Ny fuglerig sø til vandfugle efter 256 års tørlægning

fredag 13. april 2018
I 1760’erne var Birkesø i Lille Vildmose en del af Danmarkshistoriens første landvindingsprojekt. For fire måneder siden blev mosevandet på ny sluppet løs over landbrugsjorden. Og nu er den 130 hektar store, lavvandede sø forårsklar til en ny epoke som en af landets fuglerigeste søer.
Af Jan Skriver
Klyde fanger fisk WEB
Klyde fanger fisk. Forhåbentlig kommer der mange ynglepar i den nyetablerede sø i det nordjyske. Foto: Jan Skriver
 

Klyderne er klar, og strandskaderne tripper for at etablere sig. I nabolaget trompeterer tranerne en fanfare for foråret, mens grågæssene gør klar til at bygge rede på de endnu nøgne fugleøer i søen, hvor svømmeænder i flokkevis har indfundet sig i læsiderne.

Også hættemågerne har taget forårshatten på, og er landet for at tjekke om alt er, som det skal være før en indflytning i et større mågekollektiv.

Og så pludselig ankommer en havørn for at jage og tage for sig af den nye fuglerigdom.

Vi er ved Birkesø i hjertet af Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose i Østhimmerland.

I december 2017 blev søen officielt indviet, da afvandingskanalen blev lukket, så vandet fra den nærliggende Tofte Sø og Tofte Mose kunne stige op og fylde den søbund, der siden 1762 har været tørlagt og brugt til landbrugsformål.

Knap to måneder senere var den 130 hektar store, fladvandede Birkesø fyldt med vand, og nu byder vandfladen og tre fugleøer sig til som yngleplads, spisekammer og jagtmark for første gang i 256 år.

Birkeso med fugleo
Op imod 10.000 vandfugle har de senere måneder brugt Birkesø som rasteplads. Lappedykkere, vadefugle, ænder, gæs og traner vil bygge rede i Birkesø og dens nabolag, og havørne vil jage dem. Foto: Jan Skriver
 

Pionérer på de nøgne øer

”De første indbyggere på fugleøerne, der netop nu fremstår nøgne og stenede, vil sikkert være stor præstekrave, vibe, strandskade og klyde. Men i takt med at der kommer vegetation, vil vi få et bredt udsnit af ynglefugle på øerne og langs søens bredder”, siger ornitologen Thorkild Lund, der er tidligere naturvejleder i Lille Vildmose gennem fire årtier. Desuden er han tidligere formand for DOF Nordjylland.

”Det er velkendt, at nyetablerede søer i deres første år huser et rigt fugleliv, hvorefter livet stabiliserer sig på et lavere niveau. Forhåbentlig vil der allerede dette forår etablere sig en koloni af hættemåger, som vil tiltrække lappedykkere og ænder, fordi mågerne fungerer som vagtværn. Med lidt held får vi tinksmeden tilbage som ynglefugl, og sjældne arter som skestork og sølvhejre vil få optimale muligheder for at søge føde i den ny sø. Det er næppe urealistisk, at skestorken kan begynde at yngle på en af øerne”, siger Thorkild Lund.

Birkeso Lille Vildmose juni 2017 et halvt ar for vandet kom tilbage
Tidligere så området sådan ud. Foto: Jan Skriver
 

27 år fra idé til virkelighed

Den tidligere DOF-formand har fulgt søslaget i Lille Vildmose på tæt hold, og som fortaler for Birkesøs genskabelse var han i 1991 med til det første møde, hvor søen var på dagsordenen.

”Dengang hed det sig, at Birkesø ville blive genskabt i løbet af nogle få år. Der skulle altså komme til at gå et kvart århundrede, før det skete. Men nu er den her. Og det har faktisk været en kæmpeoverraskelse, så hurtigt søen har taget sit gamle terræn i besiddelse og er blevet en magnet for fugleflokke. Der har været dage de seneste par måneder, hvor op imod 10.000 fugle har skabt liv i søen. Sangsvaner, pibesvaner, canadagæs, grågæs, bramgæs og blisgæs satte i årets første måneder deres store præg på søen. Nu er det så ynglefuglenes tur”, siger Thorkild Lund.

En sø født af regnvand

Birkesø er ikke som de fleste andre større danske søer født af vand fra åer, bække og grundvand. Birkesøs vand stammer især fra nedbøren, som højmosen i Lille Vildmose i kraft af sit flere meter tykke lag af spagnummosser holder på som en vandfyldt svamp. Det er overskudsvand fra højmosen Tofte Mose, der nu har givet Birkesø livet tilbage.

”Det har været fantastisk at opleve, så hurtigt et varieret fugleliv har kvitteret for genskabelsen af Birkesø. Der gik ikke mange uger fra indvielsen, så lå der store flokke af vandfugle i søen”, siger Peter Hahn, der er biolog i Naturstyrelsen Himmerland.

Han er projektleder i det EU LIFE-projekt, som har været med til at bane søvejen for Birkesø. Den rigelige regn i december og januar var med til at fylde søen på rekordtid, så tusindtallige flokke af overvintrende svaner og gæs kunne bruge Birkesø som sovested i sikkerhed for rovdyr.

birkeso Officiel indvielse af Birkeso i december 2017 vandet fra Tofte So lober ind i Birkeso
I december 2017 blev vandet lukket ind på den tørre søbund af græs. I dag ligger 130 hektar lavvandet sø klar til ynglefuglene. Foto: Jan Skriver
 

Ørne vil jage ynglefugle

”Vi er nu spændte på, hvordan livet i søen vil udvikle sig. Birkesø er en brunvandet sø med humusholdigt vand, så en sø med klart vand bliver der ikke tale om. Til gengæld er der redt op til mange forskellige fuglearter i og omkring søen, hvis største dybde kun er cirka to meter. Søbredden er varieret med sjapvand, græsflader og birkeskov helt ned til vandfladen. Og de tre øer, som skal give ynglefugle større sikkerhed mod ræve, mårhunde og mink, venter vi os meget af. De kommende uger er der forhåbentlig indflytning af fugle, der i Danmark har fåtallige bestande. Det er arter som klyde, havterne og fjordterne”, siger Peter Hahn.

Både kongeørn og havørn yngler i nabolaget af Birkesø, så de store rovfugle vil formentlig få søen som daglig jagtmark.

Og det naturinteresserede publikum vil få optimale muligheder for at overskue fuglerigdommen og de dramaer, der følger med, fra en p-plads og en pavillon på søbredden.

Nye søer sættes under lup

De næste tre år vil forskere fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet følge naturudviklingen i Birkesø.

Søen i Lille Vildmose er en af 30 genskabte danske søer, som er med i forskningsprojektet ”Miljøtilstand og biodiversitet i nye søer”.

Hvad vil der ske med den pulje af næringsstoffer, som måske fortsat ligger på søens bund, selv om der ikke er gødsket i området i mere end 10 år?

Og hvordan vil vandplanter, fisk og fugle indvandre og udvikle sig de kommende år?

Det er blandt spørgsmålene, hvis svar blæser over søen, der kom tilbage efter en af de længste pauser en dansk sø hidtil har taget fra sin sande natur.

Yderligere oplysninger:

Thorkild Lund, tidl. formand for DOF Nordjylland
Mobil: 51 26 36 79

Peter Hahn, biolog, Naturstyrelsen Himmerland
Mobil: 41 31 85 75

VIDEO: Klyder i forårshumør bygger rede


Optagelser og video: Uffe Rasmussen