Kommunerne skal hjælpes med naturen

tirsdag 18. december 2007
Bloktilskud skal tage hensyn til naturbeskyttelsesbehov, skriver DOF’s formand Christian Hjorth i et debatindlæg på www.altinget.dk
af Christian Hjorth
I næsten et år har landets 98 kommuner haft hovedansvaret for den danske natur, men kun de færreste steder står naturen højt på den kommunale dagsorden, og pengene er slet ikke fulgt med opgaverne. Aldrig tidligere har der været så stort behov for flere penge til kommunernes naturindsats.

Mange kommuner har ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til at føre de nødvendige tilsyn med fredede områder, udføre naturpleje og gennemføre naturgenopretning. Opgaver der tidligere lå hos amterne.

Årsagen er, at forpligtelsen til at beskytte naturen i kommunerne ikke er et direkte lovkrav. Kommunerne kan gøre en forskel, hvis de har lyst og penge til det. Lysten er der, men pengene er hovedproblemet. Kommunernes indtægter er mere eller mindre fastlåst på grund af skatteaftalen mellem regeringen og Kommunerne Landsforening. Kommunernes samlede pose penge er altså givet på forhånd, og når den offentlige diskussion fokuserer på omsorg, skoler og påtrængende behov for kloakrenoveringer, så afsættes der færre penge til naturopgaverne.

Dansk Ornitologisk Forening forslår derfor, at statens bloktilskud til kommunernes naturopgaver bliver tilpasset efter, hvor megen natur kommunerne skal tage vare på. Når bloktilskuddet fordeles efter indbyggerantallet, så stemmer det sjældent overens med mængden af værdifuld natur i en kommune.

Staten må afsætte en betydelig pulje penge til kommunernes naturindsats, som kan fordeles til de mest påtrængende naturopgaver i kommunerne. Tidligere kunne amterne søge om statslige naturforvaltningsmidler til fx naturgenopretning af søer, enge og ådale. I dag er naturforvaltningsmidlerne ikke tilgængelige for kommunerne. I stedet er der afsat penge til statslig naturforvaltning i de såkaldte vand- og naturprojekter, som staten selv vil gennemføre i 11 på forhånd udvalgte indsatsområder, hovedsagelig for at nedbringe kvælstofudvaskningen til fjorde og havområder.

Resultatet er, at der mangler mange penge til kommunernes naturindsats. Nogle kommuner har end ikke oprettet en naturafdeling, men fordelt naturopgaverne på medarbejdere i diverse plan-, kloak-, vej- og parkafdelinger.

Kommunerne er sammen med staten forpligtet til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010. Hvis det skal lykkes, bør alle kommuner lave en indsatsplan for naturen i den enkelte kommune på samme måde, som man har affaldsplaner, spildevandsplaner og beredskabsplaner. Men kun få kommuner har taget initiativ til udarbejdelse af kommunale naturplaner, og kun de færreste har overblik over hvilke truede dyr og planter, de har ansvar for at beskytte. De fleste kommuner har glædeligvis nedsat grønne råd, hvor interesseorganisationerne inddrages, men når det kommer til konkrete initiativer til gavn for truede dyr og planter eller i forhold til bevarelse af værdifulde naturområder, så er meget arbejde nærmest sat i stå.

Som DOF har fremført på et tidspunkt: Tænk hvis myndighederne havde lige så ringe overblik over de virksomheder eller plejefamilier, de skal føre tilsyn med!

DOF omfordrer til, at kommunerne sætter naturen højere på dagsordenen, og at regeringen sikrer kommunernes tilstrækkelige midler, så de mange nye opgaver i kommunalreformen kan løses forsvarligt.