Udskriv

DOF’s klimapolitik omfatter bl.a. følgende konkrete tiltag:

Nedenfor kan du læse artiklen "Klimaet - og fuglene", der blev bragt i Fugle og Natur nr. 1, 2008

Klimaet – og fuglene

Forfatter: Hans Meltofte, formand for DOFs Naturpolitiske Udvalg

Menneskeskabte klimaforandringer er ikke længere noget, klimaforskerne diskuterer eksistensen af, men derimod hvor voldsomme de kan forventes at blive, og hvilke konsekvenser de kan få. Man diskuterer således ikke længere om vores enorme udslip af kuldioxid påvirker klimaet, men hvor meget af temperaturstigningen gennem de sidste mange årtier, der skyldes vores udslip, og hvor meget der skyldes naturlige variationer. I modsætning hertil diskuterer pressen og store dele af befolkningen stadig, om der overhovedet er noget at bekymre sig om. Men det tog vel også sådan cirka 100 år før Darwins evolutionsteorier blev nogenlunde accepterede bare i den vestlige verden, og mange hundrede år før det blev alment accepteret, at Jorden er rund. Da det er mindre end 20 år siden, menneskeskabte klimaændringer blev erkendt i en større kreds, er klimaproblematikken faktisk på rekordtid blevet et topprioriteret tema i international politik.


Det tog mange hundrede år før det blev alment accepteret at Jorden er rund. Da det er mindre end 20 år siden, menneskeskabte klimaændringer blev erkendt i en større kreds, er klimaproblematikken faktisk på rekordtid blevet et topprioriteret tema i international politik.
Foto: BirdLife International

Udbredt tørke

Hvis man følger de mest fremtrædende klimaforskere, herunder eksperterne i FN’s klimapanel, som netop har offentliggjort deres fjerde rapport, så står vi med meget stor sandsynlighed overfor den største udfordring, som menneskeheden nogen sinde har oplevet. Det største problem bliver givetvis den tørke, som vil ramme store områder i troperne og subtroperne, hvor det allerede i dag er på kanten af at være for tørt til landbrug, hvilket vil ramme hundreder af millioner menneskers eksistensgrundlag. Man regner således med, at der vil blive sommertørke helt op i det centrale Tyskland med deraf følgende omfattende skovbrande som vi f.eks. allerede har set det i Middelhavslandene, mens vi her i Danmark vil få et klima som omkring Den Engelske Kanal, dvs. med mere regnrige og stormfulde vintre samt voldsommere skybrud om sommeren.

De halvtørre dele af troperne meget udsatte

Også de halvtørre naturtyper i troperne og subtroperne er i farezonen for at blive hårdt ramt af yderligere tørke. Det er her en stor del af vores trækfugle overvintrer, og her kan klimaændringerne få meget alvorlige konsekvenser, idet mange af disse fugle netop lever i de ’marginale’ områder, hvor effekterne af tørken vil blive særlig voldsomme. Ifølge de undersøgelser, som vores engelske søsterorganisation, RSPB, fremlægger i deres klimamateriale kan 10% af verdens planter og dyr uddø i løbet af dette århundrede som følge af menneskeskabte klimaændringer. I overensstemmelse med FN’s klimapanel anses det for helt afgørende, at vi holder temperaturstigningerne indenfor 2°C, som svarer til, hvor meget varmere Jorden var under det klimatiske varmemaksimum for 6-8000 år siden. Men i klimapanelets sidste rapport anses dette for temmelig urealistisk, idet panelet når frem til, at temperaturen højst sandsynligt vil stige 2-5 grader, selv med de modforholdsregler, som vil blive iværksat.

Vadefladerne forsvinder

Et andet problem er vandstandsstigninger i verdenshavene, idet varmt vand fylder mere end koldt vand, og de store iskapper på Grønland og Antarktis i en eller anden grad vil smelte. Hvis den grønlandske Indlandsis (2,7 mio. km3) smelter, vil det give en havspejlsstigning på ca. 7 m, men det har selvfølgelig et tidsperspektiv på mange hundrede år. Indenfor vores århundrede bliver der nok ’kun’ tale om 20-60 cm's stigning ud over de 17 cm, som havene allerede er steget de sidste 100 år. Det vil ’drukne’ en stor del af de vadeflader, som millioner af vade- og svømmefugle er helt afhængige af.


