knud pedersen mark desholm

Kære Knud

Jeg har forsøgt at finde noget på Facebook om dig. Det fik jeg ikke så meget ud af, så jeg måtte bruge andre kanaler. Vi starter for mange år siden med et foto, som jeg har gravet frem fra Blåvand fuglestation. Men lad mig supplere med lidt nyere fotos af dig og zoome ind på dit liv med fuglene.  

I den amerikanske hær er en læderhals et slangudtryk for en marinesoldat, der er gjort af et særligt stof. I DOF har vi ingen soldater, men vi har enkelte, der kan og må bære betegnelsen læderhals, og du er én af dem. Rent bogstaveligt så slider det hårdt på nakkefolderne dag efter dag at bære kikkertremmen om halsen for i næste øjeblik at skulle scanne horisonten over Skagerrak med teleskop, alt imens solen bager over Skagens klitter. Men også i overført betydning er du én af de seje jyder. Ja på mange måder har du meget til fælles med de redningsfolk, som Michael Ancher malede i Skagen for 100 år siden. Hårdføre folk, der altid var klar til det lange seje træk i årerne. Dag efter dag og årstid efter årstid. De skuede horisonten efter skuder med læk, mens du spejder efter suler på træk. Sejheden og dedikationen har I til fælles.

Du er Århus-dreng, og din natur- og fugleinteresse begyndte, som for så mange af os tidligt, fordi nogle voksne tæt på os tændte ilden. For dig, har jeg læst, at det var både din far og dine bedsteforældre. Du fik smag for fuglene i Tinglev Mose, kom i kontakt med Natur & Ungdom og Østjysk Biologisk Forening. I 1965 lagde du vejen forbi Blåvand Fuglestation, hvor du mødte andre folk med passion for fugle: Rabøl, Noer, Kramshøj og Meltofte.        

I 1967 blev du fanget ind af naturen i Skagen, da du her oplevede forårstrækket med Jørn Eskildsen og Kaj Halberg, og du var leveret. Samme år meldte du dig ind i DOF, altså for 51 år siden, og du blev lærer fra Aarhus Seminarium og flyttede til Skagen i 1975 for at arbejde og se på fugle.

Men der blev også tid til andre fugle i de år. Noget af tiden må du have brugt som Djämes Braun synger: ”Jeg ser på fugle, mest torsdag, mest fredag mest lørdag, og inden længe sang du: Jeg har øjnene på dig: birdy birdy nam nam, og Inge var på krydslisten.   

For nogle år siden stoppede du som lærer i Skagen efter i 35 år at have begejstret 100-vis af elever, som du ofte tog med ud under åben himmel, for det er her de spændende naturhistorier fortælles. Du fik nu bedre tid til at dyrke den passion, som blev grundlagt for så mange år siden.

Du var en kort periode med i bestyrelsen i DOF Nordjylland, men uden bil dengang var det besværligt, så det blev i stedet det fuglefaglige arbejde, du kastede dig over i DOF. Dog nåede du at deltage i et Rep.-møde på Nyborg Strand engang i 1970’erne. Du har siddet i SU – Sjældenhedsudvalget i over 30 år, vist 34 helt nøjagtigt, så du er absolut udvalgets dygtige nestor. Feltbestemmelse er din helt store passion, og du er skarp som ørnens blik, når en fugl skal bestemmes. Du har en eminent evne til på et splitsekund at iagttage selv de mindste detaljer, og med dig i felten har man mesteren selv med. Du pløjer litteratur igennem og tager i tusindvis af fotos, som du nærstuderer og bliver klogere på fældningsmønstre, racer, ungfugledragter med meget mere. Mange af os nyder de sande mesterskud, når du svinger kanonen over Skagens natur og indfanger stort som småt.  

Gennem et langt liv i Skagen har du fået en meget stor viden om ikke kun fuglene, men naturen generelt i Skagen, så spørg bare om orkideer, myreløver og andre specialiteter. Knud og også Inge ved besked om det. Tidligere var du artskoordinator for markpiber, og i en årrække var du en af de drivende kræfter i årlige Skagen-rapporter over fuglelivet. I dag er dette arbejde til dels videreført i Fugle og Dyr i Nordjylland, hvor du bl.a. sammenstiller det omfattende rovfugletræk over Skagen. Men der bliver også tid til at være formand for Aage V. Jensens Naturråd for bl.a. Hulsig Hede og Råbjerg Mose.   

