Så er der serveret for glenterne

mandag 27. december 2004
Fire steder i Danmark lægger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) denne vinter dyrlægekontrolleret foder ud til de sjældne røde glenter. Fodringen skal hjælpe den danske bestand af en af verdens mest sjældne rovfuglearter til at få fodfæste
Jan Skriver
I hele verden og udelukkende i Europa lever der blot et sted mellem 18.000 og 24.000 par røde glenter.

Tyskland, Frankrig og Spanien huser næsten 80 procent af disse sjældne rovfugle.

I Danmark yngler blot 30 par røde glenter. Og det er forbavsende få i forhold til det kuperede og varierede landskab, som fagfolk mener bør kunne brødføde langt flere glenter, særligt i den østlige del af landet.

Derfor forsøger Dansk Ornitologisk Forening (DOF) at gøre livet lidt lettere for de ådselædende glenter ved at lægge foder ud i særligt gode glente-terræner.

- Vi har tre foderpladser i den sydlige del af Østjylland og en i Vestsjælland. Fødevaredirektoratet har givet os tilladelse til fodringen, der finder sted fra oktober til april. Det er udelukkende dyrlæge-kontrolleret kød, der er sorteret fra på slagterier, som serveres for rovfuglene, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Vi ved af erfaring, at særligt unge rovfugle kan have svært ved at finde føde nok i deres første vinter. Ideen med fodringen er blandt andet at øge overlevelsen blandt glenter i deres første leveår, siger biologen.

Det er tredje sæson, at DOF står bag glentefodringen. I løbet af de få år med fodring er bestanden vokset fra højst 25 par til 30 par i 2004.

- Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om det er vores fodring, der har hele æren af den lille fremgang, som er sket i løbet af de seneste par år, men der er ingen tvivl om, at fodringen nytter. Vi kan se, at de røde glenter har en stigende tendens til at blive i Danmark til langt ud på efteråret og måske ligefrem overvintre i stedet for at trække til Spanien eller Frankrig. De milde vintre, der frister flere af glenterne til at blive standfugle, øger behovet for fodringen, siger Michael Grell.

De fire foderpladser ligger alle i privat-ejede områder, hvor lodsejerne har givet Dansk Ornitologisk Forening lov til at lægge det kontrollerede foder ud.

- Vi håber meget, at et statsskovdistrikt eller to i den sydlige og østlige del af Danmark de næste vintre vil være med til at udpege nye foderpladser, hvor et publikum kan få glæde af de smukke rovfugle. Hvis man finder det helt rigtige sted, vil man sagtens kunne kombinere rovfugle-fodring og et publikum, der betragter fuglene i tilbørlig afstand, siger Michael Grell.

EU har pålagt Danmark at gøre en særlig indsats for blandt andet den røde glente, der er en truet art. Det er baggrunden for en handlingsplan, som Dansk Ornitologisk Forening i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, amterne og Zoologisk Museum har lavet.

Handlingsplanen, der sættes i værk i løbet af 2005, skal gøre det lettere at være rød glente i Danmark.

Yderligere oplysninger fås hos biolog Michael Borch Grell, mobil: 22 12 72 40.

______________________

Skraldemand og skønhed

Den elegante røde glente bliver kaldt Nordens grib. Den rydder op i det åbne kulturlandskab

Den røde glente, der har et vingefang på cirka halvanden meter, spiller gribbens rolle i den danske naturhusholdning. Den sletter alle spor af død. Dens livretter er alt, der er dødt.

Biologer mener, at det bakkede danske landskab med dets småskove og dalstrøg burde kunne brødføde måske 500 ynglepar, men der er altså kun cirka 30 par.

For 100-200 år siden var den smukke og graciøse røde glente en almindelig ynglefugl i Danmark. Bestanden har måske været i nærheden af 2.500 par. Glenten var en af forårets første bebudere, når den tidligt i marts ankom til sine ynglepladser.

Men den røde glente måtte bøde for et natursyn, hvor alt med næb og klør blev udnævnt til skadedyr. Og i 1920'erne blev glenten udryddet som dansk ynglefugl.

Glenten fik det glatte lag i adskillige lande. I Norge, England, Skotland, Belgien, Østrig og Tjekkiet blev den udryddet. Bekæmpelsen var en let sag, for glenter er ganske tillidsfulde. Enhver kan skyde en glente. Og enhver kan forgifte en glente, for den lever nu engang af ådsler.

