Udskriv

 

simonschristiansen web

Født i 1986 og opvokset i Aalborg, hvor jeg også på nuværende tidspunkt befinder mig mens jeg læser til lærer. Jeg har set på fugle siden barnsben. Nok faktisk helt tilbage til børnehaven. Med alderen er det bare blevet til mere og mere arbejde med fugleinteressen. I Folkeskolen blev interessen dyrket ved siden af svømningen, som jeg brugte meget tid på dengang, men kom til mange møder og tog på flere ture med DOF. Kiggede også for mig selv ved familiens sommerhus på Saltum Strand. I gymnasiet begyndte jeg for alvor at interessere mig for sjældne fugle og kørte rundt i landet efter dem sammen med lokale fuglefolk.

Efter gymnasiet blev jeg i 2006 ansat som ringmærker og observatør på Blåvand Fuglestation, som blev lidt af et vendepunkt i mit liv. De næste fem år blev brugt på forskellige fuglestationer inden jeg begyndte på læreruddannelsen i Aalborg. I denne periode blev det bl.a. et efterår og forår på Blåvand, et forår i Eilat, Israel og omkring tre år på Ottenby i Sverige - det sidste år som daglig leder. Desuden har jeg besøgt en del andre stationer. De mange år på fuglestation har gjort at jeg har fået en meget stor interesse for arts, alders og kønsbestemmelse af fuglene, og er idag involveret i flere projekter og grupper omkring dette.