Danmarks hættemåger hænger med næbbet

torsdag 23. september 2010
Engang var der rundt regnet 400.000 par ynglende hættemåger i Danmark. Nu er bestanden faldet til under 100.000 ynglepar. Det afslører forårets og sommerens nationale tælling af kolonirugende kystfugle. Tællingen blev gennemført i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Hættemågen taber terræn i Danmark, og der er nu under 100.000 ynglepar tilbage af en bestand, der for fire-fem årtier siden talte omkring 400.000 par.

Talstærke kolonier af hættemåger på op imod 10.000 par i De vestjyske Fjorde og Limfjorden samt flere store kolonier med over 1.000 par i Roskilde Fjord, på Lolland, Falster og i Sydsjælland er enten forsvundet eller svundet ind til mindre kolonier.

Og Fyn er stort set rømmet af hættemågen bortset fra tre middelstore kystkolonier.

Øen Langli i Vadehavet, Vejlerne i Nordjylland, Hirsholmene i Kattegat, den kunstige ø Peberholm i Øresund og flere bynære søer blandt andet i Københavnsområdet er blandt de lokaliteter, som endnu huser tusindtallige kolonier af hættemåger.

Generelt er mange kolonier af hættemåger i fjordområder og i indlandets moser og søer, der var klassiske yngleområder i 1950’erne og 60’erne, blevet forladt. Det er dog tydeligt, at de nye vådområder, der landet over bliver genskabt, og som byder på rovdyrfri øer, straks bliver hjemsteder for kolonier af hættemåger.

Det viser den nationale tælling af en række arter af kolonirugende kystfugle, der fandt sted i foråret og forsommeren i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Flere end 500 lokaliteter over hele landet blev besøgt af over 100 fugletællere i løbet af ynglesæsonen, og nu er tallene ved at blive gjort op.

Den landsdækkende tælling slår en streg under den kendsgerning, at hættemågen fortsætter sin nedtur i det danske landskab, der for cirka et halvt århundrede siden var et af artens vigtigste yngleterræner i vores del af verden.

I 1960’erne blev bestanden i Danmark opgjort til omkring 400.000 ynglepar. I 1980’erne resulterede DOF’s landsdækkende fugletællinger i en skønnet bestand på 250.000 ynglepar. I 1998 lød det tilsvarende estimat på rundt regnet 110.000 par.

Men nedturen er ikke bremset, viser den aktuelle tælling.

- Der er en række forklaringer på den voldsomme tilbagegang, men generelt er det mangel på føde i nabolaget af de store kolonier, som har ført til en drastisk reduktion i bestanden, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.

- En række ændringer i landbrugsdriften har gjort det sværere at være hættemåge i det danske landskab. Sammenlignet med for årtier siden er der i dag langt færre græsarealer, hvor hættemågen kan finde regnorme, biller og snegle til sine unger. Og om foråret bliver der ikke pløjet så store arealer som tidligere. Det betyder, at hættemågen ikke længere får det kosttilskud som forårspløjningen over det meste af landet gav den lige før den skulle etablere kolonier og lægge æg. Brugen af sprøjtegifte har måske også haft en negativ indflydelse på hættemågen, der lever af rigtig mange insekter, siger Thomas Bregnballe.

Tidligere lukrerede mange kolonier af hættemåger også på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men i dag er farmene bedre afskærmet, så mågerne har mistet adgangen til en let fødekilde.

- Det har helt sikkert også betydet noget negativt for hættemågen, at mange øer og holme i disse år er hjemsteder for ræve. Ligesom alle andre arter af kolonirugende kystfugle trives hættemågen ikke med rovdyr som mink, ræv og mårhund, der nu er på vej til at brede sig i kystnaturen, siger biologen, der påpeger, at nye genopretninger af våd natur i særlig grad kan tilgodese hættemåger, hvis der laves rovdyrsikre øer.

- Der er ingen tvivl om, at et område som Fiilsø, der i løbet af få år vil komme tilbage i Vestjylland som en af Danmarks største søer, vil tiltrække kolonier af hættemåger, fordi der her er planlagt en række yngleøer i søen. Hættemågen vil fortsat kunne rykke ind og etablere kolonier i de områder, hvor vi giver den gode levevilkår, siger Thomas Bregnballe.

Det øger altid rigdommen af fugle, når der er kolonier af hættemåger, for de små larmende måger fungerer i praksis som et vagtværn til gavn for ynglende vandfugle som for eksempel troldænder og sorthalsede lappedykkere. Det er også kendt, at en truet art som splitternen er helt afhængig af et tæt naboskab med hættemåger.

Danmark har et stort ansvar for hættemågen, fordi vi huser en høj procentdel af Europas samlede bestand, ligesom det er tilfældet med arter som skarven og klyden.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, DMU.
Tlf. 89 20 15 17 eller 40 20 32 28.
Email: tb@dmu.dk