1. Udvalgets navn er: FELTORNITOLOGISK UDVALG, dagligt kaldet Feltud. Udvalget er nedsat af DOF’s repræsentantskab og hovedbestyrelsen som fast rådgivende udvalg i henhold til DOF’s vedtægter.

2. Udvalgets ansvars- og arbejdsområder:
- At styrke og fremme feltornitologien ved at engagere og aktivere fugleinteresserede.
- At styrke samarbejdet mellem feltornitologien og DOF’s fuglestationer. Feltud har plads i DOF’s fuglestationsudvalg.
- At medvirke til at stimulere det feltornitologiske stof i DOF’s publikationer.
- At arrangere aktiviteter som feltornitologiske træf, landsdækkende optællinger mm. Udvalget afholder mindst 2 møder årligt. Det tilstræbes, at det ene møde holdes øst for Storebælt og det andet vest for Storebælt. Udvalget vælger selv sin formand og næstformand. Udvalget er ansvarligt for budget og økonomi.

3. Udvalget aflægger årligt beretning til repræsentantskabet samt til øvrige relevante fora.

4. Udvalget har 8-10 medlemmer.
Udvalgets placering i DOF’s organisation giver naturlige grænseflader med hovedbestyrelsen, fuglestationsudvalget, redaktionsudvalget, ungdomsudvalget, videnskabeligt udvalg og Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling.

Kommissoriet vedtaget af hovedbestyrelsen den 19. marts 2010.

DOF's feltudvalg

  • Fagligt møde om Sølv-/Sildemågekomplekset, Blåvand marts 1998
  • Seminar om Gedser Fuglestation marts 1998
  • Nordisk Fuglestationskonference, Skagen marts 1999
  • Felttræf, Blåvand + Sønderjylland oktober 1999
  • Felttræf, Blåvand + Sønderjylland oktober 2000
  • Felttræf, Bornholm oktober 2001
  • Felttræf, Bornholm oktober 2002
  • Felttræf, Vadehavet oktober 2003
  • Felttræf, Vadehavet maj 2004
  • Felttræf, Vadehavet oktober 2004
  • Felttræf, Vadehavet juli 2005
  • Felttræf, Hanstholm oktober 2005
  • Felttræf, Vadehavet juli 2006
  • Felttræf, Vadehavet oktober 2006
  • Felttræf, Vadehavet juli 2007
  • Felttræf, Vadehavet oktober 2007
  • Felttræf, Blåvand + Vadehavet oktober 2008
  • Felttræf, Blåvand + Vadehavet oktober 2009
  • Projekt Natlyt maj 2000
  • Projekt Natlyt maj 2001
  • Stor Tornskade-tælling november 2003-marts 2004
  • Stor Tornskade-tælling november 2007-marts 2008
  • Sydlig Blåhals-tælling april 2005
  • Ørnetælling februar 2006
  • Ørnetælling februar 2007
  • Ørnetælling februar 2008
  • Ørnetælling februar 2009
  • Projekt Færøerne september 2007
  • Tårnenes Dag august 2006
  • Tårnenes Dag august 2007
  • Tårnenes Dag august 2008
  • Landskampen hele 2008
  • Landskampen hele 2009
  • Operation Ørkenvandring november 2009
  • Felttræf Blåvand + Vadehavet oktober 2010
  • Felttræf Bornholm 2011
  • Felttræf Blåvand + Vadehavet oktober 2012
  • Felttræf Den jyske vestkyst fra Skagen til grænsen oktober 2013
  • Mågekursus Rødvig Havn november 2013
  • Operation Overshooter maj 2014
  • Operation nattergal juni 2014
  • Foredrag om feltbestemmelse af ørne med Dick Forsman august 2014
  • Feltkursus om vadefuglebestemmelse september 2014
  • Operation 1-2-Tredækker september 2014
  • Felttræf Blåvand + Vadehavet oktober 2014
  • Operation overshooter i Gedser maj 2015
  • Operation på Grænsen i Vadehavet juni 2015

Feltornitologisk Udvalg anbefaler følgende retningslinier for fund af sjældne fugle:

Er du i tvivl, om et fund skal offentliggøres, bedes du kontakte Anders Wiig Nielsen (formand for Feltornitologisk Udvalg) på tlf.: 21 68 66 81. I fællesskab kan I afgøre om:

  • Hvordan sjældenheden "tåler" en offentliggørelse.
  • Hvilke myndigheder skal informeres og evt. forespørgses om færdselstilladelse.
  • Hvilke andre foranstaltninger der eventuelt skal igangsættes.

Vejledning for finderen af en sjælden fugl.

