Vandrefalk udskrevet

tirsdag 3. august 2004
På Dyrenes Beskyttelses plejestation i Ålbæk syd for Skagen har en vandrefalk fået førstehjælp og nyt liv. Rovfuglen havde brækket sit næb. Efter måneders pleje var næbbet groet ud, og falken var på ny klar til at jage
Jan Skriver
Vandrefalken blev sluppet fri over vidderne ved Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile. Rammerne for afsættet kunne næppe have været bedre.

- Den skal nok klare sig, hvis jeg skal give et bud. I løbet af få timer kan den flyve til Sverige, hvor den kommer fra, siger Kurt Thomsen, der i det daglige arbejder som vildtkonsulent hos Falck, og nu på flere måder kan kalde sig falkredder. Han driver Dyrenes Beskyttelses plejestation i Ålbæk syd for Skagen.

Historien om den unge hunvandrefalk, der efter måneder som patient nu er udskrevet, begyndte en kold dag i januar.

Kurt Thomsen modtog den forhutlede falk, der var blevet fundet fortumlet og forslået på et fortov i Hjørring.

- Falkens næb var brækket og i dens ene mundvig sad en stump gren. Jeg gætter på, at falken har jagtet et bytte, men i sin iver og urutine er den kollideret med et træ. Grenstumpen gjorde det nødvendigt at lade en dyrlæge operere vandrefalken. Såret blev renset og syet, og vi undgik en betændelse, siger Kurt Thomsen.

Vandrefalken tog tiden på plejestationen roligt.

- Sådan er det generelt med rovfugle, der er kommet til skade. De falder hurtigt til ro og finder sig i deres skæbne, siger Kurt Thomsen.

Vandrefalken var ringmærket. På dens ene ben sad en blå plastikring, hvorpå der med hvidt stod "B4".

Fuglen bar desuden en lille ring i letmetal, der havde inskriptionen "90A43150", Stockholm, Sverige.

Via ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København kom patientens livshistorie for en dag.

Vandrefalken i Ålbæk, der er en hun, blev født i maj 2003 i et kuld på fire i Västergötland i Sverige. De fire falke-søskende blev ringmærket 2. juni.

Også forældrefalkene er ringmærket, så man har et grundigt kendskab til de familiære forhold bag den unge falk, som kom i pleje i det nordjyske.

Firlinge-falkene fra Västergötland var resultatet af en frugtbar alliance mellem far og datter. Hanfalken blev født og ringmærket i 1995, mens hunfalken, der altså er hans datter, kom til verden og fik ringe på i sommeren 1999.

Da Kurt Thomsen på plejestationen modtog den unge hun-vandrefalk efter dens ulykke på gaden i Hjørring, vejede den 830 gram. Da den stærk og smidig blevet sluppet fri for at genoptage sit liv som en af verdens hurtigste jægere i fugleverdenen balancerede dens vægt på omkring 1.200 gram.

- En fuldvoksen hun-vandrefalk har en maksimal vægt på 1.300 gram, så patienten var tæt på at være i optimal form, da den blev sluppet ved Råbjerg Mile, siger Kurt Thomsen, der håber, at falken vil stifte familie i Sverige, hvor den kommer fra.

- Det er sandsynligt, at den nu er tilbage i sit hjemland. Og måske vil vi i kraft af dens ringe en dag få at vide, hvordan det er gået den. Når man arbejder med vilde fugle på en plejestation er det vigtigt, at man ikke knytter sig for tæt til patienterne. Jeg har haft så lidt kontakt med vandrefalken som muligt. Kun når jeg har fodret den, har vi været tæt på hinanden. Hvis en vandrefalk knyttede sig til sin vært, ville den have dårligere chancer for at klare sig selv i naturen igen, siger Kurt Thomsen.