Ny rekord for antal af ynglende havørne i Danmark

fredag 24. marts 2017
I 2016 ynglede 83 par havørne i Danmark, og det er ny rekord, viser ny rapport fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF. Dette forår er mindst fem nye ynglepar kommet til og i 2020 vil den danske ørnebestand have rundet 100 ynglepar, spår DOF’s ørneeksperter.
Jan Skriver

Havørne-parret i DOF’s ØrneTV ruger lige nu på to æg, som alle kan følge med i, mens det sker. Det er femte sæson i træk, det rutinerede par for åben skærm bidrager til den danske bestand af havørne med æg og forhåbentlig flyvefærdige unger.

Parret er landets mest kendte par havørne, men heldigvis har mange andre par også gang i produktionen af æg og unger.

I løbet af bare ti år er den danske ynglebestand af Nordeuropas største rovfugl således mere end fordoblet, så den i 2016 talte 83 ynglepar, der fik 123 unger på vingerne.

Det er ny rekord for antal ynglende par havørne i Danmark, siden fuglen genindvandrede til landet efter at have være udryddet.

Det viser tal fra Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn, der netop har udgivet sin årsrapport for 2016.

Runder 100 par i 2020

Men bestanden er langt fra toppet, og nu spår ørneeksperter, at der i 2020 vil være mindst 100 beboede havørnereder i det danske landskab, der med sin 7.300 kilometer lange kystlinje og mange fjorde og søer er et perfekt landskab for havørnen.

- I år er der fundet fem-seks nye ynglepar i forhold til sidste år, da vi registrerede en ny rekord med 83 par. Og der kan godt dukke flere op. Med den stigningstakt, vi har set i den danske ørnebestand siden 2008, er det meget sandsynligt, at vi runder 100 par i 2020. Og når dét sker, vil Danmark sandsynligvis have fostret flere end 1.000 flyvedygtige havørne siden artens genindvandring i 1996, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Her bliver facit af forgangne ynglesæson i detaljer ridset op, så man kan læse, hvor mange unger hvert ørnepar i Danmark lykkedes med.

Og virkeligheden har overhalet fantasien og drømmen, for da Projekt Ørn blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, lød det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.

Ørne bliver mere tillidsfulde

- Vi må konstatere, at det er gået hurtigere med at få mange flere ørne, end de fleste ornitologer i deres vildeste fantasi havde forestillet sig for to årtier siden. Det spiller også positivt ind for stigningen i bestanden, at rovfuglene er kommet til ære og værdighed, så der er opstået en stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene. Selv om der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium, siger Kim Skelmose.

Ørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tæt befolket land som Danmark. Mange af ørnene er nemlig år for år blevet mere og mere tillidsfulde. Det har bogstaveligt talt givet de store rovfugle større spillerum og flere jagtmarker i landskabet.

- Populært sagt kan man sige, at havørnen har knækket koden for at leve i Danmark side om side med mennesket. I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt, selv om publikum er helt tæt på. Ørnene har vænnet sig til, at mennesker er gode nok. Hvis man opfører sig ordentligt overfor ørne, kan de næsten lære en at kende, og så får man storslåede oplevelser med dem, siger Kim Skelmose.

Øget kolonisering af hovedlandet

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i geografien.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland dog gået mere trægt, end det var forudset, da arten for godt to årtier siden vendte tilbage til Danmark efter at have været udryddet som dansk ynglefugl i rundt regnet 100 år.

De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.

- Vi kan se, at havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne. Der er næppe heller tvivl om, at De vestjyske Fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn, siger Kim Skelmose.

Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn har 25 års jubilæum i 2017. Det seneste kvarte århundrede har projektet samlet data og ny viden om Danmarks havørne, kongeørne og fiskeørne. Projekt Ørn har for eksempel registreret, at ynglesuccesen hos de danske havørne foreløbig kulminerede i 2006, da parrene i gennemsnit fik 1,6 unge på vingerne.

Det har vist sig, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en høj frugtbarhed.

Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.

Video med havørn

Havørnen - den flyvende dør er vores største rovfugl og vigtig at bevare

SE 11 videoer fra en havørnerede i Danmark, fra DOF's ØrneTV 2016

Klik på pilene i afspilleren for at skifte til næste video

Se mange flere videoer her

Yderligere oplysninger:

Kim Skelmose
leder af DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 27 73 40 70.
Email: projektoern@dof.dk

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.