Vadehavet er et helt afgørende yngleområde for en lang række fuglearter. Men den danske indsats for vadehavsområdet står på ingen måde mål med områdets betydning. Foto: DOFBirdLife, Poul Holm Pedersen, Peter Marczak og John Larsen.

Vadehavet er dansk nationalpark, vildtreservat og på UNESCOs internationale liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier.

Det er kort sagt et helt unikt naturområde – ikke bare i dansk, men også international sammenhæng. Desværre lever Danmarks engagement i Vadehavet og beskyttelsen af området langt fra op til det, man kunne forvente.

En ny regering med både en miljøminister og en minister for natur og dyrevelfærd er netop præsenteret. Regeringsgrundlaget lover store indsatser for naturbeskyttelse i Danmark. 

Derfor kommer DOF BirdLife nu med et opråb til den nye regering: Hvis I virkelig vil det grønne, så ret op på det store svigt af Vadehavet. 

Har svigtet i en årrække

Helt tilbage i i 1978 opstod Det Trilaterale Vadehavssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland, så Vadehavet kan beskyttes som et samlet økosystem.

Men samarbejdet mellem de tre lande om at sikre verdensarven vakler, og Danmark har de senere år udgjort et manglende ben på den trebenede skammel.

- I en årrække har Danmark svigtet de fælles ambitioner om at beskytte Vadehavet. Det danske engagement i vores allervigtigste vådområde skraber ganske enkelt bunden, siger Marco Brodde, der repræsenterer DOF BirdLife og de øvrige grønne danske organisationer i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

Svigtet har betydet, at en række ynglebestande af forskellige fugle i den danske del af Vadehavet er i frit fald. Det gælder blandt andet klyde, stor kobbersneppe og vibe. 

Stor kobbersneppe er blandt de arter, der er presset i Vadehavet og generelt i Danmark. Foto: John Larsen.

Danmark glimrede ved sit fravær

For få dage siden fandt den 15. trilaterale regeringskonference om Vadehavet sted i Esbjerg med Danmark som vært efter de seneste fire års danske formandskab.

End ikke dette arrangement kastede en dansk indsats af sig i bestræbelserne på at drøfte og afstikke en fælles kurs for at sikre miljøet og fuglelivet i Vadehavet.

- Den politiske opmærksomhed var totalt fraværende. Selv ikke Ministeriet for Grøn Trepart havde ressourcer til at planlægge konferencen, selvom ministeriet officielt var vært. Kun med massiv hjælp fra det fælles sekretariat i Vadehavssamarbejdet i tyske Wilhelmshaven blev konferencen på dansk jord stablet på benene. Det er pinligt, og det sender et uheldigt signal fra dansk side, siger Marco Brodde.

Fremtiden kræver fælles fodslag

Meningen med Det Trilaterale Vadehavssamarbejde er at lære af hinanden, bidrage til fælles viden og udvikle konkrete projekter, der inddrager interesseorganisationer, erhvervsliv og aktører på tværs af grænserne mellem de tre lande.

- Hvorfor have et samarbejde, når man ikke bidrager til det, kan man spørge de danske politikere. Hvorfor skal kommuner, borgergrupper og interesseorganisationer engagere sig, når de oplever, at holdlederen, den danske regering, melder sig ud, siger Marco Brodde.

Han opfordrer på det kraftigste den nye danske regering til at gøre en aktiv indsats i Vadehavet.

- Vi har en helt unik platform, hvor de tre lande kan drøfte fremtidens store udfordringer i Vadehavet med klimaændringer, energiprojekter, fiskeri og faldende fuglebestande. Løsningen af disse problematikker kræver fælles fodslag, siger Marco Brodde.

7 konkrete kritikpunkter:

1 – Danmark er ofte ikke repræsenteret med medarbejdere fra relevante styrelser i trilaterale fora og projekter.

2 – De ansvarlige myndigheder inddrager sjældent andre ministerier og myndigheder i arbejdet med at efterleve trilaterale beslutninger og aftaler.

3 – For mere end 10 år siden indledte man forarbejdet til en revision af den danske Vadehavsbekendtgørelse, der dengang var utidssvarende. Der er ikke sket noget siden.

4 - Der savnes konkrete forvaltningsplaner for naturtyper og arter i Vadehavsområdet.

5 – Ynglefuglebestandene i den danske del af Vadehavet er i frit fald. Det meste arbejde til hjælp for ynglefuglene er i disse år afhængig af frivillige kræfter under Nationalpark Vadehavets projekter.

6 – Trods tidligere planer om at fjerne luftledningerne langs Rømødæmningen og mellem Esbjerg og Fanø er der intet sket. Ledningerne på tværs af Vadehavet er farlige barrierer for tusinder af fugle.

7 – Da Folketinget for få måneder siden vedtog nye forbudszoner for fiskeri med bomtrawl, så man bort fra fiskeriet ud for Vadehavet. Bomtrawl truer økosystemet i hele Vadehavet.

Yderligere oplysninger:

Marco Brodde, NGO-rådgiver og DOF BirdLifes repræsentant i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.
Tlf. 30 35 16 37.

Egon Østergaard, formand, DOF BirdLife.
Tlf. 31 16 20 30.