Endelig har du været en af de drivende kræfter for at få etableret Skagen Fuglestation, hvor du i dag sidder i bestyrelsen. Her er du med til på fornemmeste vis at udvikle stedet til glæde for alle fugleinteresserede. En stor tak for det.

Det er blevet til mange ture til udlandet, især de seneste år, og altid er fuglene omdrejningspunktet, så det er godt for dig, at Inge også er med på den interesse. Senest gik turen til Mallorca i dette efterår. Du havde godt nok været der før for at fotografere eleonorafalke, men det var tidligere på sæsonen, så du manglede nogle fotos af dragter senere på efteråret. Så det fik du så.

Som person er du meget pertentlig, så du har styr på detaljer, datoer, tidspunkter mv., og planlægning er absolut en af dine styrkesider. En enkelt gang gik det dog galt for dig. Du var taget på skiferie i Norge før en længe planlagt tur til Sydafrika. Efter dine beregninger kunne du nå til København fra Oslo i god tid inden flyet lettede mod fugleoplevelser i tropisk område. Dit fly blev dog voldsomt forsinket, og du nåede blot at se South African Airways rulle ud på startbanen, da du ankom. Heldigvis kom du afsted senere, da adrenalinniveauet havde lagt sig, og tingene havde flasket sig.   

Knud er altid beredt, kikkerten og telelinsen er inden for rækkevidde 24-7, og ikke mange fugle flyver forbi Skagen, uden at Knud har noteret dem. I alt 367 arter, bl.a. lammegrib, tretået spætte og ørkensanger er der set, og Knud har registreret 133 ynglefuglearter i Skagen. Matrikellisten på Eratosvej er imponerende.

Kommer I til Skagen, så kig efter læderhalsen. Han sidder ofte på Nordstrand eller Grenen, og han deler meget gerne ud af sin store viden, og det bliver altid gjort meget venligt og pædagogisk.   

Tusind tak Knud for det lange seje træk, som du har ydet gennem årtier for fuglesagen, men også en tak til Inge, for at bakke op om det og dig.

Længe leve læderhalsen.

Egon Østergaard

November 2018

Side x Haederspris2

Foto: Eva Clemmensen

Kære Niels

og kære DOF folk

Det er en meget taknemmelig opgave, at motivere DOF’s hædersudvalgs valg af Niels Andersen, som modtager af DOF’s hæderspris 2017. Der er meget at fortælle om.

Niels’ arbejde for fuglene startede allerede, da han som dreng på sine forældres gård, satte kæppe i marken for at markere viberederne, så hans far kunne køre udenom med plov eller harve på traktoren. Fugleinteressen bragte også Niels til Tipperne som observatør i en periode, og lokalt var Niels en af de centrale kræfter omkring opstarten af DOF Fyns lokalblad ”Havrevimpen”. Allerede i ungdomsårene var Niels med i store projekter. Bogen ”Øerne omkring Fyn”, er et fantastisk værk, som indebar, at Niels og resten af holdet besøgte samtlige 85 øer omkring Fyn og foretog optællinger af ynglefuglene. Denne præstation lagde senere grunden til de nuværende vildtreservater i området.

Niels’ store arbejde sætter sig fortsat tydelige spor i natur- og fuglepolitikken - også i Svendborg Kommune, hvor han har været kommunekontakt siden kommunalreformen i 2007.

Men især Niels’s utrættelige arbejde for viben har i de senere år også givet genlyd i DOF’s naturpolitik på landsplan. Rapporterne ”Vibeforår i landbrugslandet” med flere følgende opdateringer og vibealarm i 2014 tager udgangspunkt i hans store og fortsatte feltundersøgelser af vibernes bestandsudvikling i Svendborgområdet. Rapporterne resulterede i den såkaldte ”Vibemaual” også kaldet ”Svendborg manualen”, som er Niels’s anvisninger til en mere vibevenlig landbrugsdrift.

I en skrivelse fra 22.11.2016 til Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, skriver Egon Østergaard, formand for DOF, under overskriften: Invitation til dialog om viber bl.a.:

”Til gengæld er vi efterhånden nogenlunde sikre på, hvori årsagerne til vibernes tilbagegang består, og hvordan den måske kan bremses – ja, måske ligefrem vendes til en fremgang. Det skyldes ikke mindst en ihærdig indsats med intens overvågning af viben i et undersøgelsesområde ved Svendborg, som et af vores medlemmer, Niels Andersen – der i øvrigt selv er født og opvokset på et mindre, fynsk landbrug – har gennemført over de senere år, og som han har suppleret med omfattende litteraturstudier.”

