Papegøjer nordfra på vej mod Danmark

tirsdag 14. november 2017 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den buttede finke, krognæbbet, bliver kaldt Nordens papegøje. De kommende uger spås at byde på gode chancer for at få nærkontakt med et krognæb, for en invasion er i gang i Sverige og nærmer sig Danmark med første sandsynlige landkending omkring Skagen.
Af Jan Skriver
Krognaeb midt i maden ronnebaer foto Jan Skriver
Krognæb elsker bær og kan derfor ses i bærbuske, tit helt tæt på. Foto: Jan Skriver


Adskillige sjældne krognæb er den seneste uge set på træk i Skagen. Observationerne sker i slipstrømmen af de senere ugers mange iagttagelser og store antal af de buttede finker i Nordsverige.

Det får de feltornitologiske jungletrommer til at lyde, for hvis vejret og krognæbbene ellers vil, er der formentlig udsigt til en større invasion af disse spektakulære finker i Danmark.

- Hvis de kommende uger byder på højtryksvejr og rolige vindforhold, som dagtrækkende finker ynder, er det bestemt realistisk, at rigtig mange krognæb vil trække mod Danmark. Allerede 27. oktober blev der noteret flere end 500 krognæb nær Umeå i Nordsverige. Også sydpå ved de store svenske søer Vänern og Vättern er arten set, ligesom Lista Fuglestation i det sydligste Norge har haft flere observationer af krognæb. Tallet fra Nordsverige antyder, at der kan være større trækbevægelser og en invasion mod syd i vente, men meget afhænger af de rette vejrmæssige omstændigheder resten af november, siger Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation, som drives af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).  

Flink finke fra fjerne egne

Når det regner med krognæb i regionerne nord og øst for os, er der erfaringsmæssigt gode chancer for, at det vil dryppe på Danmark, dog med langt de fleste dryp omkring nationens nordligste byer og de østvendte kyster.

Skagen er traditionelt i særklasse den bedste danske lokalitet for krognæb, der statistisk set oftest optræder i perioden mellem 10. og 20. november. 

Det er karakteristisk, at krognæb er så ekstremt tillidsfulde, at de næsten kan virke ”underlige”.

Engang havde arten ry for at være en dum fugl, fordi den bare blev siddende, selv om mennesker kom så tæt på den, at de næsten kunne røre den.

Krognæb er dog næppe dummere end bogfinker, de er bare fyldt med en næsten grænseløs tillid til deres omverden.

I vinteren 2004/2005 indtraf dette århundredes første invasion af krognæb i Danmark. Skagen og Frederikshavn glimrede dengang med adskillige krognæb. Blandt andet holdt 5-6 krognæb til i rønnebærtræer i villakvarterer i Frederikshavn i flere uger midt på vinteren.

I 2012 kom så en invasion, der bød på ekstraordinært store antal af krognæb i Danmark. Alene i Nordjylland blev der set flere end 150 individer, og på landsplan blev der formentlig set flere end 200 krognæb.

Tjek bærbuske for krognæb

- Der er god grund til at spejde efter krognæb i byerne, hvor der for eksempel er alléer med rønnebærtræer eller andre bærbuske. Måske sidder der krognæb i den lokale park eller i en have, siger Simon S. Christiansen.

Invasionerne af krognæb og deres forløb er generelt uforudsigelige. Men det er ganske vist, at november er den klassiske måned, når vi taler om iagttagelser af krognæb i Danmark.

Det er ikke kulde højt mod nord, der sender krognæb på træk. Fuglene, der normalt er standfugle, forlader udelukkende deres faste leveområder, fordi de mangler føde.

Krognæb lever af bær og knopper i Nordskandinaviens og Ruslands tajga, de vidtstrakte nåleskove, hvor de yngler. Når de ankommer til Danmark, slår de sig stort set altid på rønnebær.

Følg med i DOFbasen, hvor og hvornår fuglekiggere ser krognæb

Yderligere oplysninger:

Simon S. Christiansen, leder af Skagen Fuglestation under DOF,  40 21 73 14

Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 00