Udskriv

Sønderjylland, ved Vadehavet lige nord for den tyske grænse

Margrethe Kog er et besøg værd hele året rundt. Forår og efterår fouragerer store flokke af gæs, ænder og vadefugle under deres træk – især er kæmpeflokke af bramgæs en attraktion.
Se Google-map med udsigtspunkter, fugleskjul, P-pladser, m.v. 


Margrethe Kog set fra diget. Foto: Joy Klein

Beskrivelse
Margrethe Kog blev dannet i forbindelse med konstruktionen i 1982 af det fremskudte dige, der blev bygget for at beskytte det bagvedliggende land mod stormflod. Siden opførelsen af diget har nyt marskland dannet sig udenfor diget. En tredjedel af kogen består af en saltvandssø, hvor vand fra havet pumpes ind for at opretholde saltholdigheden. Marsklandet afgræsses af får. Der findes også nogle mindre søer, kanaler, klæggrave og et vandreservoir.

Naturstyrelsen har iværksat et nyt stort naturprojekt i den østlige del af Margrethe Kog Syd med det formål at forbedre betingelserne for ynglende engfugle samtidig med at sikre Tønder by og omegn mod fremtidige oversvømmelser. Der er etableret to øer til ynglefugle i klæggravene og klæggravenes bredder er blevet lavet meget flade. Vandstanden hæves fra april til juni, og afgræsningen af engene tilpasses til ynglefuglenes behov. Allerede to år efter at projektet var udført kvitterede fuglene. Ved klæggravene er der nu en stor koloni af klyder ligesom fjordterner er begyndt at yngle. Andre steder i kogen trives rødben, viber og kobbersnepper. Tilmed er det lykkedes at få ynglende brushøns tilbage i området. Vand og optimal engfuglevenlig drift er nøglen til succes. 

Fugle
Margrethe Kog er især kendt for de store flokke bramgæs der samles her. Op til 60.000 er blevet set på én dag, men det er mest almindeligt med mindre flokke på omkring 20.000. De største flokke ses fra begyndelsen af marts indtil slutningen af april, og igen fra begyndelsen af september indtil slutningen af oktober. Næsten hvert forår ses rødhalset gås. Selv om denne gås er ret farverig, er det forbavsende svært at finde den i de store flokke af græssende bramgæs.

Af ænder kan nævnes gravand, pibeand, knarand, krikand, gråand, spidsand og skeand.

Alle de almindelige vadefugle ses i Margrethe Kog. De første der ankommer om foråret er viber, hjejler, almindelig ryler og spover i titusindvis. I maj måned ses også islandsk ryle, lille kobbersneppe, strandhjejle og brushane. Der er gode chancer for at finde nogle mindre almindelige vadefugle så som hvidbrystet præstekrave, kærløber eller odinshane. Det bedste tidsrum for at se på vadefugle er april/maj/juni og august/september/oktober. Det er også en fordel at besøge området ved højvandet, når vadefuglene raster i saltvandssøen.

Om vinteren huser området mange gæs og ænder. Der er et stigende antal blisgås og grågås i vinterhalvåret. Der er gode chancer for at se rovfugle som havørn, vandrefalk og dværgfalk. Andre fugle, der dukker op om vinteren, er bjerglærke, bjergirisk, snespurv og af og til laplandsværling.

Det er en stor oplevelse om vinteren at se de mange havørne, som om morgen ankommer til Margrethe Kog og vaderne foran fra ørnenes overnatningspladser i mindre skove nogle kilometer nord for Højer og Emmerlev. Inden solnedgang flyver alle ørnene tilbage til overnatningspladsen. Der kan ses helt op til 40 havørne. Gode observationsposer er Vidåslusen, den gamle Højer Sluse eller Emmerlev Klev. 

Området kan også tiltrække sjældenheder: nogle arter der er blevet set er jagtfalk, ørkenpræstekrave, ringnæbbet måge og citronvipstjert.

Adgang

Der er totalt adgangsforbud i hele den del af Margrethe Kog, der ligger syd for Vidåen.

Det bedste udgangspunkt for et besøg er Højer (rute 419 vestpå fra Tønder eller sydpå fra Ribe). I byen viser skilte til Vidåslusen. Her er der P-plads, et informationscenter og et cafeteria (lukket indtil videre). Fra toppen af diget er der en god udsigt over både den nordligste del af Margrethe Kog samt over Vadehavet nedenfor diget. Der er skabt adgang til toppen af slusetårnet via en udvendig trappe. Fra toppen er der en strålende udsigt over både Margrethekog og Vadehavet, og med den fastmonterede store kikkert er der fine muligheder for gode fugleoplevelser - samtidig med at man kan mærke vindens kræfter.

Fra Højer Sluse, der passeres på vej til Vidåslusen, kan man tilslutte sig den nylig etablerede Marsksti (kun for gående), der følger Højerdiget mod syd langs den østlige side af Margrethe Kog. Stien forløber på digekronen i dens nordligste og sydligste del, men på den mellemste strækning går Marskstien nede bag diget for at undgå at de ynglende fugle i Kogen forstyrres af publikum. Omtrent halvvejs på strækningen bagved diget er der dog mulighed for at gå gennem en klaplåge og op ad en rampe til toppen af diget for at se ned i klæggravene. Det kræver stor forsigtighed for ikke at forstyrre de fugle, der kan opholde sig på den anden side af diget.

Man kan også køre sydpå fra Højer ad den smalle vej der fører ned til Siltoft. Her er der to steder hvor man kan klatre op på diget på den østlige side af Margrethe Kog. Det første sted er lidt syd for Vidåen, hvor en vej lige syd for en gruppe huse fører vestpå til diget. Her kan man parkere og stige op på diget. Det andet sted er ca. 3km syd for åen, hvor en vej går vestpå til diget fra et lille vejkryds. Man skal åbne en stor låge, der spærrer vejen, for at komme ud til diget. Man kan parkere ved digets bagside og gå op ad rampen som beskrevet ovenfor for at kigge forsigtigt ned i klæggravene.

Endelig er der også mulighed for at køre ned til den tyske grænse ved Siltoft. (Selvom der ikke er grænsekontrol skal man have pas med). Herfra kører man vestpå mellem Margrethe Kog og Rickelsbüller Koog på den tyske side af vejen. Her kommer man tit tæt på fuglene, især hvis man bliver i bilen. Omtrent halvvejs ud til diget er der et fugleskjul på den tyske side. Man kan parkere ved diget og gå op på toppen for at se ud over Vadehavet. Man kan også gå sydpå langs med diget med udsigt over Rickelsbüller Koog. Den gamle grænsepost ved Siltoft er blevet lavet om til udstillings- og madpakkehus og her er også toiletter. Huset er åbent året rundt i dag- og aftentimerne.

Det anbefales at besøge Tøndermarskens hjemmeside (se link til højre) hvor man kan finde mange oplysninger om området samt downloade en folder med kort over Marskstien.


Bramgæs bader i Margrethe Kog. Foto: Albert Steen-Hansen