Udskriv

Hedehøgen Karen har overvintret i Nigeria
Danmarks første rovfugl med satellitsender er en hedehøg, der gennem hele vinteren har opholdt sig i det nordvestlige Nigeria. Satellitsenderen føjer nye oplysninger til vores viden om den truede hedehøg. Det store spørgsmål er nu, om Karen vender tilbage til sin yngleplads i Sønderjylland

Den sjældne hedehøg blev døbt Karen, da den en julidag i 2008 blev ringmærket og forsynet med satellitsender. Det skete på den hvedemark nær Ballum i Sønderjylland, hvor hun havde sin rede med tre næsten flyvefærdige unger. En af ungerne blev også mærket med satellitsender og fik navnet Asger.

Karens rejse fra Danmark til tropisk Vestafrika tog 5 uger, og gik over Østeuropa og Italien, hvorefter hun krydsede Sahara på fem dage og ankom til det nordvestlige Niger i september 2008. Få dage senere fløj Karen til det vestlige Niger hvor hun blev lidt over en måneds tid, dog med et par dages smuttur til Nigeria.


Karens trækrute © DOF

”Den 5. november flyttede Karen permanent til det nordvestlige Nigeria til et forholdsvist frodigt område område ved floden Sokoto nær Argungu i den nordlige del af staten Kebbi,” fortæller Jesper Johannes Madsen fra Zoologisk Museums Ringmærkningscentral, som modtager data fra satellitsenderen. ”Hun har opholdt sig meget stedfast i dette område gennem hele vinteren frem til starten af marts i år, hvorfra vi har de seneste satellitdata. Hun bevæger sig tilsyneladende inden for et område på ca. 50 x 100 km.”

Satellitsenderen som Karen flyver rundt med sender 4-6 ’positioner’ per dag, nogle mere præcise end andre.

”Det kan ikke vare længe inden Karen påbegynder sit forårstræk mod nord,” siger Jesper Johannes Madsen. ”Vi ser frem til at følge hendes rute og selvfølgelig spændte på, om hun vender tilbage til sin tidligere yngleplads i Sønderjylland.”

Karens unge Asger blev også udstyret med satellitsender, men senderen har ikke sendt positioner siden Asger under trækket mod syd nåede til Nordfrankrig.

”En ung hedehøgs liv er farligt og Asger trak alene gennem Europa flere uger efter Karen,” siger Henning Heldbjerg, som er Dansk Ornitologisk Forenings koordinator på Projekt Hedehøg. ”Så Asger kan sagtens være gået til under trækket. Men vi håber naturligvis stadig. Asger er også blevet ringmærket, så hvis senderen blot er i stykker, kan han stadig genkendes.”

Satellitmærkningen af danske hedehøge er et samarbejdsprojekt mellem Zoologisk Museums Ringmærkningscentral og Dansk Ornitologisk Forening og indgår i et større internationalt forskningsprojekt under ledelse af the Dutch Montagu’s Harrier Foundation ved Groningen Universitet i Holland.

Yderligere oplysninger hos biolog Jesper Johannes Madsen, Zoologisk Museum, tlf. 35 32 10 97eller biolog Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 27.

Kort og foto kan benyttes vederlagsfrit mod kreditering af Dansk Ornitologisk Forening.

torsdag 9. oktober 2008 Dansk hedehøg fløj til Finland – på vej til Afrika
En dansk født hedehøg ringmærket ved Ballum i Vadehavet er blevet aflæst i Finland mere end 1.000 kilometer nordøst for dens fødested i Danmark, oplyser DOF. Dermed startede den unge rovfugl trækket i den stik modsatte retning end forventet, i det overvintringskvarteret er langt mod syd i tropisk Afrika

En dansk farveringmærket ung hedehøg-han er blevet aflæst i Finland.

Det er aldrig tidligere sket, at en dansk ringmærket hedehøg er konstateret så højt mod nord og i modsat retning af dens normale trækruter mod sydvest og syd.

Den unge danske rovfugl blev 9. juli i år ringmærket med farvede ringe af ornitologen Lars Maltha Rasmussen, der ringmærker for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet.

Det skete på reden i en kornmark ved Vesterende-Ballum i marsken, hvor størsteparten af den truede danske bestand på blot 23-25 par hedehøge yngler.

Omkring halvanden måned senere blev den unge hedehøg med ringnummer 5R-0181 og blå farvering med koden ’JJ’ så set og aflæst nord for Pori i den vestlige del af Finland, oplyser Jesper Johannes Madsen fra Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum.

I næsten en uge holdt den unge danske rovfugl til i det finske landbrugsområde ved Pori.

