GPS-havørnen Elna døde af fugleinfluenza

torsdag 8. marts 2018
En af de to unge havørne, der i 2017 som de første i Danmark fik sat GPS-sendere på ryggen, er fundet død af den meget smitsomme fugleinfluenza H5N6. Fundet giver forskerne ny viden om unge havørnes færden, men det skaber samtidig nervøsitet for nye udbrud af fugleinfluenza i Danmark.
Af Jan Skriver
Elnas sidste 14 dage
Elnas rute de sidste 14 dage af dens levetid målt af den påsatte GPS-sender.
 

Lørdag 10. februar døde havørnen Elna, der var den ene af Danmarks to første havørne med GPS-sendere. Det skete i en skov øst for Slagelse, hvor man i kraft af GPS-signalet let kunne finde den døde ørn og bringe den til obduktion hos DTU Veterinærinstituttet.

Veterinærernes analyser har nu afsløret, at ørnen døde af den type fugleinfluenza, der hedder H5N6.

Den er højpatogen og minder om den type fugleinfluenza H5N8, som hærgede Danmark i 2016-2017 med en lang række udbrud.

- Det er et stort tab for projektet med GPS-mærkning af unge havørne, at Elna er død, men når det er sagt, nåede hun at give os en lang række informationer, der var nye for os. Den døde GPS-havørn har bidraget med ny viden til Fødevarestyrelsen og veterinærerne, som holder øje med fugleinfluenzaen i Danmark. I kraft af Elna ved man nu, at ørnen er blevet smittet på Sjælland. Vi kan nemlig med sikkerhed sige, at GPS-havørnen ikke har været udenfor Sjælland på noget tidspunkt. Og vi har informeret Fødevarestyrelsen om hele Elnas bevægelsesmønster, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og primus motor i foreningens arbejde med GPS-ørnene.

Havørne blev på hjemmebanen

GPS-mærkningen af de unge danske havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder i ørneforskningen.

- Ud fra Elnas bevægelsesmønster de sidste dage inden ørnens død var en virussygdom vores største mistanke, så på den led er resultatet af veterinærernes obduktion ikke overraskende. Til gengæld kan det overraske, at begge GPS-ørne kun har taget korte flyveture og holdt sig på Sjælland. Jeg havde nok forventet, at ørnene enten ville trække mod syd og måske overvintre i Nordtyskland eller i det mindste bevæge sig mere rundt i deres første leveår, siger Anders Tøttrup.

- Det har også undret og overrasket os, at Elna endte sine dage midt inde i et stort skovområde meget langt fra en større vandflade. Vi troede først, at ørnen havde fundet et ådsel i den skovlysning, hvor den sad stille, men det viste sig desværre, at der var en mere alvorlig baggrund for dens inaktivitet, supplerer Daniel Palm Eskildsen.

Nye GPS-ørne på vingerne i år

Selv om den unge GPS-havørn generelt har haft en tilbøjelighed til at være stationær og ikke synderligt rejselysten, nåede Elna at sætte en personlig rekord i flyvning over åbent vand kort før dens død.

Her fløj den unge havørn fra spidsen af Knudshoved Odde over Karrebæksminde Bugt til Glænø vest for Næstved. Det er en distance på mindst 15 kilometer.

- Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv. Viden fra GPS-projektet har mange anvendelsesmuligheder. Nu ser vi på denne sørgelige baggrund, at vi pludselig har data, som direkte kan bruges til opbygning af viden om fugleinfluenza i vilde fugle. Der vil sandsynligvis opstå flere af sådanne eksempler hen ad vejen i projektet, hvis hovedformål er at forstå havørnens valg af levested og dens måde at sprede sig i landskabet og besætte nye territorier på, siger Anders Tøttrup.

Ingen grund til alarm endnu

I Fødevarestyrelsen og hos DTU Veterinærinstituttet er man ekstra opmærksom på fugleinfluenzaen efter fundet af den døde havørn.

På sin hjemmeside oplyser Fødevarestyrelsen, at der ikke på nuværende tidspunkt er skærpede krav til hold af fugle og fjerkræ.

Men hvis der bliver fundet fugleinfluenza i flere døde fugle i naturen, vil styrelsen igen overveje, om der er behov for skærpede krav for at forhindre smitte til besætningerne.

Endnu er der ingen grund til at ringe voldsomt med alarmklokkerne på grund af fundet af fugleinfluenza H5N6, som ikke er farlig for mennesker, men som er en trussel mod fjerkræproduktionen, siger Lars Erik Larsen, der er professor på DTU Veterinærinstituttet.

- Vi forholder os afventende, for det er uforudsigeligt, hvordan fugleinfluenzaen vil udvikle sig. Det kan gå begge veje. Vi ved dog nu, at fugleinfluenza H5N6 med stor sandsynlighed cirkulerer blandt vilde fugle i Europa. Der er for eksempel påvist tilfælde i England, Irland, Sverige og Holland, siger Lars Erik Larsen, der oplyser, at den højpatogene type H5N6 har en meget kort inkubationstid.

Fra en havørn bliver smittet, til den dør på grund af virussygdommen, kan der gå bare omkring et døgn.

Professoren hos DTU Veterinærinstituttet opfordrer folk til at holde et vågent øje med døde fugle, særligt vandfugle og rovfugle, den kommende tid.

- Snart vil trækket af musvåger og en række andre rovfugle indfinde sig sydfra i Danmark. Her er der grund til at være ekstra opmærksom på dødfundne rovfugle. Vi ved fra tidligere udbrud, at fugleinfluenzaen særligt florerer blandt vandfugle og rovfugle, siger Lars Erik Larsen.

Yderligere oplysninger:

Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF 33 28 38 50

Anders Tøttrup, lektor,
Center for Macroecology, Evolution and Climate,
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 88

Lars Erik Larsen, professor, DTU Veterinærinstituttet
Tlf. 35 88 62 74