Udskriv

DOF er som grøn organisation stærkt optaget af og bekymret over klimaændringerne og disses betydning for mennesker og økosystemer. Vedvarende energi og udviklingen af mere klimavenlige brændstoffer er en nødvendighed, hvis vi skal kunne beskytte klodens økosystemer og klima mod dramatiske og irreversible forandringer.

De politiske målsætninger om en løbende udbygning af vedvarende energi er dog potentielt forbundet med en række problemer, som vi må forholde os til. Både placering af vindmøller og produktion af biobrændsel (dvs. faste brændsler fx til energifremstilling) og biobrændstoffer (dvs. flydende brændstoffer fx til transport) kan potentielt konflikte med beskyttelsen af fugle- og naturværdier både her til lands og internationalt. DOF ser det derfor som sin opgave at sikre, at det på den ene side findes plads til møller og fx energipil i landskabet, men at der på den anden side altid sker med stor hensyntagen til fugle og biodiversitet og efter grundige faglige analyser. Det samme gælder internationalt, især i forbindelse med dyrkning af oliepalmer og soja.

Vindmølleparker har ifølge internationale studier vist sig at påvirke fugle endda meget forskelligt. Kollisioner vil altid forekomme, ligesom man tidligere så det ved fyrtårne og i dag ved tekniske anlæg og langs vejene. Studier viser, at problemerne med kollisioner ved selv meget store amerikanske vindmølleparker har kunnet reduceres betydeligt, hvis disse placeres fornuftigt i landskabet. Højden og antallet af møller kan have en vis betydning for antallet af kollisioner pr. mølle, men den helt afgørende faktor er placeringen i forhold til områder med mange flyvende fugle.

Tilsvarende ser man meget forskellige adfærdsmæssige reaktioner hos forskellige fuglearter i forhold til vindmøller. De fleste fuglearter opfatter vindmøller som en fare og foretager undvigemanøvrer, når de flyver i nærheden. Men andre arter, især rovfugle og ynglende fugle, der pendler imellem vindmøller mange gange om dagen, ser ud til i højere grad at være sårbare i forhold til kollisioner.

Der er ifølge flere studier øget risiko for kollisioner med fugle i vådområder. Her er faglige analyser vigtige, da det kan være svært at sige noget om betydningen for fuglelivet alene ud fra fysiske afstande til vigtige fuglelokaliteter. Således har det vist sig, at de store møller i Tjæreborg Enge, kun få hundrede meter fra Vadehavet, ikke har noget betydning for det store antal rastende fugle i nærheden, og de egentlige kollisioner med forbitrækkende fugle er helt ubetydelige.

DOF har fokus på, i hvor høj grad planlagte vindmøller vil påvirke fuglebestande. Ud over den direkte dødlighed ved kollisioner er der også eksempler på, at rastende fugle bliver skræmt væk fra vigtige fødesøgningsområder pga. nyopførte vindmøller. I hvor høj grad en sådan fortrængning har effekt på de enkelte fuglebestande, er svært at kvantificere, og her må forsigtighedsprincippet derfor gælde.

Dyrkning af energiafgrøder er et overordentligt kontroversielt emne, idet analyser viser, at man i mange tilfælde øger udslippet af klimagasser i stedet for at reducere det, hvis fx dyrkningen af oliepalmer medfører fældning af tropeskov. Her er miljømærkning en populær modforholdsregel, som dog ikke hjælper stort, hvis mindre miljøkritiske købere blot ’overtager’ markedet for olie fra andre områder, hvor skoven er ryddet. Det samme gælder dyrkning af soja til planteolie (og foderstoffer). Hertil kommer hele problematikken omkring brugen af landbrugsjord i 3.-verdenslande til produktions af planteolie og foderstoffer i stedet for mad-afgrøder.

Dyrkning af energiafgrøder her i landet er heller ikke uproblematisk. Dette gælder både i relation til dyrkning af fx energipil på lavbundsjord, som i stedet burde naturgenoprettes som enge og vådområder, og i relation til den afledte effekt, når energiafgrøderne lægger beslag på landbrugsjord, som medfører, at fx foderstoffer til den animalske produktion så i stedet skal købes fra 3.-verdenslande.

Samlet set finder DOF, at energiafgrøder i mange tilfælde er en større her-og-nu-trussel mod global natur og biodiversitet end klimaændringerne.

DOF arbejder for:

Vindmøller

  1. Der bør snarest muligt gennemføres en kortlægning af potentielle konfliktområder både til lands og til vands, hvor vindmøller risikerer at medføre væsentlige antal kollisioner med eller fortrængning af større antal fugle (og flagermus).
  2. Inden udpegningen af en konkret ny møllelokalitet skal der foretages en faglig konsekvensvurdering af betydningen for fuglelivet, og der bør udpeges reelle alternative placeringer. DOF vil have særlig fokus på rastepladser og overvintringsområder langs kysterne, til havs og i andre vådområder.
  3. For at undgå yderst uheldige placeringer af møller, som det kendes fx fra Norge, USA og Spanien i form af møller placeret, hvor især rovfugle udnytter de termiske forhold og antallet af kollisioner derfor er uacceptabelt høje, skal undgås ved udpegning af no-go områder både på søterritoriet, langs kysterne og i visse trækkorridorer her i landet. Her vil DOF fastholde, at alle Natura 2000-områder er no-go-områder. Men når det drejer sig om placering af møller tæt på Natura 2000-områder, så er DOF opmærksom på, at der er forskel på afstandskravene til møllerne i forhold til, om det fx er store forekomster af vandfugle eller botaniske værdier. Placeres vindmøller uhensigtsmæssigt, skal der ved samme lejlighed foranstaltes kompenserende tiltag i form af fx forstyrrelsesfri zoner i nær tilknytning til den rasteplads, der har mistet værdi for fuglene.
  4. Mulige konflikter mellem vindmøller og fugle bør håndteres intelligent og proaktivt ved i første omgang at prøve at undgå problemer ved at placere møllerne uden for områder med mange fugle. Desuden bør man afværge konflikterne ved fx at gøre møllerne mere synlige eller på anden måde minimere antallet af kollisioner. Endelig som sidste og tredje mulighed at kompensere for en vindmøllerelateret dødelighed ved at mindske dødeligheden for den/de berørte fuglearter et andet sted (fx gennem jagtregulering eller nedgravning af el-ledninger).

Energiafgrøder  

  1. Etablering af flerårige energiafgrøder (pil, poppel, elefantgræs m.v.) skal igen omfattes af det gennerelle forbud mod tilplantning indenfor naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinjer, således at tilplantning langs disse vådområdetyper undgås/kan reguleres erstatningsfrit inden såvel som uden for NATURA 2000-områder.
  2. EU’s nugældende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer skal udvides til også at omfatte biobrændsler, således at ingen energiafgrøder vil kunne etableres på arealer med høj biodiversitetsværdi (medmindre det har til formål at fremme biodiversiteten).
  3. Ingen biobrændstoffer eller biobrændsler skal kunne produceres, medmindre det kan dokumenteres, at de i hele deres livscyklus giver anledning til et samlet set lavere bidrag af drivhusgasser end de aktuelle alternativer, jf. EU’s nugældende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.
  4. EU’s bæredygtighedskriterier for såvel biobrændstoffer som biobrændsler skal udvides til også at medregne de drivhusgasemissioner, der er forbundet med ændringer i kulstoflagre som følge af de indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), samt de ændringer i biodiversiteten, der måtte ske som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen (”biodiversitets-ILUC”).
  5. Den danske regering skal gennem FN arbejde for at gøre de således udvidede EU-bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og biobrændsler globalt dækkende, således at ingen lande vil kunne opfylde deres CO2-reduktionsmål med ikke-bæredygtigt producerede råmaterialer.
  6. Mærkningsordningerne for bæredygtig produktion af fx palmeolie og soja skal ændres til certificering af hele landes samlede produktion i stedet for certificering af individuelle plantager.

Læs videre om Klimatilpasning