Godt nyt til Danmarks rovfugle: Jægere bakker op om en udfasning af bly i riffelpatroner

fredag 4. oktober 2019 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For at undgå blyforgiftning af ådselædende rovfugle skal bly ud af al ammunition til jagt. Også af hensyn til mennesker, der spiser kød nedlagt med riffel, bør bly erstattes af miljøvenlige materialer. Jægere og ornitologer sigter nu i samme retning mod et blyforbud.
Af Jan Skriver
blyMus
Musvåger og andre andre ådselsædende rovfugle risikerer at blive forgiftet med bly, hvis de for eksempel æder af blodige lunger fra dyr nedlagt med blyholdig riffelammunition. Foto: Jan Skriver
 

Bly i riffelammunition er på vej ud af den danske natur. Det er budskabet fra både ornitologer, jægere og forskere, der har oplevet, undersøgt og vurderet tungmetallets miljøfarlige virkninger.

Meldingerne kommer på baggrund af en aktuel sag fra Nordjylland, hvor en blyforgiftet kongeørn blev fundet i sommer og reddet i kraft af ugers målrettet afgiftning sat i værk af Dansk Ornitologisk Forenings rovfugleekspert Jan Tøttrup Nielsen.

Kongeørnen er nu tilbage i naturen

”Danmark var foregangsland, da blyhagl i 1996 blev forbudt. Nu bør turen være kommet til et forbud mod blyholdig riffelammunition. Både af hensyn til rovfugle, rovdyr og mennesker, der risikerer af blive forgiftet af blyfragmenter fra patronerne. Vi har i dag flere effektive alternativer til bly i riffelpatroner. Den miljømæssigt sikreste løsning går gennem en strategi til at fase blyet helt ud, så vi kan få fjernet dette giftige risikomoment fra naturen”, siger Niels Kanstrup, der er adjungeret seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Desuden er han stifter af Dansk Jagtakademi, hvor han blandt andet har forsket i blyets skadevirkninger i naturen.

Bly kan forgifte en rovfugl akut

”Jeg er ikke overrasket over, at en kongeørn i Nordjylland er blevet blyforgiftet, efter at den med overvejende sandsynlighed har ædt rester af et dyr skudt med blyholdig ammunition. Fra Norge og Sverige er der eksempler på akutte blyforgiftninger af kongeørne, som har ædt rester af byttedyr skudt med blypatroner. En blykugle på for eksempel 10 gram eksploderer i byttet og kan efterlade flere gram bly i kødet. Disse rester består af bittesmå, usynlige blykorn, der kan optages af både mennesker og dyr og medføre en akut forgiftning. Når et rådyr skydes med riffel og rammes i lunge- og hjerteregionen med en blyholdig kugle, vil jægeren typisk efterlade dyrets lunger og maveindhold i naturen. Sådan en situation repræsenterer en risiko for ørne, musvåger eller glenter, der æder af det efterladte vildtkød, der kan indeholde en tikkende bombe af bly”, siger Niels Kanstrup, der skønner, at mindst 9 ud af 10 riffelpatroner, der bliver affyret i den danske natur, er blyholdige.

I de kommende uger vil han sende spørgeskemaer til 3.000 danske riffeljægere for at få et indblik i jægernes kendskab til spørgsmålet og et aktuelt overblik over forbruget af blyholdig riffelammunition i Danmark.

Rovfugle svækkes af ophobet bly

Ådselædende rovfugle er i langt højere grad end aktivt jagende rovfugle i risiko for at blive blyforgiftede al den stund, at ådselæderne ofte æder rester fra jagt eller døde dyr efter anskydninger, så der er rester af ammunition i føden.

”Bly kan ophobes i rovfugle, så de til sidst har dødelige doser i sig. Det skete i 1980’erne i stor stil for den californiske kondor, der åd præriehunde skudt med bly, så kondorerne gradvist blev forgiftede og til sidst døde i et omfang, så arten kom på udryddelsens rand. I dag er al blyholdig ammunition forbudt i Californien”, siger seniorforskeren.

”Typisk vil bly, der akkumuleres i kroppen, svække en rovfugl, så den måske flyver dårligere og risikerer at kollidere med elledninger eller vindmøller. Det er set med kongeørne i Norge. I det hele taget kan bly hæmme en fugls immunforsvar, så den bukker under af afledte effekter. En andefugl med bly i kroppen vil for eksempel være et lettere bytte for en rovfugl end en blyfri and, hvorefter bly går videre i fødekæden”, siger Niels Kanstrup, der ud fra sine egne undersøgelser vurderer, at forbuddet mod blyhagl i Danmark i 1996 har været en stor gevinst for en art som havørnen. Blyhagl blev i stor stil anvendt til jagt på vandfugle i lavvandede områder

Havørnen jager ofte ænder og gæs, og helst svækkede og anskudte individer. I modsætning til tidligere skydes ænder og gæs i Danmark i dag med stålhagl, der ikke som blyhagl repræsenterer en risiko for en havørn, hvis den får hagl i maven.

Jægere opfordrer til blyfri patroner

På baggrund af hændelserne omkring den blyforgiftede nordjyske kongeørn og Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) krav om et totalt stop for al brug af blyholdig riffelammunition har Danmarks Jægerforbund (DJ) meldt klart ud med en opbakning til at forbyde bly.

”Tiden er moden til en udfasning af bly i riffelammunition”, siger Marie-Louise Achton-Lyng, der er formand for våbenudvalget i DJ, i en artikel på forbundets hjemmeside.

”Danmarks Jægerforbund anerkender, at bly i riffelammunition udgør et potentielt miljømæssigt problem i forhold til spredning i naturen, samt et sundhedsproblem i vildtkød i træfområdet på dyr skudt med blyholdig riffelammunition. Når der findes tilfredsstillende alternativer til blyholdig ammunition, bør blyholdig ammunition udfases over en rimelig periode”, lyder det fra våbenudvalgets formand i artiklen, der slår fast, at Danmarks Jægerforbund i Vildtforvaltningsrådet er parat til at drøfte problematikken med blyholdig riffelammunition.

Fredag 4.10 kl. 10.00-13.00 præsenteres et særnummer af tidsskriftet Ambio, der har bly i den absolutte hovedrolle.

Det sker på Jagtslottet på Kalø.

Særnummeret hedder ”Lead in hunting ammunition: Persistent problems and solutions”.

Aarhus Universitet har med forskerne Niels Kanstrup og professor Tony Fox bidraget markant til publikationen, der stiller skarpt på sekvenserne af jagt med blyholdig ammunition og tungmetallets indvirkning på dyr og fugle i naturen.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 21 24 22 75.

Niels Kanstrup, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 20 33 29 99.
Email: nk@bios.au.dk