Udskriv

Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at beskytte og ultimativt øge ynglebestanden af stor skallesluger, rød glente, hedehøg, havørn, vandrefalk, hvidbrystet præstekrave, perleugle, stor hornugle og kirkeugle.

De ni arter er en del af en gruppe på 46 sjældne og truede ynglearter i Danmark. De udvalgte arter er alle kendetegnet ved at være afhængige af hjælp for at kunne klare sig, at have relativt små, skrøbelige bestande og være enten truet, eller kun lige begyndt at genindvandre i Danmark.

En ting der har været afgørende for udvælgelsen af de ni arter er, at de har været inkluderet i DOF’s Caretakerprojekt. På den måde danner den viden og de erfaringer, der allerede er opnået via Caretakerprojektet, et fundament for den mere dybdegåede beskyttelse af arterne, som er målet med Projekt Fokuseret Fugleforvaltning.

Arternes hjemmesider findes her:

Stor skallesluger
Rød glente
Havørn
Hedehøg
Vandrefalk
Hvidbrystet præstekrave
Kirkeugle
Perleugle
Stor hornugle