Der skulle gå et halvt århundrede, før den røde glente igen flyttede ind i Danmark. En voksende svensk og tysk bestand gav i 1970'erne afsæt til en beskeden dansk bestand.

Men den røde glente er aldrig for alvor kommet tilbage til sit gamle land.

Der er teorier om, at brug af gifte i landbrug, skovbrug og pelsdyravl gør det svært for glenterne.

Desuden skorter det generelt på ådsler i et landskab præget af intensiv planteavl.

- Vi ved af erfaring, at særligt unge rovfugle kan have svært ved at finde føde nok i deres første vinter. Ideen med fodringen er blandt andet at øge overlevelsen blandt glenter i deres første leveår, siger biologen.

Det er tredje sæson, at DOF står bag glentefodringen. I løbet af de få år med fodring er bestanden vokset fra højst 25 par til 30 par i 2004.

- Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om det er vores fodring, der har hele æren af den lille fremgang, som er sket i løbet af de seneste par år, men der er ingen tvivl om, at fodringen nytter. Vi kan se, at de røde glenter har en stigende tendens til at blive i Danmark til langt ud på efteråret og måske ligefrem overvintre i stedet for at trække til Spanien eller Frankrig. De milde vintre, der frister flere af glenterne til at blive standfugle, øger behovet for fodringen, siger Michael Grell.

De fire foderpladser ligger alle i privat-ejede områder, hvor lodsejerne har givet Dansk Ornitologisk Forening lov til at lægge det kontrollerede foder ud.

- Vi håber meget, at et statsskovdistrikt eller to i den sydlige og østlige del af Danmark de næste vintre vil være med til at udpege nye foderpladser, hvor et publikum kan få glæde af de smukke rovfugle. Hvis man finder det helt rigtige sted, vil man sagtens kunne kombinere rovfugle-fodring og et publikum, der betragter fuglene i tilbørlig afstand, siger Michael Grell.

EU har pålagt Danmark at gøre en særlig indsats for blandt andet den røde glente, der er en truet art. Det er baggrunden for en handlingsplan, som Dansk Ornitologisk Forening i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, amterne og Zoologisk Museum har lavet.

Handlingsplanen, der sættes i værk i løbet af 2005, skal gøre det lettere at være rød glente i Danmark.

Yderligere oplysninger fås hos biolog Michael Borch Grell, mobil: 22 12 72 40.

Skraldemand og skønhed

Den elegante røde glente bliver kaldt Nordens grib. Den rydder op i det åbne kulturlandskab

Af Jan Skriver

Den røde glente, der har et vingefang på cirka halvanden meter, spiller gribbens rolle i den danske naturhusholdning. Den sletter alle spor af død. Dens livretter er alt, der er dødt.

Biologer mener, at det bakkede danske landskab med dets småskove og dalstrøg burde kunne brødføde måske 500 ynglepar, men der er altså kun cirka 30 par.

For 100-200 år siden var den smukke og graciøse røde glente en almindelig ynglefugl i Danmark. Bestanden har måske været i nærheden af 2.500 par. Glenten var en af forårets første bebudere, når den tidligt i marts ankom til sine ynglepladser.

Men den røde glente måtte bøde for et natursyn, hvor alt med næb og klør blev udnævnt til skadedyr. Og i 1920'erne blev glenten udryddet som dansk ynglefugl.

Glenten fik det glatte lag i adskillige lande. I Norge, England, Skotland, Belgien, Østrig og Tjekkiet blev den udryddet. Bekæmpelsen var en let sag, for glenter er ganske tillidsfulde. Enhver kan skyde en glente. Og enhver kan forgifte en glente, for den lever nu engang af ådsler.

Der skulle gå et halvt århundrede, før den røde glente igen flyttede ind i Danmark. En voksende svensk og tysk bestand gav i 1970'erne afsæt til en beskeden dansk bestand.

Men den røde glente er aldrig for alvor kommet tilbage til sit gamle land.

Der er teorier om, at brug af gifte i landbrug, skovbrug og pelsdyravl gør det svært for glenterne.

Desuden skorter det generelt på ådsler i et landskab præget af intensiv planteavl.