Herudover har Niels udgivet årlige rapporter om rågebestandens udvikling i Svendborgområdet fra 2004 til 2013, samt lavet en større dokumentation af massakren af de levende hegn i 2013.

Niels har som kommunekontakt i Svendborg kommune opnået bemærkelsesværdige resultater i kampen for mere og rigere natur i kommunen bl.a. en aftale om en ny forbedret naturvenlig drift af kommunens skove. Grundlaget har bl.a. været hans bog: ”Fugle og natur ved Svendborg. Beskrivelser og visioner”.

Niels har et motto: ”Tal er naturvidenskabens versefødder”

Niels’ motto og overskrifterne i mange af hans arbejder vidner om en underfundig poesi: Vibelarm. Vibeforår i landbrugslandet. Fra engelsk har Niels bearbejdet følgende overskrift: Jo våderede – jo vibere… Niels kan nemlig noget med ord.

Men det er Niels’s faglighed, grundighed og gode formidlingsevner, som har bragt ham og hans budskab ud, som foredragsholder f.eks. i Mark og Vildtlav, Johannes Larsen museet og biblioteker. Artikler i Landbrugsavisens netudgave, MARK. I Hunters Magazine. I bladet KTC ”Kommunal Teknisk Chefforening” hvor de skriver: ”En landmand på en slægtsgård, en miljøtekniker og en ihærdig ornitolog skaber Danmarkshistorie. Trekløveret kæmper helhjertet for flere viber og lærker i landbrugslandet og giver gerne opskriften videre til andre interesserede.”

Lang artikel i Dyrefondet, Bladet for dyrevenner, som udkommer 6 gange om året, og i Naturspottet, som er et virtuelt mødested for landmænd, der har en særlig interesse for naturen i landbruget, og så har jeg slet ikke alle de almindelige aviser, tv og vores egne medier med.

Niels, din dedikerede kamp for bl.a. landbrugslandets fugle og natur er imponerende og meget vigtig! Men det er også af uvurderlig værdi for DOF og fuglene, at du i den grad formår at sætte dagsordenen netop nogle steder, hvor DOF’s budskab og fokus kun sjældent når ud.

Derfor Niels, er du en meget velfortjent modtager af DOF’s hæder.

Henrik Kalckar og Kirsten Marie Haugstrup

Kære Mikkel

Jeg er blevet bedt om at holde festtalen for dig i anledning af overrækkelsen af din hæderspris fra DOF 2015. Det gør jeg med glæde, for din indsats er gedigen. Du er først og fremmest fuglestationsmand, og jeg tror netop at vi var sammen første gang efteråret 1986 på Blåvand Fuglestation, hvor du var ringmærker, og jeg skulle bearbejde stationens materiale på måger og terner.

Dengang blev du kaldt Mikkel Zeiss, fordi alt dit udstyr var det dyreste, man kunne få. Det er karakteristisk for dig i mere end en betydning: Digital musik er ikke godt nok til dig, for musik er ikke nuller og 1-taller, siger du. Også når du påtager dig en opgave, skal resultatet være i orden. Det gælder, når du laver fuglestationsarbejde, når du organiserer data til rapporter, når du i dit daglige arbejde administrerer ringmærkningen på Zoologisk Museum, og det gælder, når du laver mad til madklubben.

Lad os tage dem en ad gangen. Du har arbejdet på danske fuglestationer i 30 år. De sidste mange år har det været Christiansø, hvor du ikke alene for egen regning har videreført den standardiserede ringmærkning i samarbejde med Jørgen Rabøl efter nedlæggelsen af den statslige feltstation i 1997, du har også stået bag udarbejdelsen af den seneste store rapport med bearbejdning af hele Christiansø-materialet, som du lavede sammen med Peter Lyngs. Du har også digitaliseret en meget stor del af Blåvand-materialet – faktisk mere end 100.000 observationer – så vi nu kan bearbejde 52 års data for trækkende vadefugle derude. Du har altid været en meget stabil arbejdskraft, der har fået tingene gjort uanset møgvejr, tidspunkt på dagen osv. Du har altid været en god kammerat og ven, der var til at stole på og som altid trak mindst din del af læsset.