Store dele af de danske vadeflader, som millioner af vade- og svømmefugle er helt
afhængige af, vil "drukne" i fremtiden.
Foto: Jan Skriver

De arktiske fugle rammes hårdt

Vi vil næppe se de store problemer for langt de fleste af de hjemlige ynglefugle. Meget tyder på, at vi vil se en udskiftning af fuglefaunaen på op mod 20%, men antallet af arter vil forblive nogenlunde det samme. Nogle arter, der i dag befinder sig på sydgrænsen af deres udbredelsesområde, vil med nogen sandsynlighed forsvinde (det kunne f.eks. være Strandskade, Stor Præstekrave, Hjejle, Tinksmed og Nattergal), og andre vil rykke ind sydfra (f.eks. Hærfugl, Slangeørn, Sort Glente, Sydlig Nattergal og Mellemflagspætte). De største problemer vil givetvis blive for de arktiske arter, hvor mange ganske vist i begyndelsen kan blive begunstigede af tidligere snesmeltning og mildere somre, men som allerede ved afslutningen af dette århundrede kan have fået deres yngleområder halveret pga. tilgroning af tundraen med krat og skov. Det er fugle herfra, der udgør en meget stor del af de millioner af trækfugle, som de danske hav- og vådområder er så betydningsfulde for.



Tinksmeden er en af de arter, der med nogen sandsynlighed vil forsvinde fra den danske natur pga. klimaforandringerne.
Foto: Ulrik Bruun

Fragmenteret natur

Såfremt disse scenarier bare har et element af sandhed i sig, så står natur- og fuglebeskyttelsen overfor alvorlige problemer. Også her udgør fragmenteringen af naturen overalt i verden langt det største problem. En meget stor del af verdens biologiske mangfoldighed er allerede begrænset til små og opsplittede områder, så muligheden for spredning er ringe. Det betyder, at mange arter er afskåret fra at flytte i takt med klimaændringerne. Hertil kommer, at de menneskeskabte klimaændringer foregår med så stor hastighed, at mange økosystemer risikerer at bryde sammen snarere end at tilpasse sig – men det er selvfølgelig også en form for tilpasning, som dog ikke levner mange chancer for flora og fauna. Dette vil begunstige arter, som i forvejen er vidt udbredte og tilpasningsdygtige, mens vi vil tabe specialisterne.

Mere naturbeskyttelse

Det er altså ikke længere et spørgsmål, om klimaet og dermed økosystemerne vil ændre sig, men hvor meget? Den eneste farbare vej frem synes at være at fortsætte ad de samme spor som hidtil, men langt mere intensivt – især i 3.-verdenslandene, som ikke selv har ressourcer til at gøre ret meget. Der er brug for større sammenhængende og robuste naturområder med et netværk af ’trædesten’ eller ’småbiotoper’ ind imellem. Her hjemme bør der udarbejdes en national naturplan, hvor der tages stilling til, hvor naturen skal have mulighed for at brede sig, og hvor vi vil prioritere erhvervsinteresser højere. For at forhindre, at havspejlsstigningerne fortrænger vadeflader og strandenge, vil det f.eks. være nødvendigt at give disse naturtyper mulighed for at brede sig ind i land, dvs. at gennemføre naturgenopretningsprojekter mange af de steder, hvor vi i løbet af de sidste 150 år har inddiget lavtliggende områder langs vore kyster. Tilsvarende vil det være nødvendigt at naturgenoprette mange af de afvandede og opdyrkede ådale, hvor den forøgede vinternedbør medfører oversvømmelser, så dyrkningssikkerheden forsvinder. Det har allerede ført til krav fra landmænd om uddybning af åerne, men ådalene bør i stedet føres tilbage til eng og sump.

Alt dette vil kun lykkes, hvis vi og mange andre gode kræfter kan overbevise befolkningerne og beslutningstagerne om, at der skal handles – nationalt og internationalt. Og en af de væsentligste forudsætninger for det er, at vi selv gør en indsats. Ellers er vi ikke troværdige.

Hvad kan DOF gøre?

