grønhøj ved Naturskolen er der en fin udsigt til skarvkolonien på Yderste Holm og til fuglelivet generelt i den nordlige del af fjorden. Ved Langør findes der en naturskole, som også er et informationscenter. Her er en udstilling om Stavns Fjords natur, herunder fuglelivet, og man kan finde forskellige foldere der beskriver Samsøs natur og historie.
2. Fra udløbet af Kanhave Kanalen mod holmene Egholm og Sværm.
3. Barnekold. Fra dæmningen med informationstavle er der meget fine udsigtsforhold over den sydlige del af Stavns Fjord mod Hjortholm, Karlskold og Eskeholm. I Besser drejes til venstre fra Besser Hovedgade ad Smedegade. Drej igen til venstre ad Filipsdal (grusvej). Efter ca. 1 km parkeres i vejkanten lige før det første hus på højre hånd. Følg markvejen til venstre ca. 200 m - så til højre til dæmningen efter en lille granplantage.
4. Fra Besser Rev – og især fra den 10m høje bakke Hønsepold - er der en fantastisk udsigt til fuglelivet ude på fjorden.

For flere detaljer om fuglelivet og fuglelokaliteter på Samsø kan hjemmesiden "Samsøs fugle" anbefales (se link til højre).


Havterne med unge. Foto: Mogens Wedel-Heinen