Svaler ændrer adfærd i en trådløs tidsalder

torsdag 7. september 2017
De fleste af Danmarks mindre luftledninger er siden årtusindskiftet blevet lagt som kabler i jorden. Derfor må svalerne mange steder rykke fra et overblik i første sals højde til stueetagens mere jordnære elhegn, hvis de vil hvile sig med tråde mellem tæerne. Men for fuglelivet som helhed er det en klar gevinst.
af Jan Skriver

 Svaler pa luftledninger der snart skal vaek WEB

Svaler på ledning er et særsyn. Godt for fuglelivet som helhed, at luftledninger graves ned, mener DOF. Foto: Jan Skriver

Engang kunne sværme af svaler sidde højt hævet på tråde i terrænet, og på afstand lignede de noder til en af efterårets melankolske melodier.

Men dét syn er de fleste steder en saga blot, for nu om dage er der langt mellem luftens siddepladser på ledninger med lavspænding.

Mere end 95 procent af de danske elnetselskabers mindre strømførende ledninger ligger i dag i jorden i form af cirka 165.000 kilometer kabler, og snart vil de sidste af de mindre luftledninger blive gravet ned.

- Vi mister en bekvem mulighed for at få spektakulære nærkontakter med svaler, der flokkes og raster mellem deres flyvninger på jagt efter insekter, men for fuglelivet som helhed er det en klar gevinst, at Danmarks mindre luftledninger er blevet konverteret til kabler. For på den konto kan vi undgå kollisioner mellem ledninger og fugle. Svalerne kan uden problemer finde alternative muligheder til luftledningerne, når de vil finde hvilesteder mellem deres flyvninger, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som ærgrer sig over, at turen mod kabellægning ikke er kommet til de større højspændingsledninger.

- Der var lagt planer for også at få kabellagt store strækninger med højspændingsledninger, men de blev skrinlagt, da CO2-afgiften blev droppet. Derfor kræver de store luftledninger fortsat mange fugleliv på grund af kollisioner, siger biologen.

LÆS OGSÅ: Svanedøden i elledninger ved Dybsø Fjord skal stoppes

Fra første sal til stueetagen

Hvor svalerne i årtier har benyttet sig af de mindre luftledninger, hvis tråde sad i første sals højde, må de i stedet rykke ned i stueetagen, hvis de vil hvile på tråde.Her må de tage til takke med de meterlave elhegn, som fortsat findes i rigt mål i mange landsdele omkring marker med græssende dyr.

Der er dog endnu én lokalitet, hvor svalerne fortsat kan sætte sig til rette med ”gammeldags” overblik og tråd mellem tæerne.

På Nyord ved Møn, hvor Fugleværnsfonden ejer 186 hektar af fuglereservatet Nyord Enge, er der bevaret en lille flig af tidligere tiders synlige og langstrakte ledningsnet.

- Vi har sat 15-20 meter luftledninger i gammeldags stil op mellem to bygninger på Naturstyrelsens Naturcenter Hyllevang, hvor besøgende har mulighed for at opleve svalerne, mens de har udsigt til engene. Ledningerne er sat op som et lille, lillebitte led i det EU INTERREG-projekt, der hed Baltic Flyway, hvor Danmark og Tyskland i 2010-2013 gjorde en indsats for vores del af Østersø-trækruterne for regionens trækfugle”, siger Søren Ring, der er biolog i Fugleværnsfonden.”Der er et element af kulturhistorie i at bevare nogle meter luftledninger, og fuglene er yderst flittige brugere af ledningerne. Jeg er dog ikke bekymret på svalernes vegne, fordi luftens ledninger er væk næsten alle steder i Danmark. Fuglene må i stedet så at sige vende tilbage til deres rødder og opsøge naturlige rastepladser som for eksempel rørskove. I forbindelse med naturlige rastepladser kan folk hjælpe svalerne ved at lade udgåede træer stå. Gamle træer med nøgne grene er perfekte til rastende flokke af svaler, siger biologen.

En orkan banede kabelvejen

Elselskabernes strategi med at lægge landets mindre luftledninger i distributionsnettet som kabler tog sit afsæt på en ganske særlig dato. 3. december 1999 gik en orkan over landet, og den væltede masser af træer, der kappede en lang række luftledninger over, særligt i den sydlige del af Danmark. På et tidspunkt var 440.000 husstande uden strøm, og mange elkunder måtte vente i flere dage efter orkanen på at få strøm. Med kabellægningerne er forsyningssikkerheden for elforbrugerne blevet større. At svalerne så er blevet trådløse er en sideeffekt, som næppe har været med i elselskabernes planlægning.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog. Tlf. 21 24 22 75
Søren Ring, biolog i Fugleværnsfonden. Tlf. 33 28 38 17