Det kan synes håbløst for DOF, eller vores internationale partnerskab BirdLife, at udrette noget, der rykker. Men vi kan alligevel gøre en forskel. Der er en direkte sammenhæng mellem, hvor meget natur vi redder, og hvor meget biologisk mangfoldighed, der kan overleve klimaændringerne. Jo større og mere robuste områder, der beskyttes, jo flere arter vil kunne sprede sig (”flygte” fra klimaforandringerne) og herved tilpasse sig det ændrede klima. Det gælder i øvrigt uanset om det bliver klimaændringer eller fortsatte naturødelæggelser, der ender med at være den største trussel mod den biologiske mangfoldighed.
Den indsats, vi kan yde for at reducere klimaforandringerne, vil måske kun være ’en dråbe i havet’, men signalværdien kan blive meget større. Et af de hyppigst hørte argumenter mod at reducere energiforbruget og dermed kuldioxid-udslippet er, at andre heller ikke gør noget. Her er det flot at konstatere, at f.eks. WWF Danmark allerede for adskillige år siden købte aktier i Middelgrundens Vindmøllelaug svarende til deres eget el-forbrug, og sidst har medarbejderne i et engelsk fuglerejsebureau, Bird Holidays, for egne midler opkøbt et areal i tilknytning til et tågeskovs-reservat i Ecuador. Dette område vil de tilplante med 20.000 oprindelige træer og passe dem i 20 år, hvilket vil betyde optagelse af mindst lige så meget kuldioxid, som firmaet forventes at være skyld i udslippet af over de samme 20 år. 


Hjejlen er en anden af de fuglearter, der højst sandsynligt vil forsvinde fra den danske natur i fremtiden.
Foto: Jan Skriver

DOFs aktiviteter skal være CO2-neutrale

Det turde være helt indlysende, at DOF skal gå foran sammen med andre grønne organisationer i bestræbelserne på at begrænse klimaskaderne. Der er en lang række ting, som vi ud over vores naturbeskyttelsesarbejde kan gøre, uden at det vil vende op og ned på vores økonomi. Vi vil arbejde for, at vi kan kompensere CO2-udslippet fra vores aktiviteter ved skovrejsning eller skovbeskyttelse, på samme måde som Conservation International har gjort det med skovprojekter bl.a. på Madagaskar. Repræsentantskabet har således besluttet, at DOF hvert år skal kunne bidrage med et beløb til skovrejsning, som muliggør opkøb, tilgroning og pasning af et skovområde i et højt prioriteret 3.-verdensland med et kuldioxid-optag svarende til kuldioxid-udslippet fra vores el- og varmeforbrug samt vores forbrug til kørsel og flyvning. Tilsvarende skal DOFs ekskursionsvirksomhed hvert år bidrage med et beløb, som bruges på samme måde.

Styrket position i andre sammenhænge

Med disse tiltag vil vi slå tre fluer med ét smæk: Vi vil på én gang kunne gå foran med at være CO2-neutrale, styrke naturområdernes modstandskraft overfor klimaforandringerne og sikre en bedre beskyttelse for nogle af verdens mest truede fuglearter.

En aktiv klimapolitik vil styrke vores position, når vi skal tackle de store problemer, der allerede i den nærmeste fremtid kan komme med dyrkning af biobrændsler som f.eks. energipil i mange af vores ådale, hvor det vil komme i direkte konkurrence med mulighederne for naturgenopretning bl.a. af hensyn til engfuglene. Her vil vi argumentere imod 1.-generations-biobrændsler (sukkerroer, korn, palmeolie og soya) og i stedet støtte udviklingen af 2.-generations-biobrændsler baseret på affald, idet 1.-generations-biobrændsler vil være en bombe under alt, hvad vi har opnået omkring braklægning af langbrug, og er en katastrofe for tropeskovene, som fældes til fordel for oliepalmer, soja og sukkerrør til produktion af biobrændstof.
Der er ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke med at sikre naturinteresserne i en verden, hvor naturen er kommet under dobbelt pres – dvs. både fra klimaændringerne selv og fra uigennemtænkte modforholdsregler, som f.eks. dyrkning af energiafgrøder – oven i alle de problemer, der var i forvejen. Der var engang, hvor jeg troede, at vi efterhånden fik løst flere og flere problemer, men det ser unægtelig ud som om nye endnu større problemer opstår hurtigere end vi får løst de gamle. Der er således ikke noget, der tyder på, at vi bliver arbejdsløse foreløbig.

Se også DOF's naturpolitiske sigtelinjer for klimatilpasning.