Nordens papegøjer på jagt efter rønnebær

torsdag 18. november 2004
I en grå november lyser smukke, sjældne krognæb op. En snes af disse drosselstore finker er de seneste dage set i Danmark i dette årtusindes første invasion. Krognæbbet blev engang kaldt "en dum fugl", fordi den er så tillidsfuld, at den lader sit publikum komme helt tæt på
Jan Skriver
Mangel på føde har drevet krognæb i tusindtal mod vest og syd fra artens kæmpemæssige yngleområder i Nordskandinaviens og Ruslands tajga-skove.

En snes af de yderst tillidsfulde finker, der er på størrelse med drosler og som har en adfærd og en fremtoning a la små papegøjer, er foreløbig nået til Danmark.

I Skagen er der set en håndfuld krognæb, hvoraf en er blevet dræbt mod en rude, mens en anden er blevet skadet.

Desuden er der set krognæb ved Nordmandshage nær Limfjordens østlige munding, i Rørvig og adskillige steder på kysten af Nordsjælland.

Og denne invasions hidtil mest betragtede og beundrede krognæb holdt til i Utterslev Mose i adskillige dage, inden den døde og nu
har fået sig en plads på Zoologisk Museum.

- Der kan være rigtig lang tid mellem invasionerne af krognæb, så det er med at nyde de meget seværdige fugle, mens de er her, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Vi ved aldrig, hvornår krognæbbene pludselig er væk. Invasionerne og deres forløb er uforudsigelige. Men det er ganske vist, at november er den klassiske måned, når vi taler om iagttagelser af krognæb i Danmark. Det er ikke kulden højt mod nord, der sender krognæb på træk. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader udelukkende deres faste leveområder, fordi de mangler føde. Krognæb lever af bær og knopper. Når de ankommer til Danmark, slår de sig stort set altid på rønnebær. Så hvis man vil lede efter krognæb, skal man systematisk kigge efter i rønnebærtræer, der lyser med røde bær, siger Michael Fink.

I 1800-tallet var der invasioner af krognæb i 1813, 1817, 1862, 1866 og 1890. I forrige århundrede blev der noteret mindre invasioner i 1921 og 1954.

I 1995 blev der set en halv snes krognæb i Skagen og to ved Nordmandshage i Nordjylland.

I 1998 gik århundredets største invasion over Skagen, da mindst 73 krognæb blev noteret i løbet af november.

- Som statistikkerne fortæller, kan der gå op imod et halvt hundrede år imellem så talstærke besøg af krognæb, at vi kan tale om invasioner. Vi ved ikke, hvor mange krognæb, der når tilbage til deres ynglepladser i de gamle nåle- og blandskove, hvor de yngler fra Norge, Sverige, Finland og langt mod øst i Sibirien. Men vi kan se, at der somme tider bliver konstateret trækbevægelser af krognæb mod nord og øst, så vi formoder, at de fleste af fuglene når hjem igen. Men som vi også kan konstatere i disse dage, så er der altså krognæb, der bukker under hos os, siger Michael Fink.

Selv om krognæb fra Finland og østpå i Sibirien invaderer Skandinavien, er det ikke sikkert, at de når til Danmark.

I 1976 blev den største krognæb-invasion i 1900-tallet registreret i Sverige, da flere end 16.400 af de store, langhalede finker blev talt, da de via Østersøen trak ind over land syd for Stockholm i løbet af bare en dag i november.

Men denne invasion dryppede slet ikke på Danmark.

Det er meget få krognæb, der når længere mod sydvest end Danmark. Arten er dog truffet i Frankrig, Storbritannien, Holland, Tyskland og endda så langt mod syd som i Italien.