Emilie Nicoline Berg Schmidt

Naturforvalter

+45 3328 3840
enbs@dof.dk

Mine arbejdsopgaver består i drift og naturpleje på Fugleværnsfondens reservater, og planlægning af naturplejeindsatsen igennem udarbejdelse af langsigtede plejeplaner, og den efterfølgende realisering af planerne. Gennemførelse af en række projekter herunder Interreg- og EU LIFE-projekter samt projekter støttet af eksempelvis NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen. Løbende sagsbehandling og koordinering af opførelsen af publikumsfaciliteter i reservaterne. Styring af græsningskontrakter og landbrugsstøtte.

Jeg er uddannet Skov- og Landskabsingeniør (skovfoged) ved KU-Life. Mens jeg studerede, var jeg naturformidler på en række naturskoler. Efter endt uddannelse arbejdede jeg i Svendborg Kommunes Miljø og Teknik afdeling. Jeg har arbejdet i Naturstyrelsen med driftsplaner, naturnær skovdrift samt med friluftsliv. Jeg er startet i Fugleværnsfonden i 2011.

Min bedste naturoplevelser er, når jeg sniger mig rundt i skoven på en islandsk hest, og kommer rigtig tæt på skovens fugleliv. Det er helt fantastisk, når man pludselig opdager, at der sidder en rovfugl og kigger majestætisk ned på en. Den bedste oplevelse jeg senest kan huske, var da jeg mødte en sortspætte i Gribskov, den lavede en flot trommehvirvel og skreg sine høje skrig, alt imens den fløj rundt fra træ til træ.