DOF-formand: Dårlig naturbeskyttelse i 2017 set fra fuglenes synspunkt

onsdag 29. november 2017
Heller ikke i 2017 fik Danmark en national strategi for biodiversitet, og først på året smed naturens minister, Esben Lunde Larsen, håndklædet i ringen og proklamerede, at vi ikke når at stoppe tilbagegangen inden 2020. Men hvad vil man så gøre?
Af Egon Østergaard, formand for DOF

Ministeren får uden tvivl ret i, at Danmark og en række andre lande endnu en gang i 2020 kommer til at sidde og kikke ned i bordet med røde ører, når indsatsen for at stoppe naturens afvikling skal evalueres ved højbordet. Ligesom i 2010 vil miljøministrene i 2020 med en håndevending kunne udskyde målene endnu 10 år, og vupti er problemet langt væk for politikerne en tid! 

Det er ikke fordi, der har manglet viden om, hvad der bør gøres. Flere udvalg og kommissioner har de senere år analyseret årsagerne til naturens ringe tilstand og fremlagt forslag til, hvad der bør gøres. Det er den politiske vilje, der har manglet, og det på trods af, at flere undersøgelser viser, at befolkningen bakker op om naturbeskyttelsen.
På trods heraf er der et par lyspunkter i året, der nu snart lukker ned. Det ene er, at arbejdet med at tilvejebringe forslag til konkrete udpegninger af 133 km2 mere urørt skov i statens skove efter sigende skrider fremad og kan offentliggøres inden længe.

En del gamle og naturmæssigt værdifulde træer blev desværre fældet i skovene i 2017 som forberedelse til den nye status. På trods af dette paradoks bliver det godt at se de første skridt mod mere naturlige skove på statens arealer, når forslagene ser dagens lys. Lad os få meget mere urørt skov i årene, der kommer. Staten bør vise vejen her for de private skovejere, der også vil prioritere biodiversiteten, og guleroden bør være stor, så også de naturmæssigt mest værdifulde private skove kan udvikles i en mere naturnær retning.

Da regeringen målsatte sit natur-fokus på primært statens skove, ”glemte” den desværre indsatsen i det åbne land, både på den dyrkede flade og på den natur, der trods alt stadig findes uden for skovene, byerne og det dyrkede land.

Naturen i det åbne land fik en dårligere beskyttelse i 2017, end den har fortjent, for vi må ikke opgive kravet om, at der også skal være plads til dyreliv i agerlandet og naturkvalitet i de lysåbne naturtyper. Det gælder også de små oaser i dyrkningsfladen, selvom det ikke tilgodeser ret mange truede og sjældne arter.

Regeringen arbejder på begrebet erstatningsnatur, hvor fx små naturbeskyttede moser, overdrev og enge kan ødelægges og veksles til udlægning af arealer andre steder, hvor det passer landmanden bedre. Det vil medføre et endnu mere monotont landskab og ”delete” af natur. I samme boldgade var vedtagelsen af landmandens ret til permanent genopdyrkning af arealer, der i en lang årrække ikke har været dyrket, og hvor der derfor har udviklet sig levesteder for planter og dyr.

Hertil kommer regeringens konkrete udkast til at reducere Danmarks vigtigste naturarealer, Natura 2000-områderne. Flere arealer reduceres betragteligt, og resultatet er, at 280 km2 af disse områder ”afbeskyttes”, i stedet for at områdernes naturpotentiale udnyttes.

I efteråret var der lidt lys i mørket, da regeringen i Finanslov 2018 valgte at ”prioritere 80 mio. kr. over de næste fire år til konkrete indsatser, som blandt andet skal beskytte ferske enge og overdrev”.

Miljø- og fødevareministeren har nu inviteret til en drøftelse om brugen af disse midler, og Miljøstyrelsen har i november offentliggjort en sammenfatning i 8 punkter af behovene på naturområdet. Det bliver ikke svært at få afløb for pengene. For den lysåbne natur nævnes fx mangel på plads og sammenhæng, tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og afvanding af fugtige områder.

DOF foreslår, at de 80 mio. kr. bruges på topprioriterede engområder for truede engfugle, helårsgræsning og monitering af effekten på statens lysåbne naturarealer samt opkøb af marskarealer i Tøndermarsken, hvor der er hårdt brug for en naturfremmende indsats.

Et redskab, som man passende kan tage i brug til dette og til øvrige naturtiltag, er en ændring af den danske fortolkning af EU’s landbrugstilskud, så midlerne i langt højere grad kan bruges på at forbedre naturen. Desuden er jordfordeling et oplagt redskab, og Det Grønne Danmarkskort bør være en klar ramme.

Der er brug for en ekstra pakke under juletræet, for Naturpakken er for lille.

Teksten har været bragt som debatindlæg på altinget.dk 29.11