Den danske hedehøg er fra Vadehavsregionen syd for Rømø-dæmningen fløjet mindst 1.050 kilometer i nordøstlig retning til Finland, hvor hedehøgen med 5-20 par er en endnu mere sjælden ynglefugl end i Danmark, oplyser Jesper Johannes Madsen.

Aflæsningen i Finland er det første dokumenterede fund af en dansk hedehøg, der er kommet så langt mod nord. Fuglen opholdt sig sammen med en anden ung hedehøg i et område, hvor der ikke er kendte ynglepar af arten. Det er kendt, at de østlige bestande af hedehøge overvintrer i Indien, mens de europæiske bestande som for eksempel den danske formentlig holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara og i dele af det østlige Afrika.

Gennem tiderne er der ringmærket flere end 500 hedehøge i Danmark, og tidligere genfund antyder, at danske hedehøge om efteråret trækker over en bred front mod syd og sydvest gennem Vest- og Mellemeuropa til Afrika.

Netop i disse år deltager Danmark i et flere år langt fælles europæisk forskningsprojekt. Blandt andet flyver i år to danske hedehøge omkring med en ganske let satellitsender på ryggen. Satellitsenderne fortæller næsten hver uge, hvor de danske hedehøge befinder sig.

Den seneste rapportering viste, at den gamle hedehøg-hun var nået syd for Sahara, hvor den siden den 20. september har været stationær i et område i Niger mens den unge senest er registreret i Nordfrankrig.

torsdag 25. september 2008 Dansk hedehøg med satellitsender er registreret i Niger
Danmarks to første satellitsendermærkede rovfugle er nu begge kommet godt af sted på trækket mod deres tropiske vinterkvarterer. Den unge hedehøg-han har først for få dage siden forladt Danmark, mens den gamle hun allerede er nået syd for Sahara
 
Den unge hedehøg-han Asger har nu forladt Danmark og har cirka en måned senere end sin mor indledt sit træk mod troperne. Hun er til gengæld nået syd for Sahara, som hun fløj over i løbet af få dage, og er måske netop nået til et vigtigt overvintringsområde i Niger.

Sådan kan man tyde de seneste meldinger fra de satellitsendere, som to danske hedehøge har på ryggen. I juli i år blev hedehøgene fanget på deres yngleplads i marsken i den danske del af Vadehavet, hvor de blev ringmærket med metalring og farvering og fik påmonteret ganske lette satellitsendere. Den gamle hun fik navnet Karen, og den unge han, som blev klækket i juni, kaldte forskerne for Asger.

Lige siden er der hver uge løbet signaler fra Karen og Asger ind til forskerne i det fælles europæiske hedehøg-projekt. Mens Karen forlod landet den 13. august for at indlede sit træk mod troperne, har hendes søn flakket længe om på hjemegnen. Satellitsignalerne har vist, at den unge hedehøg-han er fløjet omkring i marsken og Vadehavsegnene fra Varde i nord til syd for den dansk-tyske grænse.

- Da Asger langt om længe forlader sin hjemegn, følger han en vestlig rute over Holland og Belgien, mens hans mor valgte en østlig kurs over den østlige del af Tyskland og videre til Tjekkiet, Slovakiet, Italien og til Tunesien, hvor hun opholdt sig i 10 dage. De seneste satellitmeldinger har fortalt os, at Asger for en uges tid siden befandt sig i Bruxelles-området, mens Karen nu var i den nordvestlige del af Niger og således var nået frem til Sahelområdet efter at have passeret Saharas ørken, fortæller biolog Henning Heldbjerg fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum står for den danske indsats i det fælles europæiske hedehøg-projekt.

Signalerne viser blandt andet, at den gamle hedehøg tilbagelagde et par tusinde kilometer over Saharas ørkenområder fra Tunesien til Niger i løbet af cirka fem dage. Der kom blandt andet signaler fra Ahaggar-bjergene i Algeriet midt i Sahara.

- Vi får ugentligt en række løsrevne brikker af viden om hedehøgenes færden, men det er nu vigtigt, at alle data kommer igennem en videnskabelig analyse, så tolkningerne kan blive til ny sikker viden. Ud over i Danmark er der satellitmærket hedehøge i Holland, Tyskland, Polen og Hviderusland, så de europæiske forskere får et stort datamateriale om hedehøgenes træk at arbejde med, siger Henning Heldbjerg.


Karen er fotograferet d. 5. august ved Ballum Enge. Foto: Anni Nielsen

torsdag 18. september 2008 Danmarks første rovfugl med satellitsender er nu fløjet over Middelhavet
To hedehøge blev i juli udstyret med lette satellitsendere på ryggen. Nu begynder de sjældne rovfugle at afsløre nye sider af deres træk mod Afrika
 
Den gamle hedehøg-hun er nu ankommet til Nordafrika. Det store spring over Middelhavet er gået godt for den danske rovfugl, der i sommer ynglede i Sydvestjylland.

