I juni 2020 vedtog regeringen en klimalov, der skal sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030 målt i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår klimaneutralitet som samfund senest i 2050. For at sikre opfyldelse af målet, skal klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejde et klimaprogram til Folketinget. Heraf skal blandt andet fremgå de planlagte klimatiltag og virkemidler. Nogle virkemidler kræver forskning og teknologisk udvikling og kan derfor først tages i brug på længere sigt, mens andre er kendte teknologier som vindmøller, solceller og biogasanlæg, der kan implementeres på kort sigt. Energikilderne i fremtidens energisystem forventes at udgøres af sol, vind, geotermi og biomasse i form af træ og restprodukter fra landbruget. Den langt overvejende energi-valuta forventes i fremtiden at blive el med deraf følgende behov for udbygning af infrastruktur.
De politiske målsætninger om en løbende udbygning af vedvarende energi er dog potentielt forbundet med en række problemer, som DOF finder det vigtigt at forholde sig til. Vi står både over for en klima-krise og en biodiversitets-krise, hvor klimakrisen er en medvirkende årsag til biodiversitetskrisen, og hvor løsning af klimakrisen samtidig potentielt truer biodiversiteten, idet flere virkemidler har store arealkrav. Placering af tekniske anlæg og ønsket om produktion af biobrændsler vil kræve plads i landskabet og dermed potentielt være i konflikt med plads- og arealkravet til beskyttelsen af biodiversitet og fugle, både her til lands og internationalt. Flere af de tekniske anlæg udgør også en direkte potentiel risiko for fugle. Således er det velkendt, at der er en potentiel kollisionsrisiko for fugle med vindmøller og luftbårne elledninger samt en potentiel fortrængningsrisiko for fugle fra vigtige fouragerings- og rasteområder. Da der stadig er behov for viden på dette område, og effekterne af planlagte projekter kan være svære at kvantificere, må forsigtighedsprincippet gælde.
Dyrkning af energiafgrøder og brug af biomasse er kontroversielle emner, der potentielt giver anledning til øget udslip af drivhusgasser og lækageeffekt. Der mangler ofte forståelsesmæssig sammenhæng mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen. Dette giver sig for eksempel udtryk i 1) dyrkning af energiafgrøder på lavbundsjord, hvor der i stedet burde ske retablering af naturlig hydrologi med henblik på naturgenopretning og kulstofbinding og 2) høst af biomasse i skove og levende hegn, hvor der af hensyn til biodiversiteten i forvejen mangler kontinuitet og dødt ved. Brugen af biomasse truer i mange tilfælde natur og biodiversitet, lige som klimaforandringerne i sig selv gør det.
Læs videre om Klimatilpasning