  1. Inden nyheden spredes, skal du som finder først prøve at bedømme, hvor stort antallet af besøgende evt. kan blive. Desuden skal du afgøre, om lokaliteten kan bære et besøg af denne størrelsesorden, og om denne forstyrrelse kan komme til at gøre skade på fugle, natur eller ejendom.
  2. Nyheden bør ikke spredes, før tilstrækkelige foranstaltninger er iværksat. Disse kan for eksempel omfatte speciel guidning på stedet, indhegning af observationspladsen, opsætning af vejvisere samt forberedelse til parkering. 
  3. Implicerede jordejere, lokale beboere samt lokale ornitologer bør altid kontaktes. En forklaring af situationen vil ofte kunne have en positiv effekt og dæmpe en eventuel modvilje mod et pludseligt stort antal besøgende. På et reservat skal observatører og personalet på feltstationen altid kontaktes om færdselstilladelse. Hvis der opstår trafikale problemer, bør politiet gøres opmærksom på situationen.

Når nyheden offentliggøres, bør det ledsages af en klar vejledning om:

  • Hvordan stedet nås på lovlig vis. 
  • Hvilke foranstaltninger der eventuelt er iværksat. 
  • Hvilke hensyn der skal tages i området.

Vejledning til besøgende ornitologer.

  1. Respekter fortrolige meddelelser.
  2. Er man blandt de første, der hører om en sjælden fugleiagttagelse, bør man afgøre, om findestedet kan bære et besøg af mange mennesker, før nyheden spredes videre.
  3. Hvis man videregiver meddelelse om fundet af en sjælden fugl , bør dette gøres med omtanke.
  4. Har man tidligere erfaring med besøg på stedet, hvor sjældenheden optræder, bør man være behjælpelig med råd og vejledning. Tilbyd din hjælp, hvis der er behov for assistance .
  5. Før man besøger findestedet, bør man undersøge nøjagtigt hvor lokaliteten ligger, og om der er iværksat foranstaltninger på stedet.
  6. Følg altid lovgivningen og de lokale instrukser for at imødegå et "run" på stedet, og lad fuglens og omgivelsernes velfærd komme i første række.
  7. Se aldrig igennem fingrene med lovovertrædelser på lokaliteten, men påtal dem med det samme.
  8. Prøv ikke at komme for tæt på fuglen - heller ikke hvis du vil fotografere den.
  9. Vær venlig og imødekommende overfor andre besøgende eller lokale beboere: De bliver sandsynligvis interesserede i, hvad der foregår.
  10. Vær tålmodig, også hvis fuglen flyver bort. Overvej nøje, hvordan situationen bør tackles. Og husk, med en venlig og hensynsfuld optræden, er muligheden for at få en stor "fugleoplevelse" også tilstede en anden gang.

21 68 66 81

Ringmaerkningaf loevsanger Peter Vadum
Foto: Peter Vadum

Nedenfor ses en oversigt over danske fuglestationer, feltstationer og fuglestationsgrupper samt deres tilhørsforhold

Blåvand Fuglestation, Vestjylland
Gedser Fuglestation, Falster
Gilbjerg Fuglestation, Nordsjælland
Keldsnor Fuglestation, Langeland
Skagen Fuglestation, Nordjylland

Private
Christiansø Feltstation, Ertholmene
Hellebæk Fuglestation, Nordsjælland
Læsø Fuglestation, Læsø
Rørvig Fuglestation, Nordvestsjælland

Datoer, priser og tidsfrister for arrangementer kan findes på Netfugl.dk

Her kan man også finde yderligere information om eventuel tilmelding og seneste nyt vedrørende udvalget.

Generelt om arrangementer/træf gælder dog:
For at tilmelde sig arrangementer, der kræver tilmelding og/eller betaling, skal du sende en mail til følgende adresse med navn og DOF medlemsnummer: feltudarrangerer(a)dof.dk

I emnefeltet på mailen bedes du skrive, hvilket arrangement du tilmelder dig.

Betaling til arrangementer kan ske til denne konto:
Reg. nr: 8401
Kontonr.: 1043118

Ved arrangementer med betaling modtager du per mail en tilbagemelding om indbetalingen, givet at arrangementet ikke er overbelagt. Når din indbetaling er registreret vil du modtage besked herom.

I tilfælde af afbud, refunderes beløbet ikke. Du kan skrive, at du melder afbud som kommentar under posten i arkivet på bloggen, så andre eventuelt kan købe din plads/billet i privat regi. Din kommentar vil først blive vist på bloggen, når den bliver godkendt af et medlem af udvalget.

Kun medlemmer af DOF kan vinde og modtage præmier i relation til træf og arrangementer i regi af Feltud

Du kan finde yderligere information om udvalget på facebook. (kræver log-in)