Det har satellit-signaler vist efter de to første måneder siden hedehøgen, den 18. juli blev fanget af danske og hollandske forskere i marsken i den danske del af Vadehavet.

Forskerne satte en meget let satellitsender på ryggen af hun-hedehøgen, og gav hende navnet Karen.

Lige siden har Karen hver uge sendt signaler til forskerne i projektet, der er et samarbejde mellem danske, hollandske og franske trækfugleforskere.

- De seneste meldinger fortæller, at hun-hedehøgen i den første uge af september var nået til omegnen af Tunis, hovedstaden i Tunesien. Det skete efter at vi havde modtaget signaler, der viste, at Karen i slutningen af august befandt sig i nærheden af Rom. Det vil sige, at hun har krydset Middelhavet enten ved at flyve via Sardinien eller taget afsæt fra Sicilien og Syditalien, fortæller biolog Henning Heldbjerg fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum står for den danske indsats i det fælles europæiske hedehøg-projekt.

Satellit-signalerne har fortalt forskerne, at Karen blev i sit danske yngleterræn i det sønderjyske marskland indtil 13. august.

Derpå fløj hun cirka 300 kilometer østpå til halvøen Rügen i Tyskland, inden hun begav sig videre mod Polen og Tjekkiet.

I perioden 23-25. august befandt hedehøge-hunnen sig i grænselandet mellem Tjekkiet og Slovakiet, inden Italien og Rom blev hendes næste kendte destinationer.

Samme hun ynglede i 2007 i en græsmark kun 500 m fra dette års yngleplads i en hvedemark, og fik takket være redebeskyttelse en unge på vingerne.

Karens søn Asger, der også fik en satellitsender sat på ryggen efter fangsten 18. juli, var 10. september endnu ikke begyndt på sit livs første træk mod Afrika. Han har brugt sensommeren på at flakke omkring i marsken mellem Rømø-dæmningen i nord til Tønder og Højer i syd.

Det har hidtil været antaget, at unge hedehøge begynder deres træk flere uger senere end forældrefuglene. Satellitmærkning har imidlertid vist, at det ikke er en regel. I 2007, da der for første gang blev mærket unge hedehøge, var det en ungfugl, der først nåede syd for Sahara.

torsdag 28. august 2008 Hedehøgen Karen er nået til Tjekkiet
En af de to satellitmærkede danske hedehøge begynder nu at give forskerne de første fingerpeg om ukendte sider af den sjældne rovfugls træk mod Afrika, oplyser DOF

De hollandske og danske ringmærkere gav hende navnet Karen, da de 20. juli 2008 fangede hende i marsken i den danske del af Vadehavet og satte en meget let satellitsender på ryggen af hende.

Lige siden har Karen, der er en hun-hedehøg, næsten dagligt sendt signaler til projektet, der er et samarbejde mellem danske, hollandske og franske trækfugleforskere.

Og nu begynder de første ganske overraskende data at indfinde sig.

- Netop nu befinder Karen sig i grænselandet mellem Tjekkiet og Slovakiet. Det vil sige, at hun er vendt tilbage til i nærheden af det område i Tjekkiet, hvor hun i sin tid blev ringmærket. Karen var allerede ringmærket med en tjekkisk ring af letmetal om sit ene ben, da hun i juli blev fanget og satellitmærket i marsken som en dansk ynglefugl, fortæller biolog Henning Heldbjerg fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum står for den danske indsats i det fælles europæiske hedehøg-projekt.

Satellit-signalerne har fortalt forskerne, at Karen blev i sit danske yngleterræn i det sønderjyske marskland indtil 13. august.

Derpå fløj hun cirka 300 kilometer østpå til halvøen Rügen i Tyskland, inden hun begav sig videre sydpå mod Polen og Tjekkiet.

- Dette træk mod øst er interessant, for erfaringer fra Holland med satellitmærkede hedehøge fortæller, at disse fugle i reglen trækker stik syd, siger Henning Heldbjerg.

Karens søn Asger, der også fik en satellitsender sat på ryggen, er endnu ikke begyndt sit livs første træk mod Afrika.

Han tilbringer fortsat tiden i det sønderjyske marsklandskab i nabolaget af det yngleterræn, hvori han sammen med moderen blev ringmærket 20. juli.

