Baggrund: Sølvhejren - fra fjer i fin hat til flere fugle i Danmark

torsdag 1. juni 2017
Et skift i hattemode blev redningen for den elegante sølvhejre, som engang var ved at forsvinde fra Europa, fordi dens hvide fjer var i høj kurs som hovedprydelse på kvinder. I dag smykker kun få mennesker sig med lånte fjer, og sølvhejren breder sig i mange lande mod nord.
Jan Skriver

Sølvhejre haaning

Sølvhejrens næb er mørkt i yngleperioden, men gult resten af året. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Når moden blandt mennesker skifter, kan det undertiden mærkes i naturen og aflæses i fuglefaunaen. Det er sølvhejren et eksempel på.

For omkring 100 år siden balancerede denne spektakulære ædle hejre på randen af udryddelse i Europa, fordi den overalt blev efterstræbt på grund af sine dekorative fjer. Ædelhejrernes lange snehvide fjer blev blandt andet brugt som pynt på damehatte.

I dag er moden skiftet. Tiden er en anden. Færre smykker sig med lånte fjer, og sølvhejren er for længst blevet fredet.

Overalt i den danske natur kan det ses, at den store hvide hejre kvitterer for den moderne tidsalders større naturforståelse og respekt for ynglende fugle og deres private fjerdragter.

De senere årtier er antallet af observerede sølvhejrer i vores del af verden på det nærmeste eksploderet.

Efter år 2000 er sølvhejren blevet en årlig og regelmæssig gæst i vores natur, hvor den tidligere var yderst sjælden og sporadisk i sin optræden. Og i 2014 ynglede arten første gang i den danske natur.

De små lokaliteters hejre

Det er karakteristisk for sølvhejren, at den ofte bliver set på beskedne og i feltornitologisk sammenhæng mere eller mindre ukendte lokaliteter. Et næsten tilgroet vandhul, en lille mose eller en sø kan friste en sølvhejre til at slå sig ned en tid.

Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, DOFbasen, fortæller med al tydelighed om sølvhejrens ekspansion mod nordvest de senere år.

I 2003 blev der til DOFbasen indrapporteret 115 observationer af sølvhejrer landet over.

Det tal voksede til 435 observationer i 2006, før der kom store år i 2008 og 2009 med hhv. 690 og 640 nationale observationer.

Så kom en hård vinter og et koldt forår, der efterfølgende resulterede i færre observationer af sølvhejrer.

Men i 2012 blev der indtastet en ny rekord på 1.249 observationer af danske sølvhejrer i DOFbasen.

Fra 2014 og frem til 2017 fortsatte antallet af sølvhejreobservationer med at vokse. I 2014 blev der indtastet 1.892 observationer af sølvhejre i DOFbasen. Året efter steg tallet til 2.585 observationer.

Og i 2016 slog antallet af danske observationer af sølvhejre alle hidtidige rekorder, da 4.261 observationer blev tastet ind i databasen.

Sølvhejre Kattegatkysten JS

Sølvhejre lyser godt op i landskabet. Foto: Jan Skriver

De fleste ses i Vadehavet

Der er i Danmark en klar overvægt af sølvhejrer i Vadehavsregionen og nordpå langs Vestkysten med Tipperne og Skjern Ådalen som gæstfri lokaliteter.

De fleste sølvhejrer i Danmark bliver set fra september til december med oktober og november som topmåneder.

Herfra stammer de største danske koncentrationer af sølvhejrer da også.

23. oktober 2011 blev der for eksempel set 13 sølvhejrer i Fugleværnsfondens reservat Tryggelev Nor på Langeland. Denne forekomst indvarslede en epoke, hvor tocifrede antal af sølvhejrer regelmæssigt kunne ses om efteråret på særligt gæstfri lokaliteter.

28. oktober 2016 satte Rømø-dæmningen dansk rekord med 22 fouragerende sølvhejrer. Dæmningen mellem Rømø og fastlandet er i det hele taget Danmarks mest sikre lokalitet for sølvhejre.

Sølvhejren er ikke en udpræget koloniruger som sin nære slægtning fiskehejren. Den yngler ofte parvist.

Mange steder i Østeuropa og i flere lande omkring Middelhavet er ynglebestanden af sølvhejre vokset markant de seneste årtier.

Sølvhejren yngler i stigende antal i Holland. Arten er ligeledes i fremgang som ynglefugl i Polen, Ungarn og Østrig, der er nogle af de hvide hejrers nærmeste yngleområder set fra en dansk synsvinkel. Også Letland langt mod nord har huset ynglende sølvhejre

I september 2013 blev der aflæst en farveringmærket sølvhejre i Bøtø-reservatet på Sydfalster. Det viste sig, at hejren var blevet ringmærket som redeunge ved en sø i den centrale del af Polen i juni. Kun tre måneder gammel var den polske sølvhejre fløjet 552 kilometer nordpå til Falster.

I Europa har sølvhejren størst fremgang i Holland, Østrig, Ungarn, Rumænien og Ukraine. I lande som Rumænien blev de hvide hejrer ligesom mange andre større fiskeædende fugle voldsomt efterstræbt helt frem til slutningen af 1980’erne.

Men nu er efterstræbelsen stort set hørt op, og bestandene af de fiskende hejrer har kvitteret med fremgang. Kun i Tyrkiet er der noteret tilbagegang for sølvhejren de senere år.

Flere hvide hejrer overvintrer

Tendensen for observationer af sølvhejrer i Danmark bevæger sig ikke alene i retning af et større antal fugle på et stigende antal lokaliteter jævnt fordelt over landet.

Den går også i retning af, at flere og flere sølvhejrer bliver på vores breddegrader om vinteren, medmindre hård frost lukker vandene.

I den milde vinter 2007/2008 blev der set adskillige sølvhejrer flere steder i Danmark.

Og i Polen blev der i januar 2007 talt flere end 400 sølvhejrer. Denne vinterforekomst er med til at fortælle om en fugl, der måske er ved at blive helårsbeboer i naturen mod nord.

Også i Holland holder et stigende antal sølvhejrer vinter. I det flade land med vadehav, marsk og laguner er der de senere år talt flere end 5.000 ikke-ynglende sølvhejrer, og nogle af dem bliver i de nordvesteuropæiske vådområder hele året.

SE VIDEO med sølvhejre: Sølvhejre på jagt

Sølvhejre - Ny dansk ynglefugl fundet på Saltholm