Udskriv

DOF ønsker, at landbrugsproduktionen skal ske på bæredygtige præmisser. Landbruget skal levere sunde fødevarer, bidrage positivt til samfundsøkonomien samt skabe natur- og miljøgoder til samfundet. Agerjorden udgør 62 % af Danmarks areal, hvilket er blandt de højeste i Europa – og i hele verden. Det er derfor vigtigt, at der i det dyrkede landbrugsland gives plads til og værnes om den vilde flora og fauna.

De strukturændringer, som landbruget har gennemgået de seneste årtier, har været styret af en produktionsoptimering med stadigt større marker, ved anvendelse af større og større maskiner og med brug af kunstgødning og pesticider. Dyrkning af monokulturer er sket på bekostning af biodiversiteten i det åbne land, hvor eksempelvis antallet af ynglende Viber, Sanglærker, Bomlærker, Agerhøns og Tornirisker er gået voldsomt tilbage.

Svineproduktionen er i samme periode vokset kraftigt, og importen af proteinholdigt foder er stærkt forøget. Produktionen har store konsekvenser for naturen i ind- og udland. Gødningsoverskuddet fra den voksende produktion har medført forurening af vandmiljøet og en forøget kvælstofdeposition fra luften, som er til ugunst for den lysåbne, naturligt næringsfattige natur. Græsning med fritgående dyr, der er en afgørende faktor for kvaliteten af disse naturtyper, er mindre rentabel i det moderne landbrug, og der er derfor stort behov for at indføre økonomiske incitamenter, der motiverer til denne driftsform.

Landbrugsproduktionen bør ske i et varieret mosaiklandskab med en stor afgrødevariation og med plads til fremstilling af nicheprodukter. Dyrkningsfladerne bør indeholde flere småbiotoper samt små afgrødefrie refugier såsom lærkepletter og vildtstriber.

DOF arbejder for:

  1. Naturpleje og naturgenopretning bør fremmes ved intelligent brug af landbrugsstøtteordningerne (både i søjle 1 og 2) kombineret med de midler, der er afsat til at opfylde vandrammedirektivet.
  2. På den korte bane skal 50 % af grundbetalingen (nu 30 %) i søjle 1 således betinges af opfyldelse af grønningkrav, herunder udlæg af mindst 10 % af omdriftsarealerne til naturformål (brak af høj naturkvalitet, vedvarende græs eller småbiotoper); på den lange bane skal 100 % betinges af opfyldelse af sådanne krav. Alle landbrugsejendomme skal på sigt drives efter vedtagne naturplaner for at kunne opnå grundbetaling.
  3. Minimum 25 % af den samlede landbrugsstøtte skal overføres til naturformål i søjle 2 og dér anvendes dels til ’top-op’-initiativer oven på grønningkravene, dels til at fremme antallet af kreaturer på natur- og græsarealer samt til etablering af yderligere småbiotoper, ’lærkepletter’ og vibe-vinduer.
  4. Ved næste revision af EU’s landbrugsstøtteordninger skal Regeringen arbejde for en reform, som binder en væsentlig del af landbrugsstøtten til at ’dyrke’ natur på samfundsøkonomisk tabsgivende arealer, sætte køer på græs, etablere udyrkede bræmmer, ’lærkepletter’, insektvolde og andre ’heller’ for flora og fauna i markerne samt stop for dyrkning af lavbundsjorder omkring moser og vandløb.
  5. Der bør ske en permanent udtagning af landbrugsjord, der skal anvendes til at beskytte og binde fragmenteret natur sammen til større områder.
  6. Midlerne til naturvenlig drift bør prioriteres geografisk og udnyttes mere aktivt til at skabe større sammenhængende områder med naturvenlig drift i landskaber med særlige naturinteresser; fx i og omkring Natura 2000-områder og nationalparkerne, eller i ådalene hvor pløjning er et problem både for naturbeskyttelsen, udvaskning af næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser.
  7. Landbrugsstøtteordningerne bør forenkles, så naturvenlige driftsformer bliver mere attraktive både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. En del af løsningen kan være at sikre, at landmændene ikke straffes på deres enkeltbetalingstilskud på omdriftsjordene, når naturplejeaftaler kommer i modstrid med krydsoverensstemmelseskrav på halvkulturarealer.
  8. Dyrkning af energiafgrøder bør ikke være tilladt i ådale og på andre lavbundsarealer, hvor der i stedet bør gennemføres naturgenopretning.
  9. Vandmiljøplanens oprindelige målsætning om en årlig reduktion af kvælstofudledningen fra landbrugsjorden på 30.000 tons bør gennemføres.
  10. For at fremme arealet med økologisk drift skal der laves bindende målsætninger for det offentlige institutioners forbrug af økologiske varer.
  11. På lavbundarealer skal den frie dræningsret (inkl. gendræning) gøres betinget af kommunal godkendelse af dræningsprojektet for bl.a. at sikre, at dræning ikke skader målsætningerne for Natura 2000-planerne.
  12. ’Forureneren betaler’-princippet skal også gælde for landbruget.
  13. Køer skal på græs i sommerhalvåret for at sikre plejen af naturen og af hensyn til dyrevelfærden. I en overgangsperiode kan man nøjes med at sikre, at kvier og andre ungdyr kommer på græs i sommerhalvåret.
  14. Der skal iværksættes en helhedsplan for jordfordeling og mulighed for samfundsopkøb af 250.000 ha lavbundsarealer og marginale landbrugsarealer med det formål at få omlagt disse arealer til naturformål, særligt i Natura 2000-områder og nationalparker.
  15. Lovgivningen samt klimatilpasningsplaner i det åbne land bør kobles bedre, så i høj grad kombineres med naturformål.
  16. Gamle levende hegn bør beskyttes.
  17. DOF støtter etableringen af dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer.
  18. Skærpelse af godkendelseskrav for pesticider.

Læs videre om Bynær natur og urbaniserede områder