Verdens største terne er i fremgang som dansk ynglefugl

tirsdag 15. august 2017
Med Saltholm i Øresund som kerneområde er den sølvmågestore mesterfisker, rovternen, ved at kolonisere flere danske småøer. Den sjældne terne har været i kraftig tilbagegang i sine nordeuropæiske yngleområder i Østersøregionen, men den vinder frem i beskedne antal i kystnaturen i den østlige del af Danmark. Nu håber Dansk Ornitologisk Forening (DOF), at rovternen vil sprede sig vestpå til Vadehavet, hvor den indtil begyndelsen af 1900-tallet ynglede i stort antal. Se en video med en fiskende rovterne nederst.
af Jan Skriver

Rovterne varsler foto Henrik Haaning Nielsen

Rovternen er på størrelse med sølvmåge og den største alle terner. Foto: Henrik Haaning Nielsen

I de senere uger er der set rovterner mange steder i Danmark, og i Køge Bugt-området er der ligefrem noteret en flok på 23 rovterner, der i august har rastet på Ølsemagle Revle efter fisketogter i bugten.

De senere år har rovternen, der er den største og mest kraftfulde af verdens 45 arter af terner, fået sit gennembrud i nyere tid på den danske naturscene.

Og den spektakulære mesterfisker med det knaldrøde og dolkformede kæmpenæb ventes at tage et stigende antal danske lokaliteter i brug som ynglesteder de kommende år.

- Det lader til, at rovternen er kommet tilbage for at blive og brede sig fra Øresund og den østlige del af Sjælland længere mod vest. Vi nærmer os en situation, hvor en halv snes lokaliteter har huset ynglende rovterner de senere år. De har dog ikke alle været benyttet hvert år, siger ornitologen Mikkel Willemoes, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte artscaretaker for rovternen. Det vil sige, at han sammen med andre frivillige fuglekiggere holder et særligt vågent øje med udviklingen i den danske bestand af den sjældne terne.

Godt nyt fra østfronten

Efter 90 års fravær som en fast dansk ynglefugl blev rovternen i sommeren 2008 på ny fundet ynglende i Danmark, da et enkelt par blev observeret på Saltholm i Øresund. Det blev dengang betegnet som en sensation.

Siden er antallet af ynglepar og ynglelokaliteter vokset markant. For eksempel er der de senere år fundet ynglende rovterner i Roskilde Fjord og ved Møn, Lolland, Sydfyn og Langeland.

- Det var ikke nogen engangsforeteelse eller tilfældighed, at rovternen for knap 10 år siden blev fundet ynglende på Saltholm, hvor der i dag tilsyneladende er en lille koloni af arten. Rovternen er formentlig langsomt ved at brede sig fra øst mod vest, og det er næppe urealistisk, at den vil bosætte sig for eksempel i Vadehavet, der byder på gode livsbetingelser for arten. Også den genskabte Filsø i Sydvestjylland er et realistisk bud på en potentiel ynglelokalitet, hvis den spreder sig mod vest, siger Mikkel Willemoes.

Indtil 1918 ynglede helt op til 300-400 par rovterner i den dansk-tyske del af Vadehavet. Samsø med Stavns Fjord som centrum har ligeledes potentiale som ynglelokalitet, ligesom en række øer i Kattegat er mulige yngleområder for rovternen med Hesselø, Tunø, Nordre Rønner ved Læsø og Hirsholmene som de mest oplagte lokaliteter. Her har rovternen tidligere været fast beboer i kystnaturen.

Da flere rovterner ofte yngler sent på sæsonen, enten fordi fuglene har lagt om, eller er ankommet sent fra vinterkvartererne, opfordrer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) til fred og ro på ynglelokaliteterne indtil 15. august.

Farer både ude og hjemme

- I Sverige og Finland gik rovternen markant tilbage for nogle årtier siden. Visse steder blev bestanden mere end halveret. I dag ser tilbagegangen ud til at være aftaget, og de reducerede bestande er mere stabile”, siger Mikkel Willemoes.”Formentlig var der tale om en række faktorer, som fik rovternen til at gå ned i antal. Dels var der i 1970’erne og 80’erne kraftige og langvarige tørkeperioder i artens vigtigste overvintringsområder i Niger-deltaget i Mali i Afrika. Også miljøgifte som DDT, som fuglene kom i berøring med i vinterkvartererne, har været mistænkt som en mulig faktor for en dårlig ynglesucces, hvilket man for eksempel også har set hos baltisk sildemåge, siger Mikkel Willemoes.

- I yngleområderne ved Østersøen har bestanden af rovterner været negativt påvirket af prædation fra især mink, men også fra havørne. Der har fra de senere år været eksempler på, at enkelte havørne har specialisereret sig i at snuppe rovterne-unger, siger artscaretakeren.

Kig efter himlens røde dolk

Efter yngletiden er rovternen kendt for at opsøge særligt gæstfri vandområder, hvor den kan fiske og raste, inden trækket går mod Vestafrika syd for Sahara og til Centralafrika, hvor de fleste nordeuropæiske rovterner holder vinter.

Rovternen bliver for eksempel i juli og august set oftere og oftere på flere lokaliteter i Københavnsområdet. Utterslev Mose, Gentofte Sø, Damhussøen og Klydesøen på Vestamager er nogle af de lokaliteter, hvor man i sensommeren kan være heldig at opleve rovternen.

I Jylland er Tipperne ved Ringkøbing Fjord, Vejlerne i Nordvestjylland, Filsø og flere steder i Vadehavsregionen regelmæssige lokaliteter for observationer af rovterner i august.

Den elegante terne, der er let at kende på sit dolkformede og knaldrøde næb, kan med lidt held ses styrtdykke efter fisk på helt op til 25-30 centimeters længde.

VIDEO: Rovterne fisker få kilometer fra Rådhuspladsen i København

Her er rovterne set i år. Klik på kortet for en liste over stederne. Kortet er baseret på aktive fuglekiggeres observationer af rovterne i år indtastet i DOFbasen.

rovterne kort2017
Yderligere oplysninger:

Mikkel Willemoes, DOF’s artscaretaker for rovterne 28 70 59 43

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 33 28 38 00