Havørne har ynglet med udsigt til København

fredag 19. oktober 2018
Kongelunden på Amager har i år huset et par havørne, som har fået en unge på vingerne. Ørnenes evne til at leve i tæt naboskab med mennesker og trafik forbavser de fleste med kendskab til de store rovfugle, der engang var sky og utilnærmelige
Jan Skriver

HAVORN REDE AMAGER

Her ses havørneungen, som har skabt stor glæde blandt københavns fugleinteresserede. Foto: DOF

Flytrafikken fra Københavns Lufthavn har hele ynglesæsonen gået larmende hen over hovederne på en havørnefamilie, som har opfostret en unge i en rede i et roligt hjørne af Kongelunden på Sydvestamager.

Men de store rovfugle har været ganske upåvirkede af den travle trafik i luften og af de mange skovgæster i den statsejede og publikumsvenlige Kongelunden.

”Det er fantastisk, at en havørnefamilie har etableret sig så tæt på en hektisk hovedstad og en travl lufthavn, som det er sket på Amager. I samarbejde med Naturstyrelsen Hovedstaden og Københavns Lufthavn har vi fulgt Kongelundens havørne tæt. Dels for at beskytte dem, dels for at se, om ørnefamiliens naboskab med lufthavnen er et sikkerhedsmæssigt problem i forhold til flytrafikken. Det har ikke været tilfældet”, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tæt skov giver ørnene sikkerhed

Der har ikke været indført særlige foranstaltninger for at beskytte havørnene mod ubudne gæster i Kongelunden. De store rovfugle har valgt deres redetræ med så stor omhu, at privatsfæren har været intakt hele sæsonen.

”Det er imponerende at opleve ørnene slå sig ned i en velbesøgt skov og bygge en rede uden at vi stort set har bemærket dem. Bare 100 meter fra ørnereden er der en befærdet sti, men efter et stormfald for nogle år siden har underskoven i området vokset sig så tæt, at det i praksis er umuligt at komme i nærheden af ørnene. Derfor har havørnene haft den fred og ro, som de kræver til deres familieliv”, siger Sven Norup, der er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Hovedstaden.

Havørnene har etableret sig i en godt 20 meter høj skovfyr, der er åben i toppen. Ligesom kollegerne i luften i Københavns Lufthavn skal de store vingefang blandt rovfuglene have rum til at lande og lette.

Jagtmarker lige i nabolaget

Kongelundens ynglende havørne har deres jagtmarker i nabolaget af redeområdet, og mange naturinteresserede har haft mulighed for at se rovfuglene jage.

”Ørnene jager ofte vandfugle som blishøns, ænder, gæs og skarver på Kalvebod Fælled eller omkring Aflandshage nær sydspidsen af Amager. Yngleparret har meget let adgang til rigelig føde”, siger vildtkonsulent Sven Norup.

”Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvordan havørnene har været i stand til at tilpasse sig et liv nær storbyen. Engang var solsorten en sky skovfugl. I dag er den i alle haver Danmark over. Også husskaden lever i centrum af vores storbyer, ligesom ræven er flyttet ind i parker og bymidter. I tilfældet med havørnene kan man sige, at de allerbedste og mest fredelige ørneterræner for længst er optaget. Hvis bestanden skal vokse, vil flere nye par derfor være nødt til at flytte lidt tættere på mennesket. Parret i Kongelunden har vist, at et naboskab mellem ørne og mennesker sagtens kan lade sig gøre i et tæt befolket og bebygget land. Rovfuglene har vænnet sig til os”, siger Sven Norup.

FODRING

Her fodres ungen sandsynligvis med et bytte fra Klydesøreservatet. Foto: Stig Hansen

Havørne på farten i flere fjumreår

Den unge havørn fra reden i Kongelunden blev i juni forsynet med en GPS-sender som et led i et nationalt forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på havørnens færden i det danske landskab.

Netop nu flyver otte danske havørne omkring med GPS-sendere, der fortæller, hvor de er.

Lige siden Kongelundens unge ørn forlod reden i sommers, har forskerne fulgt den dag for dag. Ørnen har været en tur på Saltholm og besøgt Esrum Sø og Arresø. Den har også været et smut omkring Eremitagesletten og Dyrehaven, ligesom den har opholdt sig nær Roskilde og Holbæk.

Kongelundens unge havørn er nu i færd med at udvide sin aktionsradius. Et par fjumreår eller tre skal der til, før en havørn er klar til at etablere sig og stifte familie.

Nye ørnedata hvert kvarter

GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Statens Naturhistoriske Museum, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet.

Hvert 15. minut fortæller GPS-teknikken forskerne med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve. Det giver et enestående indblik i, hvilke terræner rovfuglene passerer eller slår sig ned i gennem længere tid.

Alle med adgang til internettet har mulighed for at følge otte unge havørnes ruter på et kort, som man via DOF’s hjemmeside kan klikke sig ind på.

Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet og kan ses her. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tlf. 33 28 38 00.

Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn i DOF.

Tlf. 27 73 40 70.

Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF.

Projektleder for GPS-mærkningen,

Tlf. 33 28 38 50

Sven Norup, vildtkonsulent,

Naturstyrelsen Hovedstaden.

Tlf. 23 73 02 50.