8. august 2008
De foreløbige resultater af Projekt Hedehøg viser, at ynglesæsonen i 2008 har været særdeles god målt i antallet af udfløjne unger, hvorimod antallet af ynglepar er på samme niveau som sidste år, dvs.  cirka 23-25 par. Som man kan læse meget mere om her, indgår DOF og Zoologisk Museum i 2008 i et internationalt samarbejdsprojekt, der har til sigte at skabe mere viden om hedehøgenes spredning og trækforhold. Målet er først og fremmestl at opnå en langt bedre viden til at beskytte de danske og de øvrige europæiske hedehøge. Dette sker ved i 2008 at flere danske hedehøge er mærket på forskellig vis:

Satellitsender
2 danske fugle er forsynet med hver sin lette satellitsender. De to fugle er henholdsvis en voksen hun og en af hendes unger (en han). De hollandske forskere, som deltog i mærkningen sammen med danske ringmærkere,  har sat sendere på hedehøge i en lang række nordeuropæiske lande, og de giver alle  satellitmærkede fugle navne. De to danske fugle har fået navnene Karen og Asger.

De første signaler fra senderne er nu modtaget, hvilket viser at senderne virker og at fuglene opholder sig i redeområdet, hvor de også er set og fotograferet fouragerende . I løbet af august kan vi forvente at fuglene starter deres træk syd på, hvilket vi nu forhåbentlig får lejlighed til at følge på nært hold via satellitsenderne. Vi vil regelmæssigt informere om fuglenes færden her på siden.

Vingemærker
Som led i det europæiske projekt er 25 næsten flyvefærdige danske hedehøgeunger forsynet med vingemærker (læse mere om denne del af projektet her). Vingemærkningen i Danmark er et et-årigt projekt, som i de følgende år vil blive opfuldt af en ekstra indsat flere steder i Europa og Afrika får at få aflæst fuglene. De danske fugle er nu fløjet fra reden, og det ser ud til, i modsætning til sidste år, at en stor del har klaret sig godt igennem den sidste del af ungeperioden i reden. I forbindelse med den meget kraftige nedbør, der faldt i første weekend af august, er to fugle dog fundet døde.

De resterende fugle fouragerer nu nær redestedet; de opholder sig stadig i ’familieflokke’ og modtager føde fra forældrefuglene. Seks vingemærkede unger er allerede aflæste, og det har vist sig, at fotografering af fuglene gør det noget lettere at aflæse vingemærkerne. Det er meget vigtigt at få så mange oplysninger om de mærkede fugle som overhovedet muligt. Der sidder to mærker på hver fugl, en på hver vinge, og så vidt muligt bør farve og symbol aflæses på begge mærker. Selv om man kun får aflæst det ene mærke, vil Zoologisk Museum dog meget gerne have oplysninger om det.


Den vingemærkede hedehøg bliver nænsomt holdt, mens der bliver taget notater.
Foto: Lars Maltha Rasmussen

Farveringe
I alt 20 hedehøgeunger er forsynet med traditionelle farveringe, hvoraf en ikke klarede den kraftige nedbør i starten af august. Det er fjerde år, at danske hedehøgeunger mærkes med farveringe, som led i et samarbejdsprojekt mellem Zoologisk Museum og DOF. Farveringene kan ligesom vingemærkerne aflæses med teleskop og kamera på afstand af fuglen, men her lader sig dog kun gøre under ret optimale betingelser, hvilket betyder, at man ikke kan forvente, at aflæsningsandelen er nær så høj som på de vingemærkede fugle. Det kan nævnes, at en fugl, der blev farvemærket i et af de tidligere år, i år er fundet ynglende uden for Vadehavsområdet.


Farvemærket hedehøg. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Metalringe
Foruden de ovennævnte specialmærkninger er flere fugle mærket med traditionelle matalringe, der er den type mærkning, der er grundlaget for den helt basale viden, som vi har om hedehøgenes trækveje og overvintringskvarterer. Yderst interessant viste det sig, at den voksne hun, Karen, som nu har fået satellitsender på, allerede var ringmærket i Tjekkiet. Formentlig er der tale om en fugl som er udklækket i Tjekkiet og som nu yngler i Danmark. Mere om det, når vi har hørt fra ringmærkningscentralen i Tjekkiet.

Projektet er bogstaveligt talt grænseoverskridende. Det har dele af pressen også fanget, hvor bl.a. TV Syd har bragt et fint indslag om fra fangsten af den voksne hun. Meget tyder på, at der er en tæt forbindelse mellem de ynglende hedehøge i de forskellige dele af de europæiske bestande og særligt i de tre Vadehavslande og det vil aflæsninger kunne dokumentere. Formålet er at skaffe mere viden om hedehøgene, så vi bedre kan beskytte en af vort landskabs smukkeste, men desværre også mest truede rovfugle.


God tur! Foto: Lars Maltha Rasmussen

Derfor: Hold godt øje med hedehøgene inden de snart trækker sydpå og aflæse eventuelle mærker.