Tranen tordner frem som dansk ynglefugl

Trane-familier kan ses flere og flere steder. Her er et forældre-par med en stor unge i midten. Foto: Erik Biering

Tranens trompet lyder i disse år over det meste af Danmark, mens dansen blandt de høje, majestætiske fugle næsten ingen ende vil tage.

”Vi nærmer os i disse år 500 ynglepar af trane i Danmark. Hvor arten for cirka 40 år siden kun ynglede med et eller ganske få par på de øde klitheder i Thy, kan vi i dag konstatere, at tranen har taget stort set alle dele af Danmark i besiddelse som yngleområde”, siger Sten Nielsen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artskoordinator for tranen. Han samler de regionale yngletal til et nationalt overblik.

”Tidligere var tranen i Jylland næsten udelukkende knyttet til magre og sandede vestjyske lokaliteter, men de senere år har den også etableret sig på fede jorder øst for Den jyske Højderyg. Den yngler nu med adskillige par i Østjylland, på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne. De største bestande findes dog fortsat i Thy, Han Herred og nord for Frederikshavn på Skagens Odde, der til sammen har rundt regnet 150 ynglepar. Den tætteste danske bestand findes på Bornholm, hvor 70 ynglepar er registreret. Næsten alle små moser på øen huser et par traner”, siger Sten Nielsen.

På vej mod en tranekoloni

Kongens Mose i Sønderjylland er den enkeltlokalitet, der i forhold til sit areal har det største antal ynglepar.

”11 par traner har der været i denne mose. Vi har konstateret, at der kun var cirka 200 meter mellem nogle af tranerederne, og fuglene har kunnet se hinanden fra deres reder. Der er næsten tale om en form for kolonidannelse. Det har vi aldrig tidligere hørt om i den danske natur, når det handler om traner”, siger Sten Nielsen.

Også Læsø og Vejlerne i Nordjylland huser talstærke bestande. På øen i Kattegat er der 20 ynglepar, mens 14 tranepar har haft rede i Vejlernes rørsumpe og rørskovsområder.

Artskoordinatoren har samlet yngletallene for tranen i den fire år lange Atlas III-undersøgelse, som DOF har gennemført fra 2014 til foråret 2018, og som snart vil resultere i et bogværk med en gennemgang af alle landets arter af ynglefugle.

Danmark var i Atlas III, der er den hidtil største undersøgelse af den danske fuglefauna, opdelt i 2.256 kvadrater, som blev kigget igennem for ynglefugle.

”Ynglebestanden af trane er mangedoblet siden de første Atlas-undersøgelser i 1970’erne og 1990’erne. Siden 2010 har fremgangen været særligt markant med en stigning på 10 procent pr. år”, siger Sten Nielsen.

Danmark er blevet et traneland

Tranens fremgang som dansk ynglefugl betragtes af mange som en af de senere årtiers største naturbegivenheder på linje med havørnens og kongeørnens fremgang i vores tæt befolkede og bebyggede kulturlandskab.

På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, hvori ”trane” indgår. For eksempel Tranekær og Tranebjerg. Det vidner om tranens vide udbredelse i tidligere tiders Danmark. I dag vil man med rette kunne døbe tranenavnet ind i mange flere danske lokaliteter.

Tranen var udryddet i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne. Formentlig har ureguleret jagt og udbredt forstyrrelse fået den til at forlade sine danske terræner. Tranen er formentlig blevet skudt og spist, ligesom det skete med for eksempel grågåsen og knopsvanen, der blev næsten udryddet som danske ynglefugle i løbet af få årtier fra midten af 1800-tallet.

Færre landboere, mere fred og føde

Det danske landskab var i 1800-tallet så hårdt udnyttet, at den sky trane havde svært ved at finde fred og ro til sin rede. Der var mange folk på landet og færdsel overalt i terrænet. Græssende husdyr skabte åbne biotoper uden ly for den sky fugl til at skjule sin rede. At næsten alle mennesker på landet på den tid fik haglbøsser gjorde livet ekstra svært for mange større fugle, der ganske enkelt blev skudt og spist ud af Danmark.

I dag er tiden en anden. Udviklingen i landbruget har på flere måder været en fordel for tranen. Flere mennesker er flyttet til byen, og der græsser ikke længere husdyr overalt i terrænet.

Affolkningen på landet har givet tranen flere rolige og tilgroede skjulesteder, hvor den kan bygge rede. Desuden er fuglenes føde blevet rigeligere, fordi industrilandbruget i stor stil dyrker foderafgrøder som majs og korn, der er blandt tranens livretter. De store fugle æder mange levninger efter høsten.

I det hele taget er tranen ikke nogen kostforagter. Den æder både vegetarisk og animalsk føde som mus, padder og fugleunger.

Fri for farer og spild af kræfter

Klimaændringer i retning af mildere vintre og den øgede andel af grønne vintermarker har fået flere og flere skandinaviske traner til at droppe et langt og ofte farefuldt træk mod vinterkvarterer i Spanien. De senere år har der været adskillige eksempler på flokke af traner, der er blevet vinteren over i Nordvesteuropa heriblandt Danmark.

Fordelen ved at droppe trækket er, at fuglene befinder sig tættere på deres ynglepladser, når foråret kommer. De er klar til at etablere sig, straks foråret blæser milde vinde over landet

”Vi har de senere årtier lært tranen at kende fra nye vinkler. For eksempel kræver den på ingen måde mennesketomme ødemarker og store vidder for at kunne yngle. Vi har fundet den ynglende i små moser og mergelgrave. Og der er eksempler på ynglepar med rede tæt på trafikerede veje. Vi har næppe set den danske tranebestand toppe endnu”, siger Sten Nielsen.

Her yngler tranen ifølge DOF's Atlas III. De grønne pile viser områder med ynglende trane i dag i forhold til Atlas II for 22 år siden, hvor traner kun ynglede i områderne med de gule og røde pletter/pile. De gule viser områder, hvor der både ynglede traner i 1996 og i 2017.

Kortet så sådan ud i efter Atlas II i 1996, hvor der stort set var tranetomt i Danmark.

Yderligere oplysninger:

Sten Nielsen
DOF’s artskoordinator for trane
25 53 23 57

Thomas Vikstrøm,
Biolog i DOF
Tlf. 33 28 38 22