Klippeduen går tilbage i Danmark

torsdag 4. maj 2017
Tamduens stamfader, klippeduen, yngler blandt andet på Møns Klint, Stevns Klint og i en lang række byer med høje bygninger. Men den danske bestand er i tilbagegang. Det viser Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske fuglefauna, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Jan Skriver
Klippedue foto Jan Skriver WEBKlippeduen er stamfader til tamduen, som ses i byer. Foto: Jan Skriver

Er klippeduen ved at få et klip i kortet og på vej til helt at forsvinde som ynglefugl i mange danske byer?

Sådan lyder frit oversat det overordnede spørgsmål om en fugleart, som de fleste danskere har stødt på, men som de færreste måske forbinder med vores vilde natur.

For eksempel huser Københavns Hovedbanegård formentlig landets største forekomst af klippeduer med mindst 25 ynglepar, der blander sig med storbyens tamme duer.

- Klippeduen yngler i Danmark i sin naturlige biotop blandt andet på Møns Klint og Stevns Klint. Høje bygninger kan dog også gøre det ud for klipper og bjerge, så arten har været vidt udbredt i større danske byer, hvor der for eksempel på havneområder er høje, åbne bygninger. Men vi kan konstatere, at klippeduen i dag er forsvundet fra mange af sine tidligere yngleområder i Danmark, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Færre steder duer til duer

Han er med til at samle trådene i Atlas III, der er den hidtil største kortlægning af Danmarks fuglefauna.

Knap 1.400 medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registrerer i fire år frem til foråret 2018 alle landets ynglefugle. Facit kan derpå sammenlignes med situationen i midten af 1990’erne, da Danmarks ynglefugle senest blev talt.

- Klippeduen er registreret i langt færre områder de seneste tre år, end det var tilfældet under tællingerne i 1990’erne. Dengang fandtes klippeduen ynglende i de fleste større danske byer. At tamduens stamform er i tilbagegang skyldes formentlig, at dens ynglemuligheder i mange bygninger af blevet afspærret, fordi den er uønsket i stil med for eksempel alliker i skorstene. Klippeduen har i dag fået sværere ved at finde egnede redesteder i vores storbyer, siger Thomas Vikstrøm.

- Det spiller formentlig også ind, at der nu om dage bliver spildt mindre korn og fødeemner på havneterræner og i byer sammenlignet med tidligere. Mindre føde i form af spildkorn er eksempelvis også en del af baggrunden for, at gråspurven er gået drastisk tilbage som dansk ynglefugl de senere årtier, siger biologen, der opfordrer deltagerne i Atlas III til at holde et vågent øje med ynglende klippeduer de næste måneder.

- I Danmark kan klippeduen stort set yngle året rundt, og den kan findes i alle landskabstyper. Indtil nu har vi meget få aktuelle observationer af klippedue fra Nordøstsjælland og Vestjylland, der tilsyneladende er landsdele, hvor arten er gået meget tilbage siden 1990’erne. Jo flere observatører, der rapporterer deres iagttagelser af klippeduer, desto større vished får vi om artens udbredelse i Danmark i dag  siger Thomas Vikstrøm.klippedue UB 1

Tamdue. Foto: Ulrik Bruun

FAKTA OM KLIPPEDUEN:

  • Kært barn og kær due har mange navne. Klippeduen, der findes forvildet og blandet op med tamduer i mange byer, går i Danmark under navne som rådhusdue, pølsevognsgrib, bydue og tagsneppe.
  • De oprindelige vilde bestande af klippeduer lever i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
  • De britiske Øer og Færøerne huser faste bestande af klippeduer.
  • Norges vestkyst husede i 1800-tallet en bestand af ynglende klippeduer, der forsvandt, da den blev efterstræbt.
  • I dag yngler klippeduen i stort set alle lande i Europa, men den mangler i det nordligste Skandinavien.
  • Klippeduens fjerdragt går igen i mange tamduer/brevduer, der er opdrættet af mennesket.
  • En stor procentdel af tamduerne alias brevduerne i dueslagene ligner deres stamform fra de stejle fjelde og klipper.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22 – mobil: 29 70 02 24

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00