DOFs udvalg til Kvalitetssikring af Ynglefugledata (DKY)
Hovedbestyrelsen har på sit møde fredag d. 19. juni 2020 besluttet at sætte DKY's arbejde med kvalitetssikring af ynglefugledata på pause på grund af manglende IT-redskab til kvalitetssikringen.
Det betyder, at DKY medlemmer løbende følger med i indtastninger af ynglefugle i DOFbasen og reagerer, hvis vi ser noget bemærkelsesværdigt.
DKY vil naturligvis også tage ældre bemærkelsesværdige ynglefugle-indtastninger op til revurdering og evt. bede observatøren om yderligere dokumentation, for at ynglefundet kan blive stående i DOFbasen. Det kunne fx være indtastning af ynglende vandstær eller sangsvane, hvor der ikke foreligger supplerende dokumentation til indtastningen.
Udvalgets arbejde sker således i tæt samarbejde med observatørerne, så vi sammen kan bevare DOFbasens høje kvalitet og gøre DOFbasen endnu bedre.
Du kan læse mere om udvalgets procedurer i menuen til venstre.
Desuden er det udvalgets opgave:
- at fastsætte dokumentationskrav til observatører.
- at fastsætte rammer og kriterier for evt. hemmeligholdelse.
- at fastsætte artslisten for automatisk hemmeligholdte ynglepar i DOFbasen og ATLAS III.
- at fastsætte udløbsfrister for ældre data.
- at bestemme evt. sløringsform for følsomme data.
Udvalget har besluttet følgende områdefordeling i kvalitetssikringen af DOFbasen:
Luise Ekberg: DOF Nordsjælland, DOF København og DOF Fyn
Sten Asbirk: DOF Vestsjælland, DOF Storstrøm og DOF Bornholm
Klaus Dichmann: DOF Nordjylland, DOF Nordvestjylland, DOF Østjylland og DOF Vestjylland
Jesper Leegaard: DOF Sydvestjylland, DOF Sydøstjylland, DOF Sønderjylland