Udskriv

Fugle giver oplevelser. Og det er uanset om man ser dem på parkeringspladsen om morgenen, på vej til arbejde. Eller i haven og ved skov og strand. Fugle giver trang til at beskytte og bevare natur. Uanset hvor den er.

Det er baggrunden for at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) her i efteråret 2015 har indledt det treårige projekt Fugle Overalt. Målet er at skabe øget opmærksomhed om naturbeskyttelse og fugle i Danmark. Især blandt de danskere, der normalt ikke kigger på fugle.

Projektet vil have fokus på at skabe oplevelser over hele Danmark, på mobilen og på andre digitale medier. Til at starte med skal der skabes øget kendskab til oplevelser som Ørnens dag, Fuglenes dag o. lign. Natur-i-øjenhøjde-oplevelser, der allerede har haft en vis publikumssucces, men som sagtens kan få mange flere deltagere blandt de mennesker, der f.eks. bor i København og andre store byer. Nye redekameraer er et andet godt eksempel på oplevelser der sammen med events skal være med til at skabe deltagelse og engagement blandt både nye og gamle fuglefans. Og her er det ikke bare de berømte rovfugle og andre spektakulære fuglearter der er i fokus men også de fugle der fylder mest i parker og andre grønne områder, hvor mange af os færdes til daglig.

Projektet er finansieret af Nordea-fonden