Dit arbejdsliv har de sidste mange år været på Zoologisk Museum i København, hvor du tager dig af hovedparten af genfundene. Det betragter du ikke som et 9-4-job. Nej, folk skal have svar, og data skal organiseres korrekt, så du kommer før alle andre om morgenen, og ofte er du den sidste, der går sammen med Jon Fjeldså om aftenen (men han dukker jo også først op kl. 10 om formiddagen). Ferierne tilbringer du gu’ hjælpe mig så med selv at ringmærke på Christiansø, hvor du bl.a. har gjort dig kendt som ham, der fangede den første Manchurernattergal og den første Olivenskovdrossel i Danmark – med få dages mellemrum.

Du bor i Møllegade, hvor du er den sidste, der er tilbage efter at dette kraftcenter langsomt er blevet tømt for de ca. 75 ornitologer og ornitologers venner og kærester, der har boet der igennem 45 år eller mere. Men Møllegades Madklub kører stadig i bedste velgående med herlig mad og drikke hver onsdag – år ud og år ind. De gange det er blevet aflyst, kan stort set tælles på ens fingre. Så vi andre kommer stadig i Møllegade, når det er dig, der byder på lammekølle, flødekartofler og rødvin – år ud og år ind! For man skal jo være sikker på, at det man serverer, er i orden.

Jeg ved, at du er meget glad for, at du har fået DOFs hæderspris, og jeg ved, at DOF betyder meget for dig. Diplomet har et billede af en vandrefalk, for det er den fugl, du gerne ville være, hvis du skulle være en fugl. Jeg går ud fra, at det valg også handler om vedholdenhed og præcision.  

Jeg håber meget, at dansk ornitologi vil nyde godt af dit gedigne arbejde i mange år endnu.

Stort til lykke med prisen!

Hans Meltofte

Kære Hans

Tillykke med årets hæderspris.

I dag er der flere ornitologer, der vælger at flytte til områder med et rigt fugleliv, men for dig var det ikke fuglene, der fik dig til at flytte til det sydøstlige Danmark men derimod natsværmerne. Men du begyndte også at ringmærke fugle. Det var faktisk vejrets skyld, at du blev ringmærker, men det kommer jeg til senere.

Det er ikke mindst for din store indsats som stationsleder for Gedser Fuglestation de senere år, du modtager årets hæderspris, men du var faktisk med til den stiftende generalforsamling i DOF Storstrøm for ca. 43 år siden.

Du er den første der har nedskrevet noget om DOF Storstrøm i DOF Storstrøms historie for du deltog i DOF Storstrøms stiftende generalforsamling d. 27/2 1973 for cirka 43 år siden. Her blev du valgt ind i bestyrelsen, og sikkert fordi du er skolelærer, blev du sekretær i bestyrelsen.

I 12 år sad du i lokalbestyrelsen, men inden den stiftende generalforsamling, var du startet på at ringmærke fugle for Zoologisk Museum, og som nævnt tidligere var det vejret, som var årsag til at du startede som ringmærker. På diplomet ser du en Knopsvane, og det var netop svanerne, du begyndte at ringmærke.

Vinteren 1969-70 var en rigtig isvinter, hvor svanerne i Nykøbing F. gik på gaderne for at finde noget spiseligt. Her mødte du og Leif Clausen nogle af Museets folk bl.a. Pelle Andersen-Harild, der var i gang med at fange svaner for at påsætte ringe. En del af svanerne var ringmærket og du og Leif hjalp med at aflæse dem. I fik nogle ringe af Pelle, som I selv kunne sætte på, og det var starten på din ringmærkerkarriere. Ud over at svaner kan tage fejl af et tilfrossen øre og en tvebak, kan ringmærkning af svaner også være en farlig beskæftigelse. En lokalitet i Nykøbing F. hedder blandt de lokale ornitologer Bennys Badekar. En isvinter var du og Benny i gang med ringmærkning af svaner, da Benny faldt i vandet, og det er som oftest sjovt når andre falder i vandet, indtil du opdagede at Benny var kommet ind under isen. Så måtte du også en tur i vandet for at redde ham op, men efter at I havde fået tørt tøj på, fortsatte i ringmærkningen samme dag, for vedholdende er du, og det er blevet til nogle tusinde ringmærkninger og mange aflæsninger, der har været med til at give en viden om Knopsvanens trækbevægelser. Din ringmærkningskarriere var startet og tog fart med din deltagelse i flere ringmærkningsprojekter i lokalområdet, bl.a. var du med til de første ringmærkninger på Gedser Odde.

I Ternegruppen i 70`erne var du med til at holde øje med bestanden af terner og måger på øer og holme, og dette feltarbejde har i flere tilfælde været grundlag for fredning af fuglerige småøer og Hyllekrog. I 90`erne startede du igen op med overvågning af dine øer og holme lokaliteter, og der foreligger nu mange års viden om fuglebestandene på øer og holme i Rødsandområdet. Nu bruges denne viden til at vildtreservatbekendtgørelserne ændres.

I midten af 1990érne blev der etableret en fuglestation ved Gedser Odde, og du har været en gennemgående person i hele den lange proces med at etablere og udvikle Gedser Fuglestation, der vel i dag godt kan kaldes DOF´s internationale fuglestation grundet de mange udenlandske ringmærkere, der udfører standardiseret ringmærkning.

Siden 2008 har du været stationsleder for Gedser Fuglestation. Dine arbejdsopgaver er mangeartede bl.a.:

Ringmærkning: Ringmærkere, der skal arbejde på stationen, skal sættes ind i ringmærkningsarbejdet, og de skal plejes lidt. De mange danske og udenlandske ringmærkere fra bl.a. Spanien, England og Australien føler sig hjemme under dine vinger, og mange af dem kommer igen for at udøve standardiseret ringmærkning på Gedser Fuglestation. Hvis der er tidspunkter inden for den standardiserede ringmærkningsperiode, der ikke er dækket, står du selv tidligt op for at klare dagens ringmærkning, og du er parat til at hjælpe, når ringmærkerne tilkalder dig, hvis der er mange fugle i nettene.

Du tilhører ikke twitchersegmentet med dyrt udstyr (Miradoren er vist blevet udskiftet) men alligevel er du stolt over at fortælle om The Gedser Double, hvor der på to dage i 2003 blev fanget 2 nye arter for Danmark, nemlig Klippeværling og Østlig Bleg Gulbug.

Formidling: I DOF Storstrøm har du gennem årene været flittigt brugt som turleder på grund af din store brede viden om naturen. På Gedser Fuglestation sørger du for koordinering og afholdelse af de mange formidlingsarrangementer til folk i alle aldre. Du organiserer årets 2 Åbent Hus dage, og på selve dagen med 100-200 deltagere øser du af din viden om fugletrækket og dets gåder.

Der skal organiseres kratrydning, Vendehalskasser skal tilses og fuglestationen skal vedligeholdes.

Og lige nu er du i gang med etablering af sovepladser på stationens 1. sal, så endnu flere kan få glæde af Gedser Fuglestation og dets muligheder.

Som vi siger til dig, når du skal drilles lidt: Det er da godt vi har et lønarbejde, for hvis vi skal lave lige så meget som Hans, når vi stopper, så får vi alt for travlt.

Du går samvittighedsfuldt forrest til opgaverne med stor ildhu og godt humør - og resultatet skal være i orden. Med din store arbejdsindsats lever Gedser Fuglestation fuldt op til DOF´s mål med fuglestationerne: at drive centre for videnskabelig indsamling af fugledata, at formidle fuglesagen for den brede offentlighed, og danne ramme for sociale aktiviteter og være mødesteder for DOF´s aktive medlemmer.

Stort tillykke med prisen. Den er velfortjent.

Michael Thelander

DOF’s Hæderspris har en værdi på 15.000 kr. Som modtager har du to muligheder for at anvende pengene:

  • Du kan vælge at få beløbet udbetalt kontant. I så fald er DOF forpligtet til at indberette beløbet til SKAT som skattepligtig indkomst.
  • Du kan vælge at bruge pengene på en studierejse. Rejsen skal være i DOF’s interesse, dvs. ligge inden for foreningens formål, og den må således ikke have karakter af en ferierejse. For at beløbet kan komme til udbetaling, skal modtageren inden rejsen fremsende beskrivelse af rejsens formål og program, og inden for 1 år efter hjemkomsten aflevere en studierapport, der kan offentliggøres på DOF’s hjemmeside eller i andre medier. Beløbet udbetales mod aflevering af fornøden dokumentation for rejse, ophold, fortæring m.v.