Udskriv

DOF ønsker, at der i langt højere grad indføres aktiv naturpleje på ekstensivt drevne arealer, som enge, strandenge, heder og overdrev, der er under tilgroning med træer, krat og ensformig græs/urtevegetation. Målet er at bevare og genskabe de meget artsrige økosystemer på halvnaturarealerne.

DOF arbejder for:

  1. Forbud mod gødskning og sprøjtning af alle § 3-områder og stop for dispensationer til omlægning af § 3-arealer.
  2. De tilbageværende arealer med vedvarende græs i vadehavsmarsken inddrages under § 3. Opdyrkede arealer omlægges igen til vedvarende græs. Som et minimum de 25 % af arealerne, der lå i græs, da §3 blev indført i naturbeskyttelsesloven.
  3. Regelmæssig kontrol af tilstanden af § 3-beskyttede områder i det åbne land.
  4. Lovmæssig understøttelse og økonomisk tilskyndelse til græsning, både i større hegninger og med vildtlevende græssere (fx kvæg, elg og bison) som langsigtet alternativ til traditionelle frivillige landbrugsstøtteordninger.
  5. Der indføres en statskontrolleret mærkningsordning for naturkød, der stammer fra kreaturer, som græsser naturarealer, så naturplejen hermed gøres mere attraktiv for landmænd.
  6. Eksisterende og potentielle levesteder for sårbare arter knyttet til græsland og hede sikres gennem vedvarende græsning og anden pleje. Det er afgørende, at de forskellige plejetiltag anvendes bevidst i forhold til lokalitetens arter og en klar målsætning. Kvælstofbelastningen skal reduceres til et for naturtypen acceptabelt niveau.
  7. Udbredt anvendelse af kontrollerede brande i naturforvaltningen, da brande effektivt fjerner ophobet kvælstof og blotter mineraljorden til glæde for mange sårbare og truede arter af planter, laver og dyr.
  8. Arealerne med strandeng skal søges udvidet via jordfordelinger, så de ved naturgenopretning opnår en størrelse, der gør dem tilstrækkelig robuste. Herunder skal det samlede strandengsareal øges ved at genetablere saltvandspåvirkning af tidligere, nu inddæmmede strandengskyster; såkaldt uddigning.  
  9. Af hensyn til ynglende engfugle skal der tilstræbes en varieret drift, således at der i visse områder med fx særligt sårbare engfugle (fx brushane, engryle og stor kobbersneppe) sker sen udbinding af græssende dyr, jf. anbefalingerne i engfuglehandlingsplanen. Høslæt er også en driftsform, der begunstiger en række sårbare engfugle, fx brushane, hvid stork og storspove.
  10. På de allervigtigste (ca. 25) fersk- og strandenge, hvor der yngler mange engfugle, skal der sikres et lavt prædationstryk fra invasive prædatorer som brun rotte, mink, mårhund og vaskebjørn samt i mange tilfælde også ræv, jf. engfuglehandlingsplanen. Ved fjernelse af unaturlige beplantninger (fx vildtremiser) på strand- og ferskenge vanskeliggøres kragefuglenes prædation.
  11. Arealet af fungerende levesteder med græsland og hede for sårbare arter af dyr, planter og svampe bør være stigende op til et niveau, hvor det understøtter den langsigtede overlevelse af disse arter.
  12. De vandløbsdynamiske processer bør genskabes i mange vandløb fx ved at hæve vandløbsbunden eller tilføre grus og sten. Hvor der udledes næringsrigt overfladevand gennem dræn og grøfter, skal dette renses bedre, inden det når ud i ådalene.
  13. Grødeskæring og opgravning af vandløbsbund bør begrænses.
  14. Nedlæggelse af drængrøfter og diger på strandenge, hvorved det naturlige oversvømmelsesmønster og skift i saltholdighed ved højvande genskabes.
  15. Naturbeskyttelsesloven bør ændres, så kommunernes ’afgørelse’ af om, hvorvidt et areal er §3-beskyttet, kan påklages.
  16. En landsdækkende handlingsplan og indsats for bekæmpelse af rynket rose og andre invasive arter.

Læs videre om Agerland