Himlens sanger kom ned på jorden

onsdag 3. august 2005
Bestanden af sanglærker i Danmark blev næsten halveret fra midten af 1970'erne og et tiår frem. Det dokumenterer tællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening. I disse år er den danske lærkebestand på cirka 1,4 millioner par. Og sanglærken er vores tredje mest almindelige fugl.
Jan Skriver
Lærkesangen fortsatte i dur, men bestandsmæssigt skiftede Danmarks sanglærker til mol fra midten af 1970'erne og cirka 10 år frem.

Så stabiliserede bestanden sig, og har lige siden holdt sig på et niveau omkring 1,4 millioner par.
Det har Dansk Ornitologisk Forening (DOF) dokumenteret i kraft af såkaldte punkttællinger.

Disse tællinger, der siden 1976 er blevet lavet af erfarne feltornitologer hvert år på cirka 300 ruter jævnt fordelt i landet, er med til at give et fingerpeg om sundhedstilstanden i naturen.
Og fingeren pegede længe i negativ retning for sanglærken.

Det kvarte århundredes tællinger har for de danske lærker tegnet en kurve, der går nedad indtil omkring 1985 og 1986, da lærkebestanden fandt sit nuværende niveau.

Hovedårsagen til tilbagegangen menes at være intensiverede dyrkningsmetoder herunder sprøjtning med gift mod ukrudt og insekter og en stigende andel af hurtigt og tætvoksende vinterafgrøder. Netop insekterne er sanglærkens hovedføde i yngletiden, og en tæt afgrøde giver lærkerne ringere muligheder for at se og fange insekter på jordoverfladen.

Forskere på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø, har i flere projekter de seneste år studeret sanglærker. Det har blandt andet givet viden om tætheden af forskellige bestande.

Tætheden af territorier i et givent område afhænger primært af afgrødernes sammensætning, strukturen i landskabet og markernes størrelse.

Tætheden af ynglepar kan variere fra 10 til 100 ynglepar pr. kvadratkilometer. En stor mangfoldighed i afgrøder på mindre marker i det åbne landskab betyder ofte mange sanglærker. Også placering af markskel og læhegn spiller en rolle for lærkernes tilstedeværelse.

Sanglærker yngler næsten altid midt i markerne, og i hvert fald altid så langt væk fra træer som muligt. Redens placering midt i en kornmark giver fuglene de største chancer for at gemme sig for kragefugle, der benytter læbælter og træer til at skaffe sig overblik.

Læs mere om sanglærken her.

Læs mere om Punkttællingsprojektet her.