Udskriv

Er du landmand? Vil du hjælpe den trængte vibe på din jord? Viben har brug for din hjælp. Vi har lavet 5 metoder, som du kan bruge.

Viben er gået kraftigt tilbage i antal de sidste 40 år. Skal vi vende den tilbagegang, er landmanden meget vigtig.

Her er en manual til naturinteresserede landmænd, der vil hjælpe viben og have mere natur på deres jord.

Hvad kan landmanden gøre

Vi har samlet 5 gode metoder til at at hjælpe viben på marken

1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet - gerne op ad enge.
2. Kør udenom rederne.
3. Afmærk evt. reder med ”flag”, fx 10 skridt nord og 10 skridt syd for, herimellem findes reden og vis derefter gerne hensyn overfor reden ved senere jordbehandling, sprøjtning og gødning, herunder gylleudbringning. Ofte anlægger viben sin rede i køresporene i fx vintersæd.
4. Udfør jordbehandlingen om foråret, pløjning, harvning, såning og evt. tromling i ét hug. Så undgås, at viben skal lægge om flere gange. Viben kan lægge et nyt kuld, som påbegyndes 8 dage efter, at første kuld gik tabt. De fire æg lægges på fem dage, og rugningen påbegyndes således først ca. 2 uger efter redetabet. Ofte ses, at reden ødelægges første gang under pløjningen, og så igen 3 uger senere under tromlingen, og så kan viben ikke klare sig. Det gælder derfor om at foretage tromlingen så hurtigt som muligt efter såning, eller helt undlade at tromle.
5. Under såningen kan etableres de såkaldte lærkepletter, som sikrer bar jord over længere tid. Lærkepletter anlægges ved fx at løfte såmaskinen nogle meter og så genoptage såningen, eller ved under såningen at svinge ud et såbedsbredde over fx 5-10 meters længde. Lav gerne et antal lærkepletter i samme markomgang eller arbejdsgang, men helst ikke i forbindelse med kørespor, da køresporene ofte benyttes af rovdyrenes færden. Respekter gerne lærkepletterne og deres omgivelser gennem hele vækstsæsonen, også når du sprøjter og gøder.

Hent hele manualen her som pdf

Hvorfor er landmandens indsats vigtig

Antallet af viber er styrtdykket på 40 år, så vi nu kun har mindre end en fjerdedel af bestanden tilbage i vores landskab i forhold til antallet i 1970’erne.

Viben er gået tilbage med gennemsnitligt 2,4 % om året, siden arten indgik i DOF's punkttællingsprogram i 1976.

Tilbagegangen er accelereret, idet den i de seneste 10 år gennemsnitligt årligt er gået tilbage med 6,3 %.

Den samlede vibebestand i Danmark formodes nu at ligge et godt stykke under 20.000 par og med stadig lavere andel på markerne.

Viben var engang, sammen med sanglærken, karakterfugl i det danske bondeland. Sådan er det ikke mere.

De seneste 40 års stadige strukturforandringer i landbruget, har efterladt et landskab med stadig større marker, men med stadig mindre plads til det vilde plante- og dyreliv.

Det er i særdeleshed fuglene, der har betalt prisen med stor tilbagegang i bestandene.