Udskriv

I december 2011 underskrev DOF den endelige kontrakt med den Danida finanserede støtte til Harapan Rainforest (DSHRF) programmet, og blev dermed del af et stort og innovativt skov- og økosystemgenopretningsinitiativ på øen Sumatra i Indonesien.

Harapan, der betyder håb på indonesisk, omfatter et tropisk regnskovsområde på næsten 100.000 ha i den sydøstlige del af Sumatra. Harapan Rainforest programmets formål er at genoprette og sikre et af Sumatras sidste lavlandsregnskovsområder. I år 1900 var der 16 mio. ha lavlandsregnskov på øen, i dag er der måske 300.000 ha tilbage, og Harapan udgør dermed en tredjedel af den tilbageblevne regnskov på Sumatra. Med skoven forsvinder truede dyrearter og planter, og de oprindelige folk, der bor i skoven, mister deres livsgrundlag. Det meste af Harapan er i dag sekundær skov men skoven har en høj grad af biodiversitet med bl.a. tigre, tapirer, gibbonaber, elefanter og 304 identificerede fuglearter , deriblandt flere arter af næsehornsfugle. Der bor omkring 700 Bathin Semibilan, den oprindelige befolkning i og nær Harapan, der traditionelt lever af skovens produkter og er en integrereret del af projektet. Harapan er under stort pres fra folk udefra, der illegalt fælder skoven for at omdanne den til egne formål. Mindst 7000 ha er blevet fældet illegalt, og ødelæggelserne fortsætter.  

Lokalsamfundene involveveres i træplantning og planteskoler. Foto: Charlotte Mathiassen

I 2008 indgik BirdLife International, den britiske BirdLife partner Royal Society for the Protection of Birds (RSPB) og den indonesiske partner, Burung aftale med den indonesiske regering om at få det område, der i dag udgør Harapan, i koncession. Det er den første af sin art i Indonesien, der implementeres under en såkaldt økosystemgenopretningslicens. Rettighederne tildeles i op til 100 år, så det er et meget langfristet program. Siden 2011 har Danmark støttet Harapan med 50 millioner kroner som del af ’fast start’ klimastøtten til Indonesien. Burung, der er den ansvarlige for projektet, har udpeget RSPB, Skov og Landskab (fra Københavns Universitet) og DOF til at levere teknisk assistance i forbindelse med Danidas støtte. Udover Danida finanseres Harapan bl.a. af den tyske udviklingsbank, KdW.  

Danida støtte omfatter fire overordnede aktivitetsområder: 1. Skovbeskyttelse og genopretning,  2. Udvikling af og partnerskab med lokalsamfund 3. Politikudvikling, kapacitetsopbygning, og opsamling og formidling af viden,  4.  Forskning og monitering

DOF har især til opgave  at yde teknisk støtte til aktivitetsområde 2 men har også en mindre rolle i forbindelse med de andre aktivitetsområder. Til dette formål ansatte DOF i begyndelsen af 2012 en antropolog, der hovedsagligt skal tage sig af DOFs indsats i Harapan.Vi har bl.a. været med til at styrke indsatsen for i højere grad at integrere kvinder og køn i programmet, og introduceret ansatte og lokalsamfund til lokal baseret monitering af biodiversitet og menneskelig udnyttelse af skoven. 

En af de helt store udfordringer er de mange, der illegalt fælder skoven, og planter afgrøder som f.eks. oliepalmer og gummi. Problemet er komplekst, fordi der dels er kommet mange fattige migranter fra især Java og andre dele af Sumatra, dels er der spekulanter, der betaler arbejdere for at fælde skoven og tilplante de afskovede områder med lukrative kontantafgrøder. Problemerne forstærkes af, at regeringen ikke håndhæver lovgivningen og af, at de illegale migranter delvist støttes af nogle indonesiske og udenlandske NGOer. Bl.a. er der en gruppe i det østlige Harapan, der opildnes af Indonesiens bondeorganisation SPI til at afvise at samarbejde med projektet, selvom det har retten på sin side. Det er indlysende, at problemerne med den illegale indtrængen i skoven ikke kan løses af DSHRF alene, og at der kun kan sættes en stopper for ødelæggelsen, hvis regeringen sætter handling bag deres lovgivning.

Programmet ønsker ikke at fordrive de mange fattige familier, der har bosat sig i området. Der er derfor udviklet en strategi for, hvordan de kan blive del af projektet. Udover at integrere den oprindelige befolkning under hensynstagen til internationale standarder for oprindelige folk, vil projektet etablere partnerskaber med migranterne. Ideen er, at fattige familier bliver tilbudt at flytte til bestemte fastlagte områder i udkanten af Harapan, hvor de til gengæld for på sigt at give afkald på de områder, de har ryddet og tilplantet, får tilbud om alternative indkomster bl.a. i form af skovprodukter, der ikke påvirker skoven negativt, dyrehold, og ansættelse i projektet i forbindelse med genopretningen af skoven. De får også større sikkerhed mht. brugerrettigheder, og projektet vil facilitere adgang til skolegang og sundhed. Endnu er man kun så småt i gang med processen. Det er et ømtåleligt emne, og der skal trædes forsigtigt. Desuden mangler projektet grundlæggende viden om, hvem både de fattige og de mere velhavende aktører er, og hvad der skal til for at få dem til at samarbejde med projektet. DOF hjælper med at skabe denne viden og med at sørge for, at projektet integrerer spørgsmål om bl.a. køn og kvinders rolle i processen.

En Bathin Sembilan familie, den oprindelige befolkningsgruppe i Harapan. Foto: Charlotte Mathiassen

Størstedelen af projektets aktiviteter handler om at genoprette skoven, samle viden om dens planter og dyr, og erfaring i at genoprette komplekse økosystemer. Harapans betydning for at opsamle CO2 i forbindelse med klima (REDD+) er også vigtig for Danmarks mulige fremtidige støtte. Derfor har projektet en forskningskomponent, som især varetages af Skov og Landskab. I øjeblikket bruges der stor energi på genplantningen af skoven, og der er oprettet planteskoler forskellige steder bl.a. i nærheden af projektets hovedkvarter.

Programmet, hvis hovedkvarter ligger ca. 3 timers kørsel fra Jambi,  har mere end 200 ansatte, de fleste af dem skovpatruljer, der bor på forskellige små vagtstationer rundt om i skoven. DOF's engagement i programmet udløber officielt ved udgangen af 2014 men forventes forlænget til også at omfatte første halvdel af 2015. 

Illegal bosætning og skovhugst truer Harapan programmet. Foto: Charlotte Mathaissen

Harapan programmet har sin egen hjemmeside www.harapanrainforest.org med informationer om projektet og opdaterede lister over truede fugle, andre dyr og planter. Forest of Hope programmet har netop vundet en pris for dets inovative tilgang til økosystemsgenopretning. Læs herom hos Burung Indonesia. 

Opdateret november 2014