Regnspover bliver vintervadere

mandag 3. januar 2005
Grønne vintre får i stigende grad Europas største vadefugl, den store regnspove, til at droppe vintertrækket fra Danmark mod sydvest. Mange regnspover bliver i det danske kystlandskab i de mørke, men milde måneder
Jan Skriver
Der er denne vinter hundredvis af store regnspover i det mørke, men milde danske landskab. Ikke kun i Vadehavet hvor der visse år kan overvintre flere tusinde regnspover på de klassiske steder for arten.

På stort set alle danske lokaliteter af betydning for kystfugle kan der denne vinter ses regnspover i varierende antal, ofte over 100 individer på de bedste kyststrækninger med vadeflader.

Set over de seneste årtier har regnspoven udviklet sig til en dansk vintervader.

- Tænker vi tilbage til 1970'erne, var der næsten ikke store regnspover i det danske landskab efter 1. oktober. Det var om vinteren ligefrem sjældent at se store regnspover uden for Vadehavsregionen, der på nær i isvintre altid har været overvintringsområde for spoverne. I de senere år er der registreret regnspover om vinteren på en lang række danske kystlokaliteter jævnt fordelt over landet, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog ved de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde.

Biologen mener, at det stigende antal vinterspover kan forklares med to faktorer. Dels blev den store regnspove totalfredet i 1994, dels er vintrene de seneste årtier blevet mildere.

- Der er ingen tvivl om, at jagten på spoverne tidligere sendte efterårets fugle ud af landet i stort omfang. De fløj for eksempel til Holland, hvor der var jagtfred. Store regnspover kan blive gamle ligesom gæs for eksempel - en svensk ringmærket regnspove rundede 31 år og aldre på 15 år er ikke ualmindelige. Derfor kan jagtlige forstyrrelser påvirke spoverne i mange år. Det er påfaldende, at den store regnspove fortsat er en af vores mest sky kystfugle, selv om det nu er er godt 10 år siden, at arten blev totalfredet, så flere og flere spover bliver tilskyndet til at blive. Fuglene er ved at grundlægge en ny tradition med at blive i Danmark, siger Poul Hald-Mortensen.

- Ændringerne i klimaet mod mildere vintre, der sikrer de store regnspover mulighed for at finde deres føde i bløde marker og vadeflader, har dog formentlig den største del af æren for de mange danske vinterspover. Den store regnspove er en vejrfugl i stil med viber og stære. Den trækker kun, hvis det er nødvendigt, fordi frost og sne gør det umuligt for den at finde føde. Jeg tror, at vi i disse år er midt i et ryk mod nord af den store regnspoves vinterkvarterer. Vadefuglen har på grund af de mildere vintre fået måske 500-1.000 kilometer ekstra geografi at gøre godt med, siger biologen.

- Vi har oplevet noget tilsvarende med for eksempel krikanden og den kortnæbbede gås. De har også de senere år rykket deres vinterkvarterer cirka 500-1.000 kilometer mod nord, så Danmark er blevet blandt deres faste vinterområder, siger Poul Hald-Mortensen.

Danmark bliver i træktiderne passeret af op imod 135.000 store regnspover, der primært yngler i Skandinavien, De baltiske Lande og Rusland.

De fleste regnspover flyver mod Vesteuropas atlanterhavskyster, hvor tidevandszoner sikrer fuglene den bløde bund, som er deres livsgrundlag.

Hunner af store regnspover kan have næb, der er knap 20 centimeter lange. De er specialister i at fange sandorme, børsteorme, snegle og muslinger. Hannerne har i gennemsnit 5 centimeter kortere næb, og de er ikke nær så specialiserede i deres fødesøgning som hunnerne.