Hulduen har haft et rekordår i redekasser

Huldue med to udfløjne unger. Foto: Einar Flensted-Jensen.

Det nytter i høj grad at sætte redekasser op til hulrugende fugle som for eksempel hulduen. Det kan den nordjyske ornitolog Einar Flensted-Jensen dokumentere, for han har i to årtier været kassemester i et projekt med hulduen i hovedrollen, der har sendt store antal dueunger på vingerne. 2025 har været hulduens år med i gennemsnit 5,4 unge pr. ynglepar.

- I de 132 af mine redekasser, der har været beboet, er der fostret 713 flyvedygtige unger. Aldrig tidligere har ynglesuccesen været så høj. Et enkelt af yngleparrene har fået 13 unger på vingerne. Jeg tror, der her er tale om en verdensrekord i frugtbarhed blandt hulduer, siger Einar Flensted-Jensen.

Redekasserne er sat op i de kommunale skove Knivholt og Vandværksskoven ved Frederikshavn. Desuden er den privatejede Børglumkloster Skovhjemsted for et antal redekasser, og i Einar Flensted-Jensens egen have i Øster Brønderslev sidderen redekasse, hvor parret har fået fem kuld i år.

Seks kuld hos de mest produktive

- Syv af parrene i de 132 beboede redekasser har hver især fået seks succesfulde kuld i år. Formentlig kan hulduens store ynglesucces i år forklares med den lune sommer, som har resulteret i rigelig føde af plantefrø til duerne. Ungedødeligheden har også været lav, siger Einar Flensted-Jensen.

De fleste ornitologer kender hulduen som en sky art, der flyver ved den mindste bevægelse.Anderledes forholder det sig med yngleparret i haven i Øster Brønderslev.

Store unger. Foto: Einar Flensted-Jensen

- I foråret gennede jeg alliker, der var ved at overtage hulduernes redekasse, væk. Det gjorde jeg utallige gange, for alliker er vedholdende, når det handler om et muligt redested. Det virkede som om, at hulduerne opfattede mig som en allieret,så de blev siddende, selv om jeg var kun cirka 20 meter fra redekassen. Jeg fangede og ringmærkede de voksne hulduer, da de havde haft deres første kuld, og det påvirkede heller ikke deres adfærd, de blev ved med at være relativt tillidsfulde, fortæller den nordjyske ornitolog.

National bestand er mangedoblet

Hulduen er en af de senere årtiers mest succesfulde ynglefugle i Danmark, hvad angår geografisk spredning.Det viser atlas-undersøgelserne i DOF BirdLife. Fremgangen underbygges af foreningens årlige punkttællinger.

For få årtier siden ynglede hulduen udelukkende i huller i gamle løvtræer i dele af Østjylland, på Sydøstfyn og i Nordsjælland. De senere år har den bredt sig markant i det meste af Jylland.

Siden 1970’erne, da DOF BirdLife gennemførte sin første nationale undersøgelse af de danske ynglefugles udbredelse, har hulduen mangedoblet antallet af lokaliteter, hvor den er registreret.

Under atlas I (1971-74) blev hulduen fundet ynglende i blot 83 af de godt 2.000 kvadrater, som Danmark var delt op i under den daværende atlas-periode.

I atlas II, der fandt sted i midten af 1990’erne var antallet af kvadrater med ynglende hulduer steget til 337 for så atstige til 757 kvadrater ud af 2.255 kvadrater i atlas III, der fandt sted i perioden 2014-2017.

Fremgang i Jylland, stilstand i øst

DOF BirdLifes årlige punkttællinger viser, at det kun er i Jylland, at hulduen er gået massivt frem, og vælger meget forskellige ynglelokaliteter. I Østjylland yngler den fortsat i de gamle løvskove, hvor den ofte etablerer sig i forladte redehuller af sortspætte. Men på flere lokaliteter som for eksempel Fanø i Vadehavet og Hirsholmene i Kattegat yngler den i kaninhuller. Der er også adskillige eksempler på, at hulduer er flyttet ind i bunkers langs Vestkysten og i det hele taget yngler i bygninger. Hvor der er en hulhed, er der tilsyneladende en vej for hulduen.

Yderligere oplysninger:

Einar Flensted-Jensen, ornitolog
Tlf